1. dag med live streaming Dana Cup no. 1

1. dag med live streaming Dana Cup no. 1

Så har vi afsluttet vores første dag med live streaming fra Dana Cup no. 1 i Frederikshavn. Live streaming i Frederikshavn er et led i et streaming-projekt, som drives af ACTIVE institute i samarbejde med m-Commerce-projektet i forbindelse med arbejdet med Sportcasting 2.0 og Long Tail Sports.

Vi har i dag streamet 4 kampe, som alle kan genses på ACTIVE’s kanalUstream.tv. Det har været en succes, som understreges af, at vi i forbindelse med kampen mellem Benson Soccer vs. Marin Fc, slog seer-rekord med knap 200 og en livlig chat.

En lille bemærkning her: Spanierne og Amerikanerne chatter derudaf, mens seerne fra Norge og Danmark er fuldstændig tavse …?

Teamet bag streamingen består også denne gang af Streamfactory og ACTIVE institute. Streamfactory er et samarbejde mellem Strian.eu og Noer Film, som er opstået i kølvandet på arbejdet med Sportcasting 2.0 og Long Tail sport i regi af ACTIVE institute.

Med hhv. en salgssupporter (Helle Jørgensen) og en havnearbejder (Steven Iles) begge fra FFI fornærmer jeg ingen, hvis jeg siger, at vore speakere denne gange er amatører. Inden kampen fik de følgende ting med på vejen:

  • Opstart både 1. og 2. halveg – nævn: Hvor vi er, hvem der spiller, hvad de spiller om – og til sidst hvem du/I er. Start med: “Velkommende til Frederikshavn og Dana Cup no. 1, som spilles for 26. gang, siden 1984, hvor det hele startede … osv. Vi befinder os på … osv.”
  • Fortæl indledningsvis lidt om, hvordan de to hold er kommet til finalen.
  • Nævn løbende (ca. hver 10 min): Hvor vi er, hvem der spiller, hvad de spiller om og hvad stillingen er (så folk, som lige har tændt også kan følge med).
  • Nævn løbende hvor lang tid, der er tilbage (vi har ikke noget ud på billedet).
  • Nævn løbende (ca. hver 10 min) at denne live streamning er mulig som følge af et samarbejde mellem ACTIVE institute og Dana Cup no. 1.
  • Nævn altid spillerens navn og nummer, når han eller hun omtales. Det er vigtigt, at du/I kan spillerens navne – så det skal du/I nok have stående på et stykke papir – formentlig noget, som skal koordineres med de folk, som har overblikket over det og kan printe ud osv.

Flow er som følger:

  • Steven og Helle starter sammen i speakerboksen. De understøtter hinanden, men som udgangspunkt med Steven som ”eksperten”.
  • Ud over det, der foregår på banen, har både har Steven og Helle en række historier klar om Frederikshavn og Dana Cup no. 1 generelt.
  • I halvegen supplerer de hinanden med kommentarer til momenter fra kampen.
  • Umiddelbart før afslutning på hver kampen, forlader Helle kommentatorboksen. Hun løber ned på banen og fanger trænere og spillere, som hun interviewer. Efter interview tager Steven over og runder kampen af.


Evaluering:

Alt gik planmæssigt og fuldstændig uden fejl, nedbrud og deslige, andet er der ikke at sige til det.

Ingen kommentarer »

Endnu ingen kommentarer

RSS feed for kommentarer til dette indlæg. TrackBack URL

Skriv en kommentar