Sport, medier og teknologi på IFI

Sport, medier og teknologi på IFI

I 2007 var jeg på studietur til Australien og New Zealand med det formål at få inspiration til en kommende revision af idrætsuddannelsen på SDU. Turen gik til Brisbane, Auckland og Dunedin.

Et af fællestrækkene for de tre universiteter, jeg besøgte, var uddannelsernes orientering mod erhvervslivet. Den afsluttende studietid indeholdt et praktikophold, der startede med at lokale virksomheder og organisationer præsenterede sig for de studerende.

De studerende foretog derefter et valg, f.eks. valgte 120 studerende sig årligt ind på 45 virksomheder i Brisbane. Ordningen var en stor succes og mange af kandidaterne fik efterfølgende job i den virksomhed hvor de havde været i praktik.

Her er en ide: Skulle vi ikke afprøve modellen på idrætsstudiet i Århus? Her vil det være helt oplagt med ACTIVE som mellemled. Opgaven skal bestå i at skabe kontakten mellem virksomhederne og idrætsstudiet – f.eks. med udgangspunkt i udvikling af et nyt modul på idrætsuddannelsen. Vi kunne kalde det “Sport, nye medier og teknologi”.

Vi har allerede et modul “Idræt, videnskab og teknologi” som er et teoretisk, humanistisk fag. Ovenstående kan være en efterfølger til dette modul, hvor en mere praktisk, teknologisk og frem for alt forretningsmæssig tilgang vil kunne laves i samarbejde med virksomheder. Virksomhederne kan præsentere deres produkter, visioner, udviklingsperspektiv oma.

På den måde får vi skabt en kobling mellem de idrætsstuderende og potentielle aftagere af vores kandidater …

Ingen kommentarer »

Endnu ingen kommentarer

RSS feed for kommentarer til dette indlæg. TrackBack URL

Skriv en kommentar