Fokusgruppen var delt i to, hvor den ene 1/3 tog udgangspunkt i og gjorde status over det, som Aarhus Arkitektskole bidrog med i forbindelse med Sportcasting 2.0 – Social in 3D projektet, mens de resterende 2/3 i høj tog udgangspunkt i og gjorde status over det, som kombinationen af Datalogisk Institut, Alexandra Instituttet, 43D, TracTrac og Blom bidrog med. Sideløbende og efterfølgende tog gruppen fat på en diskussion om fremtiden og perspektiverne i Social in 3D konceptet. Følgende er en liste over konklusionerne af denne samtale.
Ovenstående er et klip hentet fra Social in 3D – a documentary
Ovenstående er et klip hentet fra Social in 3D – a documentary
Hvis tag-linjen i arbejdet med formidling svært tilgængelig idrætsgrene er ”viewable, sharable, understandable”, er 3D i vid udstrækning det medie, der kan gøre sejlsporten forståelig.
Et koncepter til formidling af startprocedure er en af de ting, som man umiddelbart bør beskæftige sig med. Hertil kommer arbejdet med en opsætning, som gør det muligt at tage hul på visualisering af vindforholdene på banen. Det sidste rummer de største udfordringer. I første omgang blev muligheden for og erfaringer med at placere sensorer forskellige steder på banen diskuteret, men også bådens umiddelbare performace som grundlag for at udlede vindretning og hastighed blev diskuteret.
Udbredelse af adgang til se og navigere i 3D modellen er et område, som der skal findes en løsning på. 3D modellen, som blev brugt i forbindelse med 505 VM i Århus, var kun tilgængelig på computere opstillet i stævneområdet. Næste logiske skridt er at gøre den tilgængelig for enhver, som ønsker at følge med i en begivenhed uanset, hvor de beginder sig. Den optimale løsning vil være en situation, hvor en standard (mobil) browser kan bruges som basis for se og interagere med modellen. Alternativet er en klient eller såkaldt ”viewer”, som kan downloades og installeres på en vilkårlig pc (svarende til Google Earth). Denne løsning kan faktisk lade sig gøre inden for rammerne af det system, som blev anvendt i forbindelse med 505 VM, uden at det kræver den helt store indsats.
Derudover blev en mulig forretningsmodel for sejlsport i 3D diskuteret. Også her giver 3D nye muligheder, idet man f.eks. kan forestille sig en situation, hvor den enkelte båd få mulighed for f.eks. at sælge forskellige former for eksponering og tilmed selv administrere, hvad der skal vises hvor, hvornår og hvor længe på båden og sejlet.
Endelig blev en strategi for en videreførelse af Social in 3D konceptet rundet. Her fremgik det, at alle er meget interesseret i fortsætte samarbejdet, hvis det rette projekt kan stables på benene. Der er to senarier – ét hvor Aarhus vinder buddet på ISAF Worlds i 2014 og ét, hvor man ikke gør. Hvis Aarhus vinder, kan så stor en begivenhed virke som driver for en fortsat udvikling. Hvis Aarhus ikke vinder, må der tages udgangspunkt i de stævner, som under alle omstændigheder komme til at løbe af stablen f.eks. i Århus, hvor EM for 49’er i 2013 formentlig rummer det største potentiale.
Det er måske værd at bemærke, at The Astonishing Tribe (TAT) har lavet inspirationsdokumentet 3D User Interfaces for Mobile Phones, hvori de skitserer deres opfattelse af de muligheder, som følger med udvikling i 3D. Det drejer sig om:
Ad. 1) 3D gør det muligt at fremstille skalerbare og fleksible brugerflader med henblik på at organisere små såvel som (uendelig) store data-sæt. 3D give overblik og tilmed en mulighed for at udnytte et væld af muligheder for at ”navigere” i repræsentationer af forskellige former for information.
Ad. 2) 3D tillader repræsentationer, der bygger på menneskets evne til at forstå objekter i tid og rum og giver dermed mulighed for at præsentere data og interaktionsmuligheder i et umiddelbart genkendeligt miljø. Ved at bruge en teknologi, som knytter an til en handlingslignende tilgang til data, kan kompleksiteten reduceres.
Ad. 3) 3D gør det muligt at arbejde med et udvidet visuelt sprog, som understøttes af funktioner og en æstetik, som i særlig grad appellerer til brugerne.
Endnu ingen kommentarer
RSS feed for kommentarer til dette indlæg. TrackBack URL