Virtuelle arenaer – der findes forretningsmodeller

Virtuelle arenaer – der findes forretningsmodeller

Det er almindeligt kendt, at sociale tjenester har mere end svært ved at tjene penge på den til tider enorme opmærksomhed, de får. Reklame i forskellige afskygninger er fortsat den altdominerende online indtjeningsmodel – også for sociale tjenester, efterfulgt af en såkaldt freemium-model. Sidstnævnte består i at tilbyde en basis version gratis (free) og en udvidet (premium) version mod betaling.

Ofte kombineres de to modeller i kronologisk rækkefølge. Det fungerer på den måde, at man i en periode tilbyder en service gratis for at skabe kritisk masse og aktivitet. I den periode tjener man udelukkende penge på reklame. Når man en kritisk masse, introducerer man sin udvidede version i håbet om, at en procentdel vil springe på den. Men der findes mange måder at tjene penge på online services. Under overskriften Make Money Around Free Content lister Wired’s HowTo wiki over tyve muligheder.

Business Model Canvas by Alexander Osterwalder

Et eksempel er Facebook, som faktisk tjener penge, og har gjort det i et stykke tid. I 2009 blev det til 500 millioner dollars, og de forventer at runde 1 milliard dollars i 2010, hvilket skulle være mere end nok til at dække de udgifter, virksomheden har. I 2009 har de tjent deres penge på annoncer, selfserving ads, aftalen med Microsoft om real-time search i Bing og sidst men ikke mindst “virtual gifts”, hvor det i 2009 blev muligt også at købe virtuelle effekter gennem Facebook-applikationer.

Betaling via Facebook fungerer på flere måder. F.eks. kan man, når en af facebookvennerne har fødselsdag, købe en virtuel gave, som sendes til vennens profilside. Man kan også donere til velgørende formål via Facebook Causes. Og så kan man købe virtuelle hegn m.v. gennem Zynga’s Farmville. Det sidste skal ikke undervurderes. 75 millioner mennesker verden over er optaget af at bygge sin egen virtuelle gård. Facebook er indgangen.

Meget tyder på, at Facebook er godt i gang med at positionere sig selv som mikrobetalingsservice med henblik på den (online) verden, som findes uden for Facebook. Her kommer Facebook Connect ind i billedet. En række prominente websteder, herunder CNN.com, NBC.com, ABCNews.com, Hulu, WashingtonPost.com og The Huffington Post benytter sig af Facebook Connect.

Set fra brugerens synsvinkel er fordelen ved Facebook Connect, at man bliver i stand til at bruge sit Facebook-login som adgang til den side, som benytter Facebook Connect og tilmed kan få mulighed for at dele links og kommentarer m.m. direkte fra siden med sine venner på Facebook.

For indholdsleverandøren er det en fordel, fordi folk bare er mere engagerede, når de kan dele det man ser, hører og læser med venner og bekendte. For Facebook er Facebook Connect en måde at opsamle data om brugernes færden på nettet, som de bl.a. bruger til at målrette reklamer og andre tilbud på siden. Men det spændende kommer måske den dag, hvor vi alle har (virtuelle) penge stående på vores Facebook-konto og tilmed uden nævneværdig besvær er i stand til at bruge pengene til at betale for services andre steder på nettet. Sker det, gør det FaceBook i stand til at snuppe en del af kagen, når vi alle bruger dem som indgang til betalingen for alt muligt. Det bliver formentlig også den dag, hvor Facebook for alvor begynder at tjene penge.

Når store mediehuse tænder på Facebook Connect, er en af grundene efter alt at dømme, at man i lighed med alle de andre kan se, at et partnerskab med Facebook forstået som mikrobetalingsservice kan være nøglen til betaling for de (sports)nyheder, som lige nu ikke koster noget – til stor fortrydelse for de samme mediehuse.

Nb.: Nærværende er indgår i en række af posts, som bliver publiceret i løbet af efteråret. De stammer fra et arbejde jeg lavede for IDAN som et led i projektet Idrættens virtuelle arenaer.

Ingen kommentarer »

Endnu ingen kommentarer

RSS feed for kommentarer til dette indlæg. TrackBack URL

Skriv en kommentar