Hos ACTIVE institute er det primært mig, der arbejder med det, vi kalder Sportcasting 2.0. I den forbindelse har jeg introduceret begrebet “long tail sports”. Logikken bag er som følger.
Groft sagt knytter der sig en 80-20-regel til eksponering af sport. Den tid en given sportsbegivenhed tildeles i TV danner første del af en hyperbel eller svarende til det, som er markeret med rødt, i nedenstående figur. Y-aksen repræsenterer popularitet og x-aksen repræsenterer mængden af sportsbegivenheder eller – om man vil – mulige produkter.
Den røde del kaldes hovedet og udgør ca. 20 procent af de sportsbegivenheder, der finder sted. Resten eller ca. 80 procent dækkes ikke. Denne del kaldes for “den lange hale” eller “the long tail“. Tilsvarende gør sig gældende for radio, aviser, dagblade osv.

Det er grunden til, at man inden for broadcasting kan tale om “long tail sports” forstået som al sport, der ikke (i tilstrækkelig grad) er tilgængelig via traditionelle medier, men ikke desto mindre har et publikum. Long tail sports er således ikke kun de mindre populære idrætsgrene, som af den grund ikke opnår eksponering, men enhver sportsbegivenhed, der ikke opnår eksponering.
I forhold til long tail sports giver internettet og nye medier en situation, hvor et i virkeligheden langt mere differentieret felt af sportsgrene og interessenter kan eksponeres uafhængigt af de traditionelle medier og i nogle tilfælde også på en mere spændende og tilskuerengagerende måde. Set i det lys melder sig to spørgsmål:
Lidt om dækning af sport i dansk Dansk tv
Idrættens Analyseinstitut udkom i 2006 med rapporten Sport på dansk tv. En analyse af samspillet mellem sport og dansk tv, 1993-2005.
Af rapporten fremgår det, at dækningen af idræt på tv er underlangt en kraftig polarisering. F.eks. domineres dansk tv af elite fodbold, håndbold og cykling, hvoraf cykling adskiller sig ved primært at være udenlandske begivenheder som Tour de France. Tendensen bliver stadig mere udbredt i takt med tv’s stigende rettighedsbetalinger for dansk fodbold og håndbold.
Situationen afspejles bl.a. i, at danske tv-stationer i 2009 betaler over 400 mio. kr. for retten til dansk fodbold, over 40 mio. kr. om året for dansk håndbold og under 10 mio. kr. om året for øvrige danske rettigheder, hvoraf ishockey udgør 5 mio. kr. om året.
Det betyder først fremmest, at publikum med interesse i at følge andet og/eller mere end blot disse fire sportsgrene reelt set står uden alternativ. For arrangører har det en række kedelige konsekvenser f.eks. økonomiske, som bl.a. kommer til udtryk i form af manglende eller forbeholden sponsorinteresse.
Det er en væsentlig grund til, at vi på ACTIVE institute arbejder med begrebet long tail sports. Begrebet skal ses i lyset af, at world wide web og ny teknologi i stigende grad følges af nye måder, hvorpå brugerne kan eksponere og kommunikere om begivenheder herunder sportsbegivenheder. Det gælder hvad enten der er tale om tekst, billeder, lyd og video men også f.eks. placering og bevægelse – med tiden alle tænkelig data med betydning for forståelsen og fortolkningen af f.eks. en sportsbegivenhed.
Tendensen er, at registrering, forædling og præsentation af data bliver nemmere og tilmed sker på stedet og derfor mere og mere får karakter af live transmission. Hertil kommer, at mere og mere data (efterfølgende) ligger på nettet, hvor nye måder at tænke rettigheder til materialet giver nye muligheder for at interagere, mikse og genudgive indhold og dermed tilføre begivenhederne et længere liv.
Situationen kræver opmærksomhed – også fra sportens side – og dansk deltagelse, hvad angår udnyttelsen af både det forsknings- og det erhvervsmæssige potentiale.
[...] institute har stået for ideoplæg og konceptudvikling herunder definitionen af long tail sports. ACTIVE institute har opbygget et konsortium bestående af folk bag m-commerce-projektet, Bakken [...]