AU Elitesport vil optimere elitesportsudøveres muligheder for at forfølge deres sportslige ambitioner uden at miste muligheden for uddannelse og en karriere ved siden af sporten.

Det giver ingen mening at være elitesportsudøver på nedsat kraft, og elitesportsudøvere på Aarhus Universitet skal selvfølgelig bedømmes med de samme faglige krav som alle andre studerende, men med AU Elitesport tilbydes elitesportsudøverne en fleksibilitet, der fremmer et godt studieforløb og muliggør uddannelse inden for en fornuftig tidsramme.

Markedsføring af elitesportsmiljøet og mulighederne for at være elitesportsudøver med en dobbelt karriere i sportsklubber i universitets opland kan desuden styrke mulighederne for at fastholde elitesportsudøvere samt tiltrække nye nationale og internationale elitesportsudøvere i oplandets kommuner og deres sportsklubber.

Samarbejdende kommuner kan desuden medvirke til en øget social indsats overfor elitesportsudøvere ved at styrke muligheden for, at elitesportsudøvere har gode vilkår for at kombinere uddannelse og job med en aktiv elitesportskarriere.

AU Elitesport har kontor på Aarhus Universitet, Dalgas Avenue 4, lokale 443, 8000 Aarhus C og kan kontaktes på 60753697 eller jb@activeinstitute.dk

Borgmester i Horsens Kommune, Jan Trøjborg siger om vinderprojekt, at “vi har fået et meget stærkt bud på, hvordan Horsens kan fortættes og udbygges. Vi har fået en meget fin strategi, som (i øvrigt for første gang nogensinde) giver os en enestående mulighed for at lave en sammenhængende udvikling af Horsens midtby og skabe en midtby-forbindelse, der giver optimal sammenhæng mellem et kommende butikscenter og kulturstationen ved banegården, gågaderne i centrum og et havneområde i rivende udvikling.”

Metopos skriver selv om projektet: “Metopos by- og landskabsdesign står som totalrådgiver i spidsen for vinderprojektet. Med på teamet er desuden RUMarkitekter, Via Trafik, ACTIVE Institute og Reteam. Projektet præsenterer en stærk plan, og kommer med konkrete og overbevisende forslag til, hvordan Horsens midtby kan fortættes og udbygges. Projektet foreslår en etapevis trafikløsning med en enkel og logisk parkeringsstrategi samt en grøn forbindelse, der samler op på forskellige aktiviteter mellem banegården og havnen. Vi glæder os til det videre forløb!’.”

Sammen med en række europæiske partnere skal ACTIVE institute i projektet S2-PORT deltage i udvikling og design af en ny holistisk metodologi til implementering af fysisk aktivitet som livsstil med henblik på at forebygge sygdom.

Til dette formål vil det blive aktuelt at identificere de relevante og test-egnede europæiske erfaringer med at bruge sport som et middel til forebyggelse og dermed healthy aging.

At bruge sport som et middel og at fremme et fysisk aktivt hverdagsliv skal i denne tankegang erstatte eller reducere medicinsk hjælp og andre lindrende behandlinger.

Metologien skal nå et praktisk anvendeligt niveau og dermed blive et brugbart værktøj for organisationer og enheder, der på den ene eller anden måde er involveret i promovering af healthy aging.

Partnere i projektet S2-PORT tæller:

1. The Youth and Sport Ministry i regionen Extremadura, Spanien
2. Center for Sports Studies ved Universitetet i Kent, England
3. PIRAMK University of Applied Sciences i Tampere, Finland
4. ACTIVE institute, Danmark
5. Foundation for Research and Technology, Grækenland
6. Italian National Olympic Committee (CONI), Institute for Science and Medicine, Italien
7. Observatory on EURO-Mediterranean Democracy i Catania, Italien
8. Business Development Friesland Foundation, Holland

Projektarbejdet er støttet af Europa-Kommisionen og indledes i starten af 2010.

1. Who is Gil Penelosa?
I’m the Executive Director of a Canadian non-profit organisation called Walk and Bike for Life. Basically what we do is we promote walking and biking as activities and parks and public spaces as great places for people, where people can meet and joy. This is not as much about how to take someone from point A to point B. It is more about how to create cities that are more vibrant and have healthy communities where people live happier and enjoy their public places.

Before in Columbia I was a minister of sports, parks and recreation – appointed by the mayor. We did hundred and hundred of parks and many interesting activities as ”car free Sundays”. In Bogota with 7 million citizens we every single week of the year got 1,3 million to participate in walking, biking or aerobics.

