Fødevareministeren var der! Shell var der! Alectia var der! Chaufførernes fagforening 3F var der! TSU var der! Fysioterapeuter, HR chefer og catere…  Alle sad og småskuttede sig i den store terminal 4 på DHLs eksportdistributionscenter i Stilling, mens hidsige trucks i baggrunden systematisk bragte fortoldede pakker til de rigtige exitporte – videre mod deres endedestination overalt på kloden.

Anker Brink er chauffør ved SPF selskabet i Vojens og transporterer dagligt smågrise rundt i det syd- og sønderjyske. Han går op på podiet, tænder mikrofonen og fortæller historien om, hvordan han for nogen år siden fik et seriøst wake-up call. I forbindelse med forskningsprojektet “Sundhed og sikkerhed bag rattet” gennemgik han et sundhedscheck; selv om han var en tynd mand, fik han konstateret et behandlingskrævende højt blodtryk, et alt for højt kolesterolniveau i blodet og en begyndende diabetes II. Han spiste for dårligt og for uregelmæssigt – og fik sig ikke rørt.

I forskningsforsøget blev han sat på en sund diæt efter Hjerteforeningens forskrifter. Allerede efter 14 dage var blodtrykket faldet, så medicinering ikke længere var nødvendigt, – og siden har Anker rettet kursen mod en sund vej, som han ikke agter at forlade igen. Nu er lastbilens køleskab altid fyldt op med sunde mellemmåltider, så han kan opretholde et stabilt blodsukker dagen igennem, og madpakken består af gode rugbrødsmadder, som sikrer en solid mæthed. Den motoriserede palleløfter er erstattet af den manuelle, og det er cyklen, der transporterer Anker fra bopælen og hen til sin lastbil hver morgen.

På SundVejs afslutningsseminar den 27. november blev der sat et foreløbigt punktum for udviklingen af koncepter, der kan gør tilværelsen “lettere” og sundere for den store gruppe af danskere, som ernærer sig som transportchauffører. Jeg har tidligere skrevet om baggrunden og det indledende udviklingsarbejde for projektet. Lastbilchauffører, antropologer, kost- og motionseksperter og forretningsrådgivere har i samarbejde identificeret og udviklet idéer, koncepttegnet, animeret, prøvet og testet forskellige indgangsvinkler til, hvordan i alverden det kan lade sig gøre at ændre så fundamentalt på en chaufførs basale livsvilkår, at det i praksis bliver muligt at vælge en sund vej. (Se fotoserie neden for). Der er mange gode leveår på spil for den enkelte chauffør – og en ikke uvæsentlig forbedret trafiksikkerhed - ikke at forglemme!!

Resultatet

Der ligger nu en færdig beskrivelse af de to udviklede koncepter omkring hhv. kost og motion fra projekt SundVej.

Den centrale kerne i kostprogrammet består af tilgængelighed og genkendelighed. Livretter for “rigtige mænd”, som f.eks. frikadeller og hakkebøf med løg, sovs og kartofler og mørbradgryde med ris og har gennemgået en transformation, så retterne ligner deres storebror, men som nu findes i en ernæringsmæssigt tilpasset model, som passer til en person med stillesiddende arbejde. Det vil sige, at pastinakpuré helt usynligt har tilført volumen og vitaminer til farsen, bacon er blevet erstattet med rygeost, blot for at nævne et par af de midler der er taget i brug mod et overforbrug af kalorier.

Motionskonceptets bærende platform er motivation og coaching. Hvor hverdagen i en chaufførs liv naturligt byder på pauser til at spise, vil den tid som skal investeres i motion eller blot et stigende fysisk aktivitetsniveau, være tid som før er blevet brugt til andet, f.eks. afslapning i chaufførstuer på rastepladser eller hjemme i stuen. Det er i princippet ikke et særligt vilkår for chauffører – det samme gælder alle mennesker, som ønsker at gøre en inaktiv tilværelse aktiv – men for chauffører, der har lange arbejdsdage med forskudte arbejdstider, kan det være vanskeligt f.eks. at deltage i sociale holdsportsgrene som fodbold, håndbold eller badminton. Motionskonceptet lægger op til, at det skal blive sjovt at være aktiv, chaufføren skal tilbydes et sundhedscheck flere gange i processen, så han belønnes med de konkrete fysiske fremskridt – og endelig skal han igennem hele forløbet understøttes af en coach, som hjælper, støtter, fastholder og giver individuelt tilpassede faglige anbefalinger.

Fremtiden

I dag er det udelukkende udbud og efterspørgsel, der bestemmer hvilken mad der bliver solgt i de farende svendes “kantiner” ved det danske og europæiske motorvejsnet. Og i dag er avancen altså bare markant større på slik, sodavand og chokolade end på de sundere hapsevenlige æbler, nødder eller gulerødder. Fødevareministeren lod på afslutningsseminaret ikke til at have udpræget lyst til at at genoptage diskussioner om nye incitamentstrukturer for sundere livsstil, – som f.eks. dén om momsreduktion på sunde fødevarer. Men hun hilste på den anden side producenternes nye kostkoncept velkomment – og mente vist helt oprigtigt, at det sundere, men formentlig dyrere middagsalternativ sagtens ville kunne tage kampen op med franske hotdogs, pølsemix og pariserbøf.

Skal vi må vente på, at den store sundhedstrend afføder så stor efterspørgsel på ernæringsmæssigt rigtigt sammensat mad på rastepladserne, at den store fødekæde fra producent til serveringssted vil tage fat på et risikofyldt marked? Og så endda i krisetid?

Vil trafikministeren kunne tænkes at kigge på potentialt i at kræve helbredscheck eller “rutinesyn” for de lastbilchauffør, som til daglig er ansvarlige for tonstunge transporter – og dermed bidrage til at åbne øjnene for det nødvendige i at vælge sund kost og prioritere et minimum af daglig motion for at kunne udføre sit hverv?

Eller kunne man tænke sig, at sundhedsministeren kiggede på potentialet i at rette en massiv indsats mod en gruppe, der lider sundhedsmæssigt?

SundVejs koncepter ligger klar til videre kommerciel analyse i erhvervslivet, og mange af landets chauffører kunne sandt for dyden trænge til reelle, sunde alternativer til de nuværende grundvilkår.