Forleden faldt jeg igen over tal, som viser, at flere og flere skifter deres almindelige mobiltelefon ud med en smartphone. Denne gang var det en undersøgelse fra RBC Capital Markets, som siger at salget af standard mobiletelefoner world wide er faldet i 2009, mens salget af smartphones er steget med op mod 30%. Fremskrivninger viser, at salget af smartphones i 2011 overstiger salget af PC’er.

Men hvorfor er det interessant? Det har jeg tænkt en del over, og nedenstående er mit bedste bud. Deri ligger også, at det ikke nødvendigvis er det rigtige. Jeg mener, at det er forsøget værd. For mig at se, er det et led i at prøve at forstå samtiden. Here we go:

Det er efterhånden ved at gå op for de fleste, at nettet ikke bare er en sjov ting, men en reel udfordring med et kæmpe potentiale. Et samfund, som har et internet er på en række punkter fundamentalt anderledes end et samfund, som ikke har et.

Nettet er i færd med at udvide vores virkelighed i et omfang, der langt overgår det, der skete med udviklingen af bogtrykkerkunsten, sidenhen telegrafen og telefonen, optagelse af billeder, lyd, levende billeder, levende billeder og lyd og endelig broadcasting af en hver art.

Konsekvensen er blevet en hidtil uset forøgelse af vores mulighed for at udtrykke og organisere os. I dag kan alle med en simpel computer og en internetforbindelse producere, lagre, distribuere, dele og finde information når som helst om hvad som helst – og det bliver nemmere og nemmere.

Siden 2004 har man talt om “web 2.0“. Det er et forsøg på at beskrive karakteristika ved en modning af nettet og vores brug af nettet. Hvor udbredelsen af nettet op gennem 1990′erne var for de få, som i forhold til den brede befolkning brugte det som middel til at informere eller sælge dette og hint, har det efter dot-com boblens kollaps i 2001 i stigende grad udviklet sig i retning af hver-mands-aktivitet.

Som sådan dækker web 2.0 over en art “back to the future” for internettet. Oprindeligt var nettet tænkt som en størrelse, som forbinder mennesker med mennesker og mennesker til online data og applikationer.

Det er præcis den udvikling, som har fundet sted de seneneste otte år. I dag bruger vi nettet som en platform for etablering af nye og bedre forbindelser mellem mennesker og udnytter ovenikøbet i nogle tilfælde de former for kollektiv intelligens, som opstår i kølvandet på hele den udvikling. Som sådan taler man også om det sociale net.

Folket rykker nemlig online. Tendensen understøttes af tal fra Danmarks Statistik, som for nylig offentliggjorde en undersøgelse som viser, at nettjenester med brugerskabt indhold (f.eks. sociale netværkstjenester og blogs) er mere populære end nogensinde. Faktisk anvender hver anden danske internetbruger sociale netværkstjenester såsom f.eks. FaceBook.

Tilsvarende billede tegner sig ikke overraskende globalt. Nielsen Online afslører i en undersøgelse, at sociale netværk og blogs nu er den fjerde mest populære online-aktivitet foran f.eks. personlig e-mail. Sociale netværkstjenester besøges dagligt af 67% af den globale online-befolkning. Den tid folk bruger på online sociale netværk stiger tre gange så hurtigt som det samlede tidsforbrug og tegner sig nu for næsten 10%.

Sidste skud på stammen i udviklingen af et sprog, som beskriver udviklingen er begrebet om “web meets world” eller “web squared“. Web squared indeholder alt, hvad web 2.0 indeholder, men med web squared siger man også, at internettet rykker tættere på os og vise versa.

En forudsætning er udbredelsen af sensorer og det mobile net. Vi medtager bogstavelig talt en løbende mulighed for at optage og sende data. Anno 2009 sker det som regel ved hjælp af en såkaldt smartphone, og som jeg indledte med: Flere og flere skifter deres almindelige mobiltelefon ud med en smartphone.

Web squared – eksempel:
I skrivende stund er state of the art inden for smartphones Apples iPhone. En ting er det fysiske design, som de fleste er enige om overgår alt, hvad der findes på markedet. Noget helt andet er brugergrænsefladen, som i den grad er tænkt og designet på en måde, som gør den nem og intuitiv at bruge.

