Helheds- og udviklingsplan for midtbyen i Horsens

Helheds- og udviklingsplan for midtbyen i Horsens

På vegne af ACTIVE institute har jeg indgået en aftale metopos. Hvis motopos vinder konkurrencen om udarbejdelse af helheds- og udviklingsplan for midtbyen i Horsens bliver ACTIVE institute tilknyttet projektet som en del af et advisory board.

Baggrund: Konkurrencen handler om at udarbejde en helheds- og udviklingsplan, fra banegårdsområdet via bymidten og ned til havneområdet. Væsentlige elementer i helhedsplanen vil være en fortætnings- og bybygningsstrategi samt en strategi for forskønnelse og benyttelse. Der skal arbejdes med tilgængelighed, historisk arv, trafik og p-forhold, byidentiteter, nye funktioner, byrum, parker og tryghed.

Helhedsplanen skal binde områderne sammen, ved hjælp af nye funktioner og attraktive byrum, som tilsammen er med til at styrke byens kvaliteter og at skabe mere liv og nye oplevelser. Derudover skal deltagerne demonstrere helhedsplanens værdi ved hjælp af forslag til løsning af flere udvalgte byrum. Der vil ligge to byrumsanalyser som bagggrundsstof.

Med det som udgangspunkt har metopos indlevet følgende anmodning om prækvalifikation til konkurrencen:

metopos by- og landskabsdesign ApS ansøger hermed som totalrådgiver i samarbejde med RUMarkitekter og Via Trafik om at blive prækvalificeret til ovenstående opgave.

Holdet har opnået høj anerkendelse på landsplan indenfor netop midtbyomdannelse; herunder den ønskede tværfaglige viden og erfaring i forhold til bybygning, bearbejdning af byrum og løsning af trafikudfordringer. Her fremhæves særligt holdets samarbejde i forbindelse med Slagterigrunden i Horsens samt Metopos´ igangværende arbejde med omdannelse af Herning Bymidte. Holdet har endvidere rødder i lokalmiljøet og har således særdeles godt kendskab til de politiske, byplanmæssige og arkitektoniske udfordringer i Horsens.

metopos by- og landskabsdesign ApS vil som totalrådgiver være ansvarlig for projektledelsen gennem såvel konkurrencefasen som et evt. videre opgaveforløb. I praksis er vores organisation åben og dynamisk således, at der for de enkelte delprojekter og –emner udpeges ansvarlige tovholdere fra de repræsenterede virksomheder i overensstemmelse med opgavernes karakter.

Holdet vil inddrage eksterne konsulenter og specialister efter behov. På nuværende tidspunkt omfatter vores ’Advisory Board’ følgende parter:

  • ACTIVE institute (rådgivning indenfor idræt og fysisk aktivitet)
  • ReTeam (kommercielle strategier for detailhandel, markedspladser og byudvikling)

Afhængig af konkurrenceprogrammets ordlyd, vil vi desuden engagere lokale idrætsforeninger, fx HIC Basket eller HOK – Horsens Orienteringsklub som en del af vores Advisory Board.

Rådgivergruppen kan og vil give gågaden og de centrale pladser en ny, smuk og holdbar belægning! Men vi kan og vil meget mere end det, og det glæder os at se, at også Horsens Kommune har erkendt, at der skal en bred indsats til for at skabe et attraktivt og levende bymiljø.

Vi ser frem til et eventuelt samarbejde …

Billede: Free Stock Photos for websites – FreeDigitalPhotos.net

Ingen kommentarer »

Endnu ingen kommentarer

RSS feed for kommentarer til dette indlæg. TrackBack URL

Skriv en kommentar