“Motion og medicin” – upcoming fokus.

“Motion og medicin” – upcoming fokus.

Når vi alle er vel tilbage fra sommerferie, vil vi give os i kast med at søsætte forskellige initiativer inden for ACTIVE fokusområdet “motion og medicin”. Dette kommer i høj grad til at ske i samarbejde med forskerne på Institut for Idræt, Aarhus Universitet.

Idrætsforskerne har opbygget en solid og efterspurgt viden om, hvordan man målrettet bruger fysisk træning som led i behandlings- og rehabiliteringsprogrammer rettet mod forskellige patientgrupper, – indtil videre med fokus på patienter med halskræft, sclerose og apopleksi.

Resultaterne er overbevisende og positive: At bevare et minimum af muskelstyrke selv midt i en alvorlig sygdom med niftig medicinering bidrager til lavere rehabiliteringstid og/eller mere selvhjulpet hverdag. Der kan være både væsentlige menneskelige og samfundsøkonomiske genvinster at hente, hvis man implementerer behandlingspakker, der trækker på forskernes viden!!

Hidtil har vi ACTIVE institute ikke gennemført projekter inden for “motion og medicin”, så når vi indleder en mere målrettet indsats på området, skal vi først danne os  et overblik over interessentgrupper og indlede dialog med forskellige målgrupper: Dels medicinalindustrien, som kan blive klogere på om og hvordan effekten af deres produkter påvirkes, når patienterne opretholder et fysisk aktivt liv på det niveau, det er muligt for den enkelte – og dels patientforeninger, behandlingssystemet, bevillingsmyndighederne og de politiske beslutningstagere. Formålet er her at skabe bevågenhed om kombinationsmetoderne og ideelt at søsætte flere initiativer, som dokumenteret øger patienters livskvalitet og samtidig udgør en samfundsøkonomisk god investering.

Ingen kommentarer »

Endnu ingen kommentarer

RSS feed for kommentarer til dette indlæg. TrackBack URL

Skriv en kommentar