Intelligente ruter – Ungdomsringen

Hvem er du/I?

Mit navn er Jens Øyås Møller, og jeg er ansat som konsulent i Ungdomsringen. Ungdomsringen er en forening for fritids-, junior- og ungdomsklubber i Danmark med ca. 140.000 medlemmer. Vi arbejder med følgende tre indsatsområder:

  • at skabe og gennemføre aktiviteter for unge gennem klubberne
  • at arbejde med kompetenceudvikling i forhold til ledere og medarbejdere inden for ungeområdet
  • at skabe politisk fokus på vilkårene i unges fritidsliv – på vegne af vores medlemmer

Hvad er intelligente ruter for dig og din organisation/virksomhed?
Intelligente ruter er for mig stier, veje eller steder i landskabet hvortil der er tilknyttet interaktiv information. Informationen kan bruges til at skabe nye ruter, adfærdsregulere, udvide/ændre oplevelsen af landskabet, motivere til bevægelse.

Hvorfor er intelligente ruter interessant for dig og din organisation/virksomhed?
Fordi de unge måske bliver motiveret til bevægelse, og fordi de ansatte med tiden kan få redskaber til at udvikle aktiviteter i by og på land med sigte på bevægelse, læring, sociale aktiviteter etc.

Har I konkrete projekter vedr. intelligente ruter, som er afsluttet, kørende eller i støbeskeen?
Nej ikke umiddelbart, vi har dog taget GPS teknologien i brug i forbindelse med Geochacing aktiviteter for de unge og i forbindelse med kurser for klubmedarbejdere. Vores behov pt. er at få tilgang til den nyeste teknologi eks. trackingsystemer til en overkommelig pris.

Hvordan ser fremtidens intelligente ruter ud for dig og din organisation/virksomhed?
Fremtidens intelligente ruter har mange informationslag brugeren kan vælge imellem, dvs. at der på samme rute kan tilføjes flere typer af information. Fremtidens intelligente ruter er med til at give bevægelse i by og på land en ny og bevægelsesengagerende dimension. Fremtidens intelligente ruter skal kunne bruges af alle, dvs. at teknologien er tilgængelig for alle (økonomiske perspektiv). Fremtidens intelligente ruter finde også på åer, søer og på havet.

Ingen kommentarer »

Endnu ingen kommentarer

RSS feed for kommentarer til dette indlæg. TrackBack URL

Skriv en kommentar