Testning og præcise, reproducerbare test viser sportsudøverens fysiske status, og dermed bliver udviklingsmulighederne også synlige i langt større udstrækning. Afgørende situationer i en række idrætsgrene optræder typisk i afslutningsfasen af en konkurrence/kamp, hvor trætheden især viser sig, hvis fysikken ikke er optimal!

Klubber, deres trænere og deres eliteidrætsudøvere er pisket til at forholde sig til præstationsevnen her og nu, og vil ofte være under pres fra presse, investorer, sponsorer og fans. I planlægningen af træningen skal de vurdere tekniske, taktiske, mentale, sociologiske og fysiolgiske faktorer, når de skal basere fremtidige målsætninger på baggrund af tidligere resultater samt træningen i en kort el. lang forberedelsesperiode. De gør sig erfaringer under træning og konkurrencer, de reflekterer, de er blevet klogere, og med den bagage forsøger de at prioritere træningen og indfri deres målsætninger. Men hvor kloge er de egentlig blevet på den fysiske træning, som jo reelt er målbar? Er de blevet klogere, hvis de ikke har vished for, at evalueringen af den fysiske træning er god nok – når der ikke gøres forsøg på at måle og registrere træningsbelastning eller laves periodevise check af træningens effekt gennem felt- og laboratorietest?

Ofte hører man trænere og spillere stille det enkle spørgsmål:
”Hvad hjælper testning, når det alligevel ikke siger noget om hvordan jeg spiller”

Eksempler der ofte bliver brugt er en håndboldspiller, der på trods af meget lavt kondital alligevel er fast mand på landsholdet, eller en fodboldspiller der på trods af lav muskelstyrke og eksplosivitet alligevel starter i superligaen weekend efter weekend.

Hvad nytter testning så? – Når idrætsudøvere alligevel kan spille sig på et hold  uden at præstere særligt godt i en test?

Og svaret er også relativt enkelt – hvis du ikke er systematisk i din testning, giver du ikke dig selv eller de atleter har ansvaret for, de mest optimale betingelser for den bedste udvikling. Idrætsudøvere kan reagere meget forskelligt på træning og med gennemførelse af regelmæssige test skabes gennemsigtighed for træneren og udøveren. Dermed får man de bedste muligheder for at optimere den enkeltes potentiale gennem individuel fysisk træning. Store talenter kan risikere at de ikke udvikler deres fysik optimalt, når man som træner og udøver undlader at optimere og individualisere den fysiske træning på baggrund af præcise testmetoder. Testning skaber altså grundlaget for at håndbold- eller fodboldspilleren med det lave kondital og den lave muskelstyrke i højere grad kan arbejde hen mod at forbedre deres fysik og blive endnu stærkere spillere for deres respektive hold.

Team Danmarks direktør, Michael Andersen, har tidligere udtrykt sit syn på anvendelse af test: ”Tests er i dag et rigtigt godt hjælpemiddel, når man skal optimere sin træning. Hvordan optimeres formtopning, og hvordan optimeres restitution?”.

Er det kun landshold og TEAM DANMARK kandidater der finder det nødvendigt at investere i sådanne målinger?

Det bliver spændende at følge, hvorvidt danske  spillere, cheftrænere og fysiske trænere er modne til at bruge laboratorie test – og om elitesatsende danske klubber vil komme med samme klare udmeldinger i deres arbejde med at skabe optimale forhold for den nationale elite…………..