But I left and I went to Canada and initially I was working for the government but then I felt that there were more interesting things to do outside.,. so I lead the creation of the non-profit organisation called Walk and Bike for Life.

(The organisation is partly funded by the work of Gil Penelosa – he travels all over the world and do presentations and workshops. And I donate 70 % to the foundation. The other way is that sometimes we get grants for example from The Ministry of Health of Ontario).

2. Please share your most important recommendations related to active cities
Somehow we have to find a way to make walking and biking a normal part of the everyday life. Like in Copenhagen where people don’t dress up specially to go biking or walking cause it’s a just normal part of everyday life. I think the most important is to show that the benefits are not only about transportation. Transportation is a part of it but it is also good for the environment, for personal and public health, good for recreation for all – and good for economic development.

We live in an ever more globalised world and the best people can live anywhere they want – eg the best medical doctor, engineer, carpenter, artist. So each city has to realise why would someone that is really good want to live in our city and not somewhere else. It is one of the reasons why Copenhagen is such a great city that so many people want to live here. Where Atlanta or Houston in the US or many other cities around the world – anybody that has the possibility leaves and goes away! These are cities that don’t have a lot of future! That is why I believe that the most important tool of economic competitiveness of a city is the quality of life. The cities that have the best quality of life are the cities where the best people will want to stay and other good people will want to come. If people don’t have enough quality of life – eventually they will leave.

There is no doubt that walking and biking – not only because people can walk and bike but it is because that creates a different environment. When people walk they see other people eye to eye and peoples face – and start a different relationship. We are human beings – and the human beings are used to walking at 5 km/h and enjoy different settings and the very different relationships they develop. The kind of relationship you develop by waking with 5 km/h is different than when you drive 60 km/h in a car and only see billboards and big bumps. By walking they see much more and develop a totally different sense of belonging and differentiation.

3. How do you see the role of nature in your ideas?
People need more nature – The American writer, Robert Louv has shown that when people are sick they recover better by being in contact with nature. But although I think it is very important with nature the reality today is that most of the population live in the city so we have to worry about how cities are being built and that is what takes place now and that I take part in.

4. Does a minor city have the same opportunities as a big city?
Some people like to live in large cities and some people like to live in small cities in the same way that some people like to work in a big company with 50.000 employees and other people like to work in a small company with 5 employees, but nevertheless the issue of quality of life have to prevail in both cause some people might live in a small city with bad quality of life or in a big cities with good quality of life. So in both – small and big – you can have bad quality of life and in both – small and big – you can have good quality of life. So I think you should try to have really good quality of life in both places.

People always have an excuse why they don’t go to the community. They say “the weather is too cold or too hot”, “we’re too big or too small”. I think that in a smaller community more people would participate and more people would go to meetings and provide input and provide ideas.

I think the community is the expert! I think that if we are to do anything in the public space WE HAVE TO ask people what it is that they want – from the beginning. And then – once we know what it is that they want – we can take it and send to an architect to do the drawings and construction design, but the initial step is to have community input.

5. How do you see the relationship between design and management) and who should manage?
Professional managers!!

First I think about design, that the architects are very important but not for the initial fase. First of all we have to go to the community and ask what they want. What should we do? Remember that community is the expert. This is the people that live and work and go by there. But it is not one we have to listen to. You know some people talk too loud. No we have to listen to everybody. So go to the schools, go to the businesses and go to people that visits the parks and ask what they want to do.

Then we come to the how. For example the community realise that they want to walk or run in the park, but they don’t if the track should be 2, 4 or 6 meters, if it should be in synthetic materiel. People don’t know the details of how to design, and that is why architects should come in and learn about that.

And from the point of view of management – I think management is critical because they… that’s how the park really gets a lot of activity. I think the park should get used to the activities and learn that there are a lot of things to do. If you go to the park and there are ten things to do – you do three or four and don’t come back because you don’t think there’s so much to do – until they become a routine. So I do think that park management is critical. And by management I think of events but also programming that is ongoing every week or so.

Sometimes people confuse management with picking up the garbage and handling security. That’s part of the management, but that might be 20 %. 80 % is doing events and programming of the park.

6. Is it possible to create equal opportunities for everybody?

When we talk about “sport for all” – part of it is having a more democratic process where everybody can participate and where there are equal opportunities for everybody. Not only the elite like the people that have access to the national team.

7. Can we move the least active as well?

Yes! There are many many cases where it has been shown.

