Nichesport i bredbåndsformat

Nichesport i bredbåndsformat

I 2009 udgav ACTIVE institute 2. udgave af ACTIVE match. Det er et magasin, som fortæller om stedet og om de ting, vi laver. Ved den lejlighed skrev jeg tre af artiklerne. Du kan se, læse og downloade magasinet … her på nettet. Her er en af mine artikler, som udkom under overskriften “Nichesport i bredbåndsformat”:

Traditionelle medier er nødt til at sende sport, som flest seere gider at sluge, men med Internettet kan nichesport tilbydes helt nye muligheder.

Hej, hvem er du?
”Jeg er Steven Burvil.”
Hvad er din funktion i dag?
”Jeg skal være speaker til finalerne.”
Har du prøvet det før?
”Nej, det første gang det her.”
Hvordan har du det med det?
”Jeg er lidt nervøs, men det er vel alle.”
Har ud forberedt noget specielt?
”Ja, jeg har været inde på internettet for at se nogle klip med kommentatorer.”

Jeg er i Frederikshavn i forbindelse med projektet “Sportcasting 2.0 – streaming“. Jeg leder projektet, som er et samarbejde mellem ACTIVE institute og M-commerce projektet med base på Aalborg Universitet samt partnerne Bakken Bears, Dana Cup No.1 og Sailing Aarhus.

Formålet med projektet er at teste to forretningsmodeller baseret på interaktiv live streaming af niche-sport og i den forbindelse finde frem til en opstilling, som billigt og nemt gør det muligt at gennemføre selve streamingen. I dag gælder det fodbold i Frederikshavn.

Jeg står med mit billig-kamera fra Xacti i venstre hånd. Jeg er i færd med at filme et interview, som jeg selv gennemfører med den ene af dagens to speakere. Interviewet er et led i projektets dokumentation, som løbende foregår via videotjenesten Vimeo og ACTIVE institutes egen blog.

Produktionsholdet består af en tekniker og en kameramand samt kommentatorerne Steven, Helle og Jakob, der alle er frivillige fra fodboldklubben FFI. Steven er til daglig havnearbejder, Helle er salgsmedarbejder, mens Jakob laver lidt af hvert i forbindelse med et sabbatår efter gymnasiet.

Kammeramand og tekniker kom for lidt over en time siden. Med sig havde de hver deres rygsæk. De har brugt tiden på at stillet an og er nu færdige. Vi går i luften om en halv time.

Vi er klar, men Steven har ret: Vi er alle lidt nervøse. Dana Cup No. 1 er et stort stævne. Over 240 hold deltager fra over 20 forskellige nationer. De har spillet hele ugen, nu er det vores opgave at formidle finalerne til hundredevis af spændte bedsteforældre, forældre, søskende, venner og bekendte.

Over de næste otte til ti timer følger de med og deltager aktivt i begivenhedernes gang. De sidder i Indien, Canada, USA, Brasilien, Norge, Sverige … De har valgt at bruge deres tid på vores udsendelse og ikke alt mulig andet. Det forpligter, det står krystalklart for hele vores lille produktionshold.

Du er årets person
I Frederikshavn er vi et lyslevende eksempel på den udvikling, moderne internet repræsenterer.

Vi leverer indhold på baggrund af en opstilling, som enhver med en bredbåndsforbindelse har adgang til, og det koster (næsten) ingenting. Der er tilmed intet af det, vi gør, som ikke kan håndteres af amatører og frivillige.

Det er ekstremt nicheorienteret men ikke destomindre værdifuldt for et ekstremt veldefineret segment. Vi tyvstjæler brugere fra blandt andet de store tv-stationer. Det er ikke så mange, vi stjæler, men det er der til gengæld mange, der gør, og så bliver det til rigtig mange.

Vi gør præcis det, som er grunden til, at TIME magazine i 2006 valgt “You” eller “dig” som årets person. Det henviser til dig og mig, brugerne, som deltager og skaber indhold på sociale netværk, blogs, wikis og medie-deling sider.

Det er nye tider for os, som dyrker og interesserer os for sport og idræt. Det gælder også f.eks. de 15.000 lokale idrætsforeninger og godt to millioner mennesker, som er organiseret i DIF og DGI.

