Intelligente ruter – noter fra gruppe 3

Intelligente ruter – noter fra gruppe 3

Indholdsfortegnelse: NOTER: Intelligente ruter workshop, d. 23/6, 2009
  1. Intelligente ruter – noter fra gruppe 1
  2. Intelligente ruter – noter fra gruppe 2
  3. Intelligente ruter – noter fra gruppe 3

Noter fra workshoppen om intelligente ruter d. 23/6, 2009.

Deltagere i gruppen 3:

Bo Fisker, DGI
Mads Ellegaard, Friluftsrådet
Martin Borch, DIF
Lars Wiskum, Rudersdal Ruterne
Jakob Jønck, Endomondo
Dines Juhl Barsøe, Region Midtjylland (iKRAFT)
Bo Immersen, VisitNordjylland
Henriette Odgaard, Assens Kommune (Kultur og Fritid)
Jesper Franch, ACTIVE institute

Procesleder (+ noter): Peter Dreyer, ACTIVE institute.

Noter:

Fælles Behov: nye målgrupper – mange målgrupper på én gang – behov for dokumentation ift. effekt/bevillinger.

Indledningsvist lavede vi en opsamling på de behov, hver enkelt deltager i gruppen kunne se:

  • At kunne fortælle historier om gode oplevelser med sport – udendørs – at skabe overblik over mulighederne i landskabet.
  • Sikkerhed er væsentlig – i forhold til for eksempel sejlads, skisport, jagt – skab oplevelser.
  • Vi skal opbygge en kultur omkring intelligente ruter, for behovet blandt brugere er uerkendt/latent. Der er relativt få der løber (20%), men relativt mange der går (80%) (lufter hunde etc) – tag udgangspunkt i hvad brugeren gerne vil, snarere end hvem brugeren er.
  • Hvordan lokker man brugere – heriblandt turister – ud og udnytte den frie natur?
  • Registrering af aktivitet ude i naturen.
  • Deling af oplevelser motionist konkurrence og motivation – virtuelt lag på det eksisterende – inspiration gennem sociale medier a la Amazon.com.
  • Danmark har masser af natur – vi har måske brug for en forædling af oplevelsen igennem digitale overlays af information.
  • Få fat i de 30-40%, der ikke bevæger sig. Geocaching for spejdere. Informationer via SMS.
  • Det er vigtigt at udvikle foreningsidrætten igennem differentierede tilbud. Der er allerede brugere af de grønne områder; det er vigtigt at få dem tænkt med fra starten.
  • Etablering af værktøjer til understøttelse af både events og foreningsliv. Behov for faciliteter og ildsjæle.

2% ildsjæle skaber 98% af kulturen.

Med hensyn til teknologi, mener gruppen at der er mange muligheder. Laveste fællesnævner er SMS eller blot at man går hjem og taster noget en på en hjemmeside. Under alle omstændigheder er der ikke én løsning. Det er de mange indgange, der løser de mange behov. Vedrørende konkrete teknologier blev RFID fundet uhensigtsmæssig, fordi man vil være bundet til én fysisk lokalitet. Det betyder manglende motivation – når man har løbet ruten én gang, er der intet nyt.

Projekt:

Et muligt projekt kunne fokusere på, hvordan får man folk til at komme tilbage igen til den samme lokalitet – måske med udgangspunkt i oplevelsen af naturen? (ud over årstidernes skiften). Hvordan kan man let dele oplevelsen på Facebook (trukket ind igennem andre sociale netværk). En deltager karakteriserede Facebook som det nye klubhus! Web2.0 kultur skal tænkes ind i løsningen.

Målgruppe 16-17 årige (der hvor vi ved, at frafaldet finder sted) alternativt dem der er ude og gå en kort aftentur – og som kunne have godt af at gå lidt længere eller lidt oftere.

På spørgsmålet om, hvem der skal facilitere sådan en service, var svaret relativt enstemmigt. Kommuner og turistorganisationer evt. i samarbejde med en orienteringsklub

Ingen kommentarer »

Endnu ingen kommentarer

RSS feed for kommentarer til dette indlæg. TrackBack URL

Skriv en kommentar