It’s about people working parallel – the government, the public sector, and the private sector because you need a lot of alliances to go forward and we ought to manage all these people from the secretary of health and the secretary of commercial bidders. It is very hard but you could success with good management and focuses on how are the events and how are the programming and so on.

8. What is keeping us back?

I say that it’s not rocket science to know about this because sometimes when you show this image people say “ohh – I know I know about that” – but the rocket science is to get it done – to actually do it!!

I think there are five steps to get it done:

1. We need leadership – We need many many leaders everywhere (of a park, in the school, in the community centre and so on).
2. We need political will – I mean that the mayor has to go out and communicate clearly that he believes in public engagement and he believes in the process and so on.
3. We need doers in the public sector – People that do, people that are reminded that every other week the citizens are paying them a salary to get things done – not to have 12 reasons why things could not be done. Doers are often managers – and if you have a manager that is not a doer then replace him because you have to have a doer as manager! In Central Park, New York the manager of operation – he should be a doer.
4. We need community (public) engagement – The public has to participate. We need the old and the young and everybody participating.
5. We need a sense of urgency – This is for now! Denmark has the luxury that many things have been done for over 40 years but I mean that now we need to change things very fast.

When you compare all the indicators in the US with the indicators in the industrial. Copenhagen is way way ahead of the US. So I think that most of the cities has much to learn.

9. How do you prioritise in the relation between structural and actor-based changes?

I think you need to do both. You need the general and that should be your guiding principle if you do what is in the general interest because the general interest must prevail, but at the same time you also have to listen to what people do and track it and count and be in permanent contact with them as clients.

ACTIVE Strategy skal både fremstå som en understregning af, at bæredygtighed i udviklingen af land og by også handler om sport og motion og som arbejde rettet mod at identificere de reelle forhindringer for udbredelsen af idræt og fysisk aktivitet. Og her forstås såvel, fysiske som mentale, sociale og kulturelle aspekter ved idrætten. Det handler om meget mere end “vaskebræt” og sygdomsrisici.

Naturen spiller ligesom de bolignære områder ofte en stor rolle for den generelle sundhed, og ”Health Design” er blevet et nyt omdrejningspunkt indenfor landskabsarkitekturen. Begrebet udløber fra teorier, der anskuer sundhed fra et holistisk synspunkt, og som fortæller, at landskabets design kan have en indvirkning på menneskers sundhedstilstand.

Aktiviteter i byerne fortæller ifølge byudviklere en historie om byernes (livs)kvalitet. Den by, som har attraktive faciliteter tæt på borgernes hverdag, vil opleve mere leg, cykling, løb, spil og i det hele taget mere liv i bybilledet. Det politiske argument for byudvikling med fokus på at skabe fysisk aktivitet er et scenarie, der kan beskrives som “flyt én sten, og se fem fugle flyve”. Gevinsterne (fuglene) er en levende by, en attraktiv by, en sikker by, en bæredygtig by og en sund by. Mere inferiøre tanker, om at den by, virksomhed eller skole, som kan skabe de bedste forudsætninger for borgernes, medarbejdernes eller elevernes aktiviteter, også vil sikre sig de bedste borgere, medarbejdere eller elever, passer også i denne logik.

Motivationsteoretikere siger, at hvis vi har det sjovt, så er vi også mere aktive. Uden motivation bliver den fysiske aktivitet en pligt i stedet for fornøjelse. Men vi er forskellige, og hvad motiverer? Nogle mennesker nyder deltagelsen i idræt og motion hele livet, mens andre aldrig rigtigt kommer i gang.

ACTIVE Strategy betyder opfølgning på de skitserede – og mange flere – problemstillinger. Debat er fint, handling kan være godt, mens reflekteret handling fra (idrættens) beslutningstagere kan være rigtig godt.

UDviklingen
ACTIVE institute har fokus på potentialet i udendørs motionskultur, for der er tegn i stjerne, sol og måne på, at vores motionskultur er på vej ud. I dag regnes der fx i den danske restaurationsbranche med mere end 80 udedage mod 50-60 for blot få år siden. Der investeres samtidig i højere grad i tilpasninger af byer og natur med henblik på at understøtte ophold og aktiviteter i det fri. UDviklingen passer danskerne godt, for de vil gerne opholde sig mere udendørs, og mange vil også gerne være fysisk aktive udendørs.

Inspirationen til den tiltagende udendørs (motions)kultur kan komme fra ferier og andre ophold i Sydeuropa eller Østen, fra mildere klima eller noget helt tredje.

