I forbindelse med The Web 2.0 Summit i 2009 blev den ene af to grundlæggere af Google, Sergey Brin, spurgt, hvad der kunne holde ham vågen om natten. Brin svarende prompte: Moore’s lov.

Moore’s lov blev første gang omtalt i 1970 af Carver Andress Mead fra California Institute of Technology. Det skete med afsæt i en artikel i Electronics Magazine fra 1965, hvor medstifter af Intel, Gordon E. Moore, var citeret for følgende:

“Kompleksiteten pr. komponent for minimums fremstillingsomkostninger er steget med ca. en faktor to pr. år. Over kort tid kan vi forvente, at stigningen fortsætter, hvis ikke den accelererer. På længere sigt er det usikkert, hvor kraftig stigningen bliver, selvom der ikke er nogen grund til at tro, at det ikke over de næste 10 år vil fortsætte på den måde.”

Moore’s lov er egentlig ikke en lov, men en empirisk kendsgerning. Den konstaterer, at antallet af transistorer i en enhed (integreret kredsløb eller en chip) af en bestemt størrelse, fordobles ca. hvert andet år, uden at det påvirker prisen. Foruden beregningskapacitet gælder Moore’s lov også med hensyn til bl.a. båndbredde, sensor- og lagerkapacitet.

Det betyder f.eks., at man for 5.000 kr. i 2045 kan købe en computerchip med en beregningskapacitet, der er en milliard gange kraftigere end den menneskelige hjerne.

Er det svært at forstå, kan man få syn for sagen, hvis man skriver “IBM RAMAC 305” i søgefeltet på YouTube. Det giver adgang til en ældre promotionfilm om IBM’s state of the art computer fra 1956.

Der er tale om en krabat på størrelse med en Fiat 127. Den kan indeholde information svarende til det, der anno 2010 kan ligge på et hukommelseskort på størrelse med en tommelfingernegl, hvis man vel og mærke stabler RAMAC’s og bliver ved med at stable, til man har ca. 6 km af dem. Hvor en RAMAC 305 kostede en formue, koster et 16 GB SanDisk mobil ultra anno 2010 289 kr. eller 17 kr. pr. GB.

Udviklingen er svimlende og f.eks. grunden til, at The Singularity University blev stiftet i 2008 som en institution under NASA. Universitetet fungerer som et supplement til de etablerede uddannelser og er bygget på tanker udviklet af Ray Kurzweil. Singularitet refererer til et såkaldt sort hul i universet. Det er et sted, hvor koncentrationen af masse er så stor, at lyset med en hastighed på 300.000 km pr. sekund end ikke kan slippe bort fra området. Af samme grund ved man meget begrænset om sorte huller.

Man kan sige, at de systemer, vi om bare få år kan sætte sammen og konfigurere, har karakter af et sort hul. Det gør det svært og i nogle tilfælde umuligt at disponere i forhold til fremtiden. På The Singularity University forsøger man at forberede erhvervsledere og andet godtfolk på den situation. I den forbindelse erkender man, at teknologien er det mindste af det, hvis ikke fuldstændig uinteressant.

Moore’s lov får konsekvenser for alt, hvad vi foretager os – for den måde, vi opfatter os selv og hinanden. Der er altså en god grund til, at det lige netop er Moore’s lov, der holder grundlæggeren af verdens mest visionære og succesfulde (internet)virksomhed vågen om natten.

Én god grund til, at idrætten skal forholde sig til Moore’s lov: Når enorme mængder information kan omsættes og tilmed fantastisk billigt, giver det et helt nye perspektiver på sundhedsområdet. F.eks. tog det 15 år og kostede 30 milliarder kroner eller svarende til en Storebæltsbro “and then some” at sekventere det første menneskelige genom. Arbejdet blev afsluttet i 2003.

I dag kan det gøres for 11.000 kr. Inden for meget kort tid vil det koste 500 kr. På Harvard Medicine School har man startet The personal genom project, som går ud på at kortlægge genomet på 100.000 mennesker og fremstille videnbaserede standarder for fortolkningen af data vedrørende gener.

Det kommer til at gå stærkt. Disse mennesker vil nemlig kun udgøre 1/10 af den million mennesker, hvis genomer man regner med er kortlagt i 2011 på verdensplan. Om få år vil en computer til analyse af simpelt DNA være fast inventar i de fleste hjem. Det hele er samlet under det, man kalder systembiologi eller det faktum, det hele ender med at blive ét stort regnestykke for en computer.

En række virksomheder har allerede specialiseret sig i at kortlægge gener og f.eks. præsentere køber for en række sygdomme, som vedkommende er disponeret for. De samme virksomheder faciliterer et online fora, hvor folk, der er disponeret for diverse (livsstils)sygdomme, kan mødes og udveksle erfaringer. Man taler om sine ”genvenner”, som i en vis forstand svarer fuldstændig til de venner, man har på Facebook.

Det er almindelig kendt og i mange tilfælde et faktum, at mindre mad og mere motion er vejen frem, hvis man vil undgå, at alskens medfødt dårligdom bryder ud i lys lue. Her kan idrætten noget og således også optræde som et tilbud om et langt og virksomt liv.

Nb.: Nærværende er indgår i en række af posts, som bliver publiceret i løbet af efteråret. De stammer fra et arbejde jeg lavede for IDAN som et led i projektet Idrættens virtuelle arenaer.