Fysisk aktivitet i et turisme- og sundhedsperspektiv

Fysisk aktivitet i et turisme- og sundhedsperspektiv

Hvor: Institut for Idræt, Dalgas Avenue 4, 8000 Århus, mødelokale 345 (3. sal).

Hvem: ACTIVE institute og Institut for Idræt, Aarhus Universitet

Tilmelding: kmadsen@sport.au.dk (Klavs Madsen, 8942 9171 / 6020 2706), senest 7. maj.

Seminaret vil sætte fokus på fysiske omgivelsers betydning for fysisk aktivitet. Invitationen er primært rettet til folk fra turismebranchen med det formål at sætte fokus på projekt- og uddannelsesmuligheder indenfor dette område. Semiaret afsluttes med at diskutere mulighederne for forskningsprojekter og om der er basis for en målrettet uddannelse med fokus på turisme, fysisk aktivitet og forretning.

Program:

10.00-10.45: Nærområdets betydning for fysisk aktivitet; sundhedsperspektiv

Jens Troelsen, lektor, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
De bolignære omgivelser og deres indretning har stor betydning for borgernes udfoldelse og involvering i fysisk aktivitet. Jens vil fortælle hvorledes de bolignære områder indvirker på sundheden og hvordan udformningen kan optimeres yderligere

10.45-11.00: Kaffepause

11.00-11.45: Fysiske omgivelsers betydning for fysisk aktivitet; turismeperspektiv
Rasmus Johnsen, projektleder, ACTIVE institute, Aarhus

Turisme baseret på dansk natur rummer uudnyttede potentialer, som kan udvikles til nye unikke baser og nicher, som ikke findes blandt de lande, vi konkurrerer med. Dette kan gøre Danmark til en international kendt og attraktiv rejsedestination. Kan der på den baggrund skabes et helt nyt erhverv i Danmark – og i givet fald, hvad kræver det af uddannelse?

11.45-12.00: Turisme uddannelse ved George Mason University, USA
John Nauright, professor, George Mason University og Institut for Idræt, Aarhus Universitet

John Nauright er i øjeblikket gæsteprofessor på Institut for Idræt og vil give et kort oplæg til uddannelsen i turisme ved hans hjeminstitution, George Mason University, USA

12.00-12.20: Frokost

12.20-13.00: Diskussion omkring fremtidige projekter og uddannelses initiativer

Det sundhedsmæssige perspektiv for borgeren og turisme baseret på dansk natur kan integreres til fælles projekter i kommuner og regioner. Er der behov for en uddannelse, hvor vi kombinerer idræt og fysisk aktivitet med forretning?

Billede: Free Stock Photos for websites – FreeDigitalPhotos.net

Ingen kommentarer »

Endnu ingen kommentarer

RSS feed for kommentarer til dette indlæg. TrackBack URL

Skriv en kommentar