Derfor er fodbold i TV

Chris Anderson, chefredaktør for Wired Magazine, udkom i 2005 med den banebrydende artikel The Long Tail.

Skåret til benet gør artiklen opmærksom på, at al formidling er bestemt af fysiske omstændigheder eller det medie, der fungerer som bærer af det budskab, som formides. Det gælder også de budskaber, som formidles via det, vi til dagligt kalder for “medierne”.

Traditionelt tv og radio bestemt af, at relativt få udbydere har ”monopol” på båndbredden. Man har enten fået tildelt eller betalt for retten til at sende i et bestemt eller bestemte frekvensområder. Hertil kommer, at sendenettet kun giver i en relativ lokal udbredelse. Endelig har traditionelt tv og radio ikke har noget arkiv. Der er udsendelser og genudsendelser. Skal man noget andet i de tidsrum, er løbet kørt.

Produktion og udsendelse af traditionel tv og radio er dyr. Indtægterne afhænger typisk af antallet af seere og lyttere. En relativ lokal udbredelse giver et relativt lokalt publikum. Derfor skal medierne bruge rigtig mange lokale seere for at få forretningen til at løbe rundt, og derfor giver det den bedste forretning at sende de udsendelser, som flertallet er villige til at absorbere.

Det er også grunden til, at traditionel tv og radio i lighed med andre traditionelle medier benytter en ret aggressiv markedsføring. Det sker, fordi et stort publikum med udgangspunkt i et relativt lokalt miljø konstant skal lokkes ind på den eller de få kanaler, som er afhængig af, at mange rent faktisk ser, lytter eller læser noget bestemt i bestemte tidsrum.

Det er altså ikke uden grund, at sendefladen inden for f.eks. sport udelukkende består af de ting, som hitter. I Danmark drejer det sig om topfodbold, håndbold og cykling. Når det kører er kapaciteten brugt. Når det er slut, er tiden gået. Vi skal i seng, på arbejde, handle og så videre.

Man taler også om “the fat head”, som er de ting, der genererer det antal seere, som gør det rentabelt, at producere det pågældende program. Det specielle ved traditionelle medier er, at de kun kan være omfattet af “the fat head”.

Internettet er løsningen

Internettet er underlagt nogle andre forhold end de traditionelle medier. Her er der er ingen, som har monopol på båndbredden. Sendenettet har en global udbredelse, ligesom det er muligt at finde og genfinde alverdens materiale. I det tilfælde hvor brugerne skal eller vil noget andet, kan de altid se, lytte eller læse på et senere tidspunkt.

Det hænger sammen med, at udgiften til produktionen og distribution er skalerbar. Det kan være stort og dyrt såvel som småt og meget billigt. Engagementet kan derfor udspringe af ønsket om at tjene penge, men ikke nødvendigvis. Det kan også være baseret på for eksempel ønsket om peer-recognition eller slet og ret lysten til at dele.

Billige produktionsmetoder og global udbredelse giver producenten adgang til et globalt publikum og dermed en langt bedre mulighed for at nå en kritisk masse af brugere selv inden for meget specialiserede områder.

Det gør samtidig, at forholdet mellem afsender og modtager udviskes. Afsender er ikke længere de få med uddannelsen, det dyre produktionsapparat og retten til frekvensområdet, men i princippet alle med forbindelse til internettet.

Det betyder, at internettet kan indeholde og rent faktisk indeholder ting, som mange af os ikke kan forholde os til og forstår. Indhold herunder levende billeder og lyd på internettet består både de ting, som hitter, og de som (absolut) ikke hitter. Her er altså både “the fat head” og “the long tail”.

Hvad skal der ske nu?

I Frederikshavn er det slut nu. Vi har uden nævneværdige problemer været live i mere end 12 timer. Steven, der har speaket det meste af dagen, rækker mig en vand og siger: Det var sgu sjovt, hvad skal der ske nu? Jeg smiler skævt og svarer: Det bestemmer du, du er årets person …

Ingen kommentarer »

Endnu ingen kommentarer

RSS feed for kommentarer til dette indlæg. TrackBack URL

Skriv en kommentar