Clay Shirky har ved flere lejligheder, bl.a. i bogen Here Comes Everybody fra 2008, påpeget, at medier før internettet rummer en asymmetri, som ophæves med udbredelsen af internettet. For at forstå, hvad han mener, kan man opdele medier før internettet i informations- og kommunikationsmedier. Informationsmedier før internettet var udelukkende en-til-mange-medier såsom bøger, aviser, blade, magasiner, film, radio og tv, mens kommunikationsmediet udelukkende var en-til-en -mediet eller slet og ret telefonen.

Betydningen af disse kan ikke overdrives. De er direkte eller indirekte en forudsætning for en stor del af det, vi kender til. Det gælder alt fra udbredelsen af alles evne til at læse, ideen om sidetal, indeks, reference og ophavsret over propaganda til avisen, bestselleren og landeplagen for slet ikke at tale om moderne videnskab og demokrati for blot at nævne noget af det. Det ændrer dog ikke ved, at situationen før internettet vitterlig var asymmetrisk.

Tipsbladet er et godt eksempel. Har man købt Tipsbladet, er man ikke den eneste. Det er der mange, der har. Alle får den sammen information, men hvert sit sted. Det er faktum og grunden til, at den trykte udgave af Tipsbladet i lighed med alle andre såkaldte en-til-mange-medier kan understøtte grupper og gruppedannelser, men ikke samtale. Vil man diskutere det, der står i Tipsbladet, kan man ringe til den, man gerne vil diskutere med. Vil man diskutere med flere, må man ringe til flere, men én ad gangen. Det er grunden til, at en-til-en-mediet eller telefonen understøtter samtale, men ikke grupper og gruppedannelser. Heri består det asymmetriske ved medier før internettet.

Internettet er symmetrisk. Det understøtter som udgangspunkt både en-til-mange-information, en-til-en-kommunikation og som noget helt nyt mange-til-mange-kommunikation. Internettet giver nemlig alle mulighed for at (re)producere og distribuere information og kommunikere med en eller flere og i princippet alle på en gang.

Tipsbladet.dk er et godt eksempel. Det kan læses ved brug af en standard browser, og alle med forbindelse til internettet kan få adgang til det, der står. Men ikke nok med det, alle kan kommentere det, der står på siden via de kommentarfelter, som Tipsbladet.dk stiller til rådighed, eller via (mikro)blogs og andre sociale tjenester.

Fokus på Web 2.0 betyder altså, at medier ikke kun er en kilde til information, men i stigende omfang en kilde til koordination. Det er tilmed en verden, hvor der ikke længere er noget unikt forbundet med det at sidde på produktionsmidlerne. Man kan uden problemer organisere sig omkring indhold, f.eks. via en gruppe på Facebook, hvor man også kan dele, diskutere, godtage eller afvise det, Tipsbladet.dk skriver. En eller flere af os kan skabe sit eget indhold, vores Tipsblad, som andre så kan læse, kommentere og så fremdeles. Det er let og i mange tilfælde lige ved hånden i form af mobile enheder.

Eller som Clay Shirky siger: Her kommer alle sammen! Det er det nye ved situationen.

Folket, tidligere kendt som publikum
I 2006 anråbte Jay Rosen “medierne”. Det skete under overskriften The People Formerly Known as the Audience på hans egen blog, PressThink:

“Folket, tidligere kendt som publikum, er dem, der tidligere var modtagere for enden af et en-vejs mediesystem, hvor få virksomheder konkurrerede om, hvem der kunne råbe højst, mens resten af befolkningen sad afskåret fra hinanden og lyttede, men som i dag overhovedet ikke befinder sig i den situation.”

Medier er ikke længere ene om at vide noget, mene noget, ville noget og rent faktisk gøre noget. Internettet beskrives som et magtskifte, fordi folket har fået en mulighed for at skabe kontakt til hinanden og få adgang til at tale.

Disse betragtninger skal forstås som led i overgangen fra et samfund uden et internet til et med et internet (for folket) og dermed en helt ny situation på medieområdet og i samfundet som sådan. Rosen hører ikke længere til de få, der har set skriften på væggen. Det er efterhånden ved at gå op for de fleste, at internettet ikke bare er en sjov ting, men en reel udfordring med et kæmpe potentiale her, der og alle vegne.

Idrætten skal udnytte mange-til-mange-kommunikation på nettet!

Når information, kommunikation og organisation af enhver tænkelig art foregår i alle tænkelige situationer og kan varetages af hvem som helst, får mødet og mødesteder en anden betydning.

F.eks. er det ikke længere af nødvendighed, at vi træner på bestemte tidspunkter sammen med bestemte mennesker. ”Hvem er i nærheden og har lyst til at spille fodbold?” giver mening i en verden, hvor vi hver især i stigende grad eksponerer position og ”status”. Hvad skal vi egentlig med faste træningstider for slet ikke at tale om ”vores” forbund, klub, klubhus, baner osv.?

Det er et levn fra en tid, hvor det at koordinere og vedligeholde kontakt var et problem. Det er det ikke længere. Man taler om serendipitet og mener dermed det at finde uden at søge, men derefter også at erkende værdien i det, man har fundet, sådan at det ses i et helt nyt lys. Serendipitet i en social kontekst rummer et stort potentiale og således også inden for idræt. Internettet er midlet.

Nb.: Nærværende er indgår i en række af posts, som bliver publiceret i løbet af efteråret. De stammer fra et arbejde jeg lavede for IDAN som et led i projektet Idrættens virtuelle arenaer.