Sidstenævnte betyder, at man for første gang kan tale om, at teknologien er blevet så tilpas uinteressant, at den så at sige er krøbet i baggrunden til fordel for en regulær og alsidig brug af enheden.

I analogi til den menneskelige organisme, kan man sige, at en iPhonen har “øjene” (kamera), “ører” (mikrofon), “stedsans” (GPS), “bevægelsessans” (accelerometer) og “retningssans” (kompas). Alle dele og kombinationen af dem kan kobles på nettet via standard forbindelser. I en hvis forstand kan man sige, at den, som bruger en iPhone, får muligheden for at koble dele af sit medfødte sesoriske apparatur til nettet.

Der findes nemlig et hav af programmer til iPhonen og således også programmer, som skal gøre det nemmere, sjovere og mere interessant at beskæftige sig med sport. En del af dem baserer sig på online data og dataopsamling. Imidlertid er paradigmet på maksimal udnyttelse af nettets muligheder lige nu Google søgeprogram til iPhone.

Programmet gør det muligt at søge ved hjælp af talegenkendelse. Det fungerer på den måde, at man ind i telefonens mikrofon f.eks. siger “fitnesscenter”. Efterfølgende præsenteres en række resultater.

Resultaterne er afstemt svarende til den lokation, man befinder sig på. Det betyder, at man ikke bare præsenteres for en række mere eller mindre tilfældige fitnesscentre, men dem som ligger f.eks. i gå afstand fra den pågældende position.

Det er væsentligt, for det er et konkret eksempel på, hvad der menes med “web squared”. Tid og sted er noget af det mest fundamentale ved vores situation. Det vil sige, at et internet, som er afstemt vores lokation, er et internet, som er afstemt det, vi er, nemlig mennesker, som til enhver tid befinder sig et bestemt sted i en bestemt situation.

Søgeresultatet er kun i ringe omfang en konsekvens af noget, der foregår i selve telefonen. Langt størstedelen foregå i “skyen”. Data sendes via telefonen fra bruger og ud på nettet, hvor det behandles af søgemaskinen, som sender svar tilbage.

I det konkrete tilfælde er det et udkom af et samspil mellem tre databaser. Det drejer sig om data vedrørende tale, geografiske data og data om lokale campingpladser.

Men ikke nok med det. Når man bruger Googles talebaserede søgemaskine, bidrager man helt automatisk med data om forholdet mellem sprog, accent og dealekt, hvor man befinder sig, og de ting man i virkeligheden er ude efter.

Det foregår bl.a., når man “hjælper” maskinen. Sidstnævnte sker, når maskinen præsenterer et forkert resultat. De færreste opgiver men bruger i stedet tekstfeltet til at skrive det, man sagde. Når det sker korrelerer maskinen det, man skriver, med det man sagde og opbygger dermed, i takt med at flere og flere “hjælper” den, evnen til at præsentere det rigtige resultat baseret på det, man siger.

Men helt grundlæggende kan man sige at web squared er et udtryk for, at vi bliver bedre og bedre til at skabe og konfigurere nettet, som i konsekvens heraf bliver mere og mere sensibelt over for de ting, vi foretager os, og derfor bedre og bedre til at “forstå” og fodre os med de ønsker og behov, vi har.

Fremover er det ikke kun de ting, vi skriver, som har betydning for de data, vi modtager. Det vil tillige være det sted, vi befinder os og har befundet os, de ting, vi gør og har gjort, siger og har sagt osv., som får betydning. Med tiden vil det tillige være de folk, vi kender, og de steder de befinder sig og har befundet sig, gør, har gjort, siger, har sagt osv., som får betydning. Lyder det vildt? Det er vildt, men det er sådan, det er – so get used to it!

“Nettet“ og vores brug af nettet er kommet for at blive. En verden af sport befinder sig i en ny situation. Der er behov for indsigt og dansk deltagelse i udfoldelsen af potentialet, når nettet møder den verden, vi alle sammen befinder os i – den virkelige verden.