På ACTIVE institute arbejder med begrebet Sportcasting 2.0. Begrebet skal ses i lyset af, at world wide web og ny teknologi i stigende grad følges af nye måder, hvorpå brugerne kan eksponere og kommunikere om begivenheder herunder sportsbegivenheder.

Sportcasting 2.0 er formidling af sport sat ind i en web 2.0 kontekst. Et Sportcasting 2.0 websted har følgende karakteristika:

Indholdet er brugergenereret og formen dialogorienteret. Den enkelte bruger kontrollerer helt og holdent sine data, som ikke kun er tekst, billeder og lyd, men alle data, som interesserer og fortæller noget om sport.

Men hvad er web 2.0, og hvordan adskiller det sig fra web 1.0? Hvilken betydning har det for formidlingen af sport? Det kan der skrives meget om, nedenstående er en del af det.

Fra centralisme til decentralisme
Web 2.0 internetsider er tomme, indtil brugerne benytter en række funktioner til at eksponere, sprede og kommunikere viden og meninger – f.eks. om sport.

Siden fungerer dermed som en platform for brugerne, hvor alle i pricippet har lige mulighed for at bidrage. Ideelt set sker det gennem en åben dialog, som er drevet af lysten til at dele og genbruge indholdet på nye måder. Formidling bliver dermed et decentralt og socialt fænomen. De medier, som bruges, kaldes sociale medier.

Inden for web 1.0 bruges envejskommunikation. Det har den fordel, at man selv kan kontrollere, hvilken information og hvilket budskab, der videregives. Argumentet for web 2.0 er, at den form for kontrol i realiteten ikke længere kan lade sig gøre. I dag kan folk få viden og underholdning mange steder fra, og de kan oven i købet organisere sig online uden om selv de største og mest magtfulde institutioner, så hvorfor ikke invitere dem indenfor?

Tilhængere af web 2.0 hævder således, at brugerinvolvering på godt og ondt er vejen frem, hvis man vil bevare kontakten til sine interessenter og dermed det forretningsmæssige potentiale. Kernekompetencen i en moderne organisation er ikke længere klassisk marketing og “vi alene vide“, men evnen til at skabe og vedligholde bæredygtige relationer til brugerne af den platform, man stiller til rådighed. Tilhængere af web 2.0 siger (ofte), at markedet er en samtale.

Fra én masse til en masse nicher
Der var en gang, hvor information kostede dyrt. I dag er prisen reduceret til stor set ingenting. Alle med en simpel pc og en internetforbindelse kan producere, lagre, distribuere, dele og finde information når som helst om hvad som helst – f.eks. sport.

Store stjerner, virksomheder, organisationer og brands kan udnytte de muligheder, som findes med Sportcasting 2.0, men det kan alle vi andre også. Er der folk, som har lyst, kan alle store såvel som meget små lave deres eget “medie-outlet“. Aftagerne kan være mange såvel som meget få. Det giver nye muligheder for sport i det hele taget. Tilhængere af web 2.0 taler ligefrem om, at massemarkedet er dødende, og at det er ved at blive afløst af en masse nichermarkeder.

Ikke desto mindre er det almindelig kendt, at både danske og udenlandske (sports)medier har endog meget svært ved at ”knække koden” mht. afdækning og ibrugtagning af de forretningsmodeller, som for alvor kan realisere det potentialet i brugernes til tider massive brug af sociale medier.

Det er sådan set ikke så underligt. For det gælder hele raden rundt. Ser man på de store – Facebook, YouTube og Twitter – er der ingen af dem, der endnu tjerner gode penge på al den opmærksomhed, de får.

“Nettet“ og vores brug af sociale medier er imidlertid kommet for at blive. En verden af sport befinder sig i en situation. Der er behov for indsigt og dansk deltagelse i udfoldelsen potentialet, når nettet møder den verden, vi alle sammen befinder os i – den virkelige verden.

Nb.: Når vi taler om Sportcasting 2.0 eller sport sat ind i en web 2.0 kontekst læner vi os bl.a. op ad folk som Tim O’Reilly, som er grundlægger af O’Reilly Media. O’Reilly tilskrives af mange æren for udbredelsen af begrebet om web 2.0, som han første gang taler om i 2004 i forbindelse med den 1. udgave af konferencen af samme navn.