The Machine is Us/ing Us

The Machine is Us/ing Us

Når vi taler om Sportcasting 2.0 er det selvfølgelig med en slet skjult reference til web 2.0. Sidstnævnte er et begreb, som i stigende omfang benyttes om moderne internet. Begrebet blev introduceret af O’Reilly Media i 2004 og refererer til en formodet næste generation af internettet. Lidt forenklet dækker web 2.0 over et eller flere af følgende punkter:

  • Der søges væk fra hjemmesiden forstået som en statisk ”informationssilo” og hen mod hjemmesiden forstået som en dynamisk platform bestående af funktionaliteter rettet mod brugere, der kommunikerer indbyrdes og ad den vej fungerer som leverandører af indhold og opbygning af hjemmesiden.
  • Nettet forstås som et socialt fænomen, der i høj grand drejer sig om selve det at producere og publicere indhold. Ideelt set sker det gennem en åben og fordomsfri dialog, lysten til at dele og genbruge indhold på nye og relevante måder.
  • Forbedret organisering og kategorisering af forskellige former for indhold. Der lægges desuden vægt på brugen og mulighed for at bruge såkaldt deep linking (link direkte til indhold frem for en internetadresse, hvor indholdet så findes et eller andet sted).

Det siger næsten sig selv, at der hører rigtig mange ting til den opfattelse og udvikling af (dele af) internettet, herunder en del tekniske detaljer.

Der er fokus på denne udvikling – men alligevel – hvad er det lige, det er, når det kommer til stykket. En af de mere succesfulde udlægningerne er den, der stammer fra Michael Wesch, som tilbage i 2007, ved sit skrivebord i sin kælder i St. George Kansas, lavede en kort-film, som han kaldte “The Machine is Us/ing Us”. Wesch er ikke film-mand men (assistant) professor i antropologi ved Kansas State University.

Wesch udgave filmen på YouTube d. 31 januar i håbet om at få lidt feedback fra ti af sine kollegaer, som han gav et link til filmen. Fire dage efter, var filmen den mest omdiskuterede i bloggersfæren. Tre måned senere havde 1,7 millioner set filmen på YouTube, den var blevet oversat til mindst fem forskellige sprog og brugt på seks kontinenter i forbindelse med større internationale konferencer. I dag er filmen set 8,684,090 gange og har fået i alt 20,813 ratings og 7723 kommentarer på YouTube. Det er web 2.0 – i mere end én forstand:

Ingen kommentarer »

Endnu ingen kommentarer

RSS feed for kommentarer til dette indlæg. TrackBack URL

Skriv en kommentar