The long tail og touching the Void-fænomenet

The long tail og touching the Void-fænomenet

Det må efterhånden være klart for enhver, at ”the long tail” pt. er en af mine helt store kæpheste. Men hvor stammer al den snak egentlig fra?

The long tail har været studeret som et statisk fænomen siden 1946 og bl.a. kendt som Paretos fordeling. I 2003 kom det frem, at over 50% omsætningen hos Amazon.com stammer fra salget af bøger, som findes i ganske små oplag – faktisk helt ned til enkelte eksemplarer.

Det fik Chris Andersen færden af. I 2004 udkom han så med sin legendariske artikel The Long Tail. Det skete i oktober-udgaven af Wired, hvorved han samtidig blev manden, som opfandt udtrykket – the long tail. Artikel indledes på følgende måde [min oversættelse]:

I 1988 skrev den britiske bjergbestiger Joe Simpson bogen Touching the Void, som er en oprivende beretning om en nær død-oplevelse i de peruvianske Andesbjerge. Bogen fik gode anmeldelser, men blev ikke nogen bestseller og hurtigt glemt.

Ti år senere skete der noget mærkeligt. På det tidspunkt udkom bogen Into Thin Air skrevet af Jon Krakauer. Den handlede ligeledes om en bjergbestignings-tragedie og blev en kæmpe succes.

Kort tid efter udgivelsen af Into Thin Air begyndte Touching the Void pludselig at sælge igen. Ret hurtigt blev efterspørgslen så stor, at forlaget måtte skynde sig at fremstille en ny udgave.

Boghandlere begyndte at markedsføre bogen side om side med Into Thin Air, hvilket fik salget til at stige yderligere. En revideret paperback-udgave, som udkom i januar, lå fjorten uger i træk på New York Times bestsellerliste.

Samme måned udgav IFC Films et dokudrama baseret på bogens handling. Det fik salget af Touching the Void til at overstige Into Thin Air med over dobbelt så mange solgte bøger. Hvad skete der?

Det var anbefalinger på Amazon.com, der i første omgang fik bogen til at sælge. Amazon.com er baseret på et online software, som gemmer brugernes købsmønstre og på basis deraf anbefaler folk, der køber Into Thin Air, også at købe Touching the Void.

Folk tager imod anbefalingen, bliver glade, skriver dybfølte anmeldelser, det giver mere salg og dermed flere algoritme-baserede anbefalinger osv. Der skabes med andre ord en positiv spiral.

Det interessante er, at Touching the Void, på det tidspunkt, hvor den begynder at sælge, kun eksisterer i et meget begrænset oplag. Tidligere ville læsere af Krakauers bog aldrig være blevet opmærksomme på Simpsons bog, og hvis de var, ville de aldrig kunne finde den.

Det ændrede internettet og Amazon.com på ved at formidle en stigende efterspørgsel på en mere eller mindre ukendt bog.

Det kaldes ”Touching the Void-fænomenet” og er sidenhen udtrykt på følgende måde af en ikke navngiven ansat hos Amazon.com: ”Vi solgte flere af de bøger i dag, som slet ikke solgte i går, end vi solgte af alle de bøger, som solgte i går.”

Billede: Free Stock Photos for websites – FreeDigitalPhotos.net

Ingen kommentarer »

Endnu ingen kommentarer

RSS feed for kommentarer til dette indlæg. TrackBack URL

Skriv en kommentar