Eventbaseret innovation

Eventbaseret innovation er ved at bide sig fast som nyt mantra på ACTIVE institute. Ifølge Google er begrebet ikke nævnt på nettet, så jeg tillader mig at tro, at det er nyt. At vi har fat i noget nyt. Så lad mig lige – før nogen får lejlighed til at råbe “buzzword bingo” – forklare, hvorfor vi er begejstrede for begrebet.

På ACTIVE institute har de fleste af os en del års erfaring med innovationsprojekter. Af samme grund har vi alle en sund respekt for den udfordring, der ligger i at gennemføre succesfulde innovationsprojekter. Det er – ikke overraskende – langt fra banalt at nå fra den gode idé til den meget omtalte faktura.

Personligt har jeg flere gange oplevet, at der i innovationsprojekter med mange deltagere – forskere, virksomheder og brugere – manglede fælles fodslaw. For tit har der været for lidt på spil for fællesskabet. For forskerne er det ikke voldsomt afgørende, om resultaterne kan publiceres på et givet tidspunkt, virksomhederne opererer ofte med en dagsorden, hvor innovationsprojektet er meget sekundært i forhold til den daglige forretning og bundlinien her og nu. Det har fremdriften – og i sidste ende også resultatet – af en del projekter lidt under.

I den kontekst er events interessante. Begivenheder, der samler stor opmærksomhed til et ganske specifikt tidspunkt, kan indgå i et næsten symbiotisk forhold med innovation. På den ene side vil event-arrangører, der byder sig til som værter for et arrangement, ofte have behov for at sandsynliggøre, at man kan tilføre begivenheden noget nyt, anderledes og innovativt, som andre potentielle værter ikke kan. Tænk bare på kapløbet om OL-værtskab; ser man lige bort fra elementer af korruption og politik, fylder det nyskabende ganske meget i kandidatbyernes tilbud. På den anden side udgør begivenheden en drivkraft for innovationen. Der er nu i mindre grad tale om “nice to have”, men mere “need to have”. Der er krav om levering af kvalitet til tiden! For alle deltagerne i et innovationsforløb betyder eventen, at der nu er noget meget konkret på spil i form af en deadline og krav til leverancen.

Eventbaseret innovation er særlig interessant i sportens verden – fordi sport i høj grad er drevet af events; mesterskabsfinaler, stævner, slutspil, olympiske lege osv. Og mange af disse events samler i et kort tidsrum meget store mængder af brugere; aktive, officials og tilskuere med store krav til begivenhedens afvikling – det hele skal bare klappe. Går det godt, er begejstringen stor, og i modsat fald er dommen hård. Man kan vel godt forestille sig reaktionen på, at leverandøren af bolde til et VM i fodbold i minutterne før åbningskampen annoncerer, at man har opdaget, at boldenes nye syninger næppe kan holde til 90 minutters spil og at mere en 1 milliard tilskuere sandsynligvis vil blive vidne til at bolden “taber pusten” undervejs i kampen…?

Omvendt er en stor event ikke bare en risiko og en ufravigelig deadline, som alle i et projekt må forholde sig til (læs f.eks. Martin Lys direktør sommerfugle forud for OL åbningsceremonien), det er også en fanstastisk udviklings-, test- og markedsføringsplatform (i bedste “always beta” ånd) for den proces, det produkt eller den service, som har været omdrejningspunktet for innovationen (læs f.eks. om Trac-trac’s succes). Eventen en udgangspunkt for at samle de rigtige interessenter, eksempelvis:

• Lead users (og almindelige brugere…) elitesportsfolk, der ser fordele ved brugen af f.eks. et innovativt produkt og dermed har interesse i at påvirke specifikationerne, arrangørerne som har interesse i at eksponere forbedre præstationer – eller blot skabe bedre rammer for de fans, der ønsker at følge atleterne på on-location og på afstand
• Forskere med stor, relevant viden i teknologien, i markedet eller i brugergruppen.
• Virksomheder der allerede befinder sig i eller ønsker at placere sig i det marked, der er knyttet til eventen og dermed er afhængige af en succesfuld lancering.
• Investorer; både dem der har interesse i at tiltrække events og dem der investerer i forretningsudvikling og ser potentialet i en event.

Endelig er eventen også en kanal for massekommunikation til det marked innovationen vedrører. Således er eventen en uovertruffen kickstart for en kommercialisering og dermed et giant leap mod innovationens endemål; fakturaen.

Ovenstående er så teorien men vores første erfaringer på ACTIVE institute viser, at den virker i praksis. Sidste års projekt med launch af GPS tracking ved VOLVO Youth Sailing ISAF World Championship og introduktionen af streaming video ved semifinalerne ved DM i basket-ball er eksempler på at evenbaseret innovation virker. Afstanden fra idé til realisering afkortes, der skabes opmærksomhed langt ud over det sædvanlige og der kan meget hurtigt kapitaliseres på en succesfuld implementering.

Vi er overbevist om, at Danmark og ikke mindst Århus og Region Midtjylland med sine mange tværfaglige videncentre og innovationsmiljøer – og med fokus på at tiltrække forskellige kulturelle og sportslige events har gode muligheder for at dyrke den eventbaserede innovation og udnytte det innovative potentiale, der ligger deri. I den kommende tid vil vi arbejde med at dokumentere vores erfaringer og samle dem i nogle guidelines for optimal synergi mellem events og innovation. Mere om det i kommende posts.