au_elitesport

AU Elitesport

Beskrivelse
AU Elitesport er en rådgivningsfunktion for elitesportsudøvere under uddannelse på Aarhus Universitet.

Team Danmark har i en årrække haft fokus på, at smidigheden i danske elitesportsudøveres uddannelsesmæssige rammer ikke har matchet deres internationale konkurrenters.

Aarhus Universitet ønsker alle studerende et godt studieforløb, og det primære indsatsområde for AU Elitesport handler om at skabe synlighed og forbedringer i elitesportsudøveres uddannelsesmæssige vilkår på Aarhus Universitet.

 

Formål
AU Elitesport vil optimere elitesportsudøveres muligheder for at forfølge deres sportslige ambitioner uden at miste muligheden for uddannelse og en karriere ved siden af sporten.

AU Elitesport vil også øge andelen af elitesportsudøvere, der gennemfører en uddannelse sideløbende med den sportslige karriere, og hermed bidrage til, at færre elitesportsudøvere ender udenfor arbejdsmarkedet efter den sportslige karrieres ophør.

Gennem markedsføring af elitesportsmiljøet og mulighederne for at være elitesportsudøver med en dobbelt karriere i sportsklubber og kommuner i universitetets opland vil AU Elitesport desuden medvirke i tiltrækning af nationale og internationale elitesportsudøvere.

Aarhus Universitet har outsourcet udvikling, etablering og drift af AU Elitesport til ACTIVE institute i perioden 2011-2013.

 

Samarbejdspartnere
Aarhus Universitet, Team Danmark, ACTIVE institute, Silkeborg Kommune og Aarhus Kommune.

 

Medarbejdere
Klavs Madsen
Jens Bundgaard
Line Bork Thams (studentermedhjælper)

 

Links
www.elitesport.au.dk

  • Kontakt

    ACTIVE institute
    Dalgas Avenue 4
    8000 Århus C

    hg@activeinstitute.dk
    ACTIVE +45 87 16 84 19
    Testcenter +45 87 16 84 18
    www.activeinstitute.dk