Erhvervslivet for længst har fået færten af potentialet, og jeg er ikke i tvivl om, at vi stadig kun har set begyndelsen i strømmen af nye produkter som udekøkkener, varmelamper, vejrbestandige havemøbler, trampoliner og transportable svimmingpools er en del af. Danskerne kommer i fremtiden til at bruge mange flere penge på produkter, der kan understøtte deres trang til ophold og (motions)aktiviteter i det fri.

ACTIVE cities for quality of Life
Jan Gehl, der er stadsarkitekt i København, anbefaler byplanlæggere at tage menneskerne og deres aktiviteter i byen mere seriøst fremover – faktisk præcis lige så seriøst, som de/vi hidtil har taget biltraffikken i byerne.

Gil Penalosa, der generaldirektør i organisationen Walk and Bike for Life, sætter tingene yderligere på spidsen. Ifølge Penalosa har vi nemlig i løbet af de sidste 80 år i højere grad bygget byer med tanke på bilers mobilitet end på børns leg og glæde – og de to koncepter er ikke forenelige.

Penalosa gør sig selv til talsmand for en ny prioritering i udviklingen af byens rum og liv med sin påstand om, at en bys økonomiske konkurrencedygtighed mere end noget andet afhænger af indbyggernes livskvalitet.

Folkesundhed er ofte et argument i forbindelse med udvikling af nye aktivitetsmuligheder, men den kan ikke forklare det hele. Der er også andre faktorer på spil, når flere og flere bliver optaget af udendørs aktiviteter.

Leg (højt) på dagsordenen
Odense Kommune har ændret byens overordnede vision til “At leve er at lege”. Odense vil være kendt som legens by, for som de siger “Uden leg, intet liv”. Leg er kreativitet og innovation, og byens indbyggere og ideer skal have de bedste muligheder for udfoldelse.

Legen tillægges stor betydning og bør efter min mening (som jeg ikke er alene om) også tildeles både mere og bedre plads i det offentlige udendørs rum.

Udendørs motionskultur
Det er positivt for rammerne for udendørs motion, når større byer ønsker at blive mere aktive byer – eksempelvis at blive cykelbyer, men det er indbyggernes evne til og motivation for at bruge rammerne, der er afgørende for den kulturelle forandring, som reelt kan retfærdiggøre, at byen kan kalde sig legende, aktiv, sund eller cyklende.

Derfor er den vilje til udendørs motion, som en stadig større del af befolkningen med sine handlinger udviser, helt afgørende for den fortsatte udvikling af de offentlige arealer og vores fælles udendørs motionskultur.

Med joggerne, stavgængerne, skaterne, havetrampolinspringerne og mange andre er der sket en forandring i danskernes motionskultur, som har nedbrudt grænserne og normerne for, hvilke aktiviteter vi kan gennemføre udendørs – offentligt såvel som privat.

Motionsløb landet over er stor vækst – i 2008 deltog mere end 500.000 danskere i registrerede motionsløb, og i 2009 bliver tallet endnu højere. Tilsvarende byder flere idrætsforeninger og kommercielle aktører ind med fitnesstræning i det fri. Hello fitness er med sine stejle vækstkurver et udtryk for, at der er et marked for fitnesstræning på hold i naturen – og dermed i sig selv også et eksempel på en forstærket udendørs motionskultur.

Har jeg ret?
Min påstand vil her opsummerende og afslutningsvis være, at udendørs motionskultur er et voksende fænomen, som vi endnu kun har set begyndelsen af. Øget indtagelse og aktivering af det udendørs rum virker som en mere og mere sikker vej til øget fysisk aktivitet – og til øget sundhed, leg, innovation og livskvalitet.

ACTIVE institute arbejder sammen med ErhvervÅrhus og Århus Kommune (Sport og Fritid) om at skabe varige løbefællesskaber i århusianske erhvervsområder. Ideen er fostret af Adidas, der for nylig har åbnet dørene i deres nye danske hovedsæde i Århus. Hos Adidas løber medarbejderne sammen en time hver fredag formiddag, og andre virksomheder kan med fordel lade sig inspirere til også at lade sine medarbejderne løbe en time i arbejdstiden hver uge.

Med veltilrettelagte erhvervsløberuter, der let kan tilgås fra de tilstødende virksomheder, vil det kunne lade sig gøre at etablere løbefællesskaber i og på tværs af de enkelte virksomheