Web 2.0 dækker over en art “back to the future” for internettet. Oprindelig var nettet tænkt som en størrelse, der forbinder mennesker med mennesker og mennesker til online data og applikationer. Det er præcis den udvikling, som har fundet sted de seneste otte år. Det har fået Tim O’Reilly og John Battelle til at tale om “Web Squared“ (web opløftet i anden potens)“ eller “web meets world”. Web Squared indeholder alt, hvad Web 2.0 indeholder, men med Web Squared siger man, at internettet rykker tættere på os og vise versa.

Billede: Cudos Peter Giger

En forudsætning er udbredelsen af sensorer og det mobile internet. Vi medtager bogstavelig talt en løbende mulighed for at optage og sende data. Anno 2009 sker det som regel ved hjælp af en såkaldt smartphone. Har vi forbindelse til internettet, og det er der efterhånden 1/3 af jordens befolkning, der har, kan vi hver især ikke blot modtage information, vi kan også sende information, hvor som helst, når som helst.

I analogi til den menneskelige organisme, kan man sige, at en moderne smartphone indeholder en udvidelse af synet (kamera), hørelsen (mikrofon), stedsansen (GPS), bevægelsessansen (accelerometer) og retningssansen (kompas). I en hvis forstand kan man sige, at vi gennem en smartphone får muligheden for at koble dele af vores medfødte sensoriske apparatur til internettet.

Har man en smartphone i hånden, kan man optage, bearbejde, bidrage til og eksponere verden omkring sig. Man kan organisere sig og søge information – om hvad som helst, på stedet. Udgangspunktet kan være det, man ser og hører, det kan være bevægelse, retning, det sted, vi befinder os, eller en kombination af det hele.

”Google search” til iPhone er et godt eksempel på Web Squared. Søgeresultatet er kun i ringe omfang en konsekvens af noget, der foregår i selve telefonen. Langt størstedelen foregår på internettet eller i “skyen”.

Man kan indtale sin søgning. I så fald fungerer mikrofonen som sensor. Data sendes herfra ud på internettet, hvor den behandles af søgemaskinen, som sender svar tilbage. Står man f.eks. på Marselis Tværvej i Århus, og siger man f.eks. “stadion” er resultatet ”Atletion” udkommet af et samspil mellem tre online databaser. Det drejer sig om talegenkendelse, geografiske data og data om stadions. Men ikke nok med det. Når man bruger Googles talebaserede søgemaskine, bidrager man helt automatisk med data, idet systemet løbende korrellerer vores bidrag i form af sprog og dialekt, lokation, og de ting vi er ude efter. På den måde bliver det ”klogere” jo flere og jo oftere, vi brugere det – uden at vi ved det eller føler, at vi gør noget for det.

Det er væsentligt, for det er et konkret eksempel på, hvad der menes med “Web Squared”. Det ikke kun de ting, vi skriver eller siger, som har betydning for de data, vi modtager. Det er tillige det sted, vi befinder os og har befundet os, de ting, vi gør og har gjort, siger og har sagt osv., som har betydning. Web Squared er et internet, som er afstemt det, vi er, nemlig mennesker, som til enhver tid befinder sig et bestemt sted i en bestemt situation og som sådan har behov for noget ganske bestemt.

Et af de senere tiltag fra Google er “social search“. Det er søgning baseret på information fra en brugers “sociale cirkel”. Den sociale cirkel udgøres fra tre ting: a) en Google profil, som alle kan oprette, og hvorigennem man kan offentliggøre sit netværk på diverse sociale tjenester, b) de Google chat buddies, man har, og endelig c) de blogs m.m., man følger via Google Reader. Har man således givet Google lov, bliver man foruden gængse søgeresultater præsenteret for de ting, ens online venner og deres venner har sagt eller gjort i relation til de ting, man søger.

Det er på den baggrund, at bl.a. Jeff Jarvis taler om “den kommenterede verden” (the annotated world) og i den forbindelse gør opmærksom på, at alle ting har en historie at fortælle, og at vi fortæller den. Et fodboldstadion er et godt eksempel. Et hav af data svirrer omkring det: kampprogrammet, åbningstider, nyheder og tilbud, men også anmeldelser, vurderinger, nøgleord, kommentarer, billeder, film – alt sammen fra dem, som allerede har været der. Med en smartphone kan vi få adgang til alt den information og tilmed fra de mennesker, vi stoler på og de mennesker, de stoler på.

Kombineres mobilitet, et lokationsbaseret internet og en kommenteret verden, ses en del af grunden til, at det om føje tid måske ikke længere giver mening at tale om “cyperspace“. Til den tid vil det være et levn fra en tid, hvor vi havde en forestilling om, at internettet var noget, vi “gik på”, et andet sted, langt væk fra det sted og den situation, vi befandt os i. Heroverfor har internettet udviklet sig til noget, vi i bogstavelig forstand har ved hånden, og løbende bruger afstemt i forhold til det “space”, vi befinder os i, altid har befundet os i, og altid vil befinde os i. Det sidste går også under betegnelsen “virkeligheden”: web meets world.

Web Squared er selvfølgelig også en faktor i idrætten:

Når internettet møder verden, kan man tale om, at vi alle er bærer af en skygge af information. Den kan være større eller mindre, mere eller mindre synlig for andre og for den sags skyld for os selv. Som sådan kan vi monitorere os selv og eksponere data om os selv for os selv. Det er der flere og flere, der gør.

Et eksempel er Nike+, hvor en kombination af et accelerometer monteret i løbeskoen og en lille computer, gør det muligt at monitorere distance og hastighed. Nike og Apple co-brander projektet, så man kan bruge sin iPhone eller iPod touch som monitor. Med det som udgangspunkt kan en række data om ens eget løb og løbehistorie eksponeres i bedste Apple-stil: Smukt og lige til at gå til.

På baggrund af Nike+ kan man opstille forventninger og krav til sig selv og sin egen performace og på den måde oprette en form for positiv feedback, hvor man holder styr på sig selv og sin motion. Data og det at uddrage væsentligheder på baggrund af data reducerer behovet for mere eller mindre vidtløftige teorier om verdens sande tilstand og således også vores egen tilstand.

Man taler om ”living by numbers” og dermed en stigende tendens til, at teknologien bruges som grundlag for selvmonitorering. En af forklaringerne på, at det virker, er det man kalder Hawthorne-effekten eller observationseffekten: Folk motiveres til at yde mere, hvis de observeres og således også, når man observerer sig selv.

Meget tyder på, at teknologien forstærker noget almenmenneskeligt, hvorfor (selv)monitorering som udgangspunkt for motivation og de beslutninger, man tager, ikke er en konsekvens af det, nogen vil kalde en uheldig udvikling. Living by numbers er som så meget andet kommet for at blive og rummer et kæmpe potentiale for idrætten.

Nb.: Nærværende er indgår i en række af posts, som bliver publiceret i løbet af efteråret. De stammer fra et arbejde jeg lavede for IDAN som et led i projektet Idrættens virtuelle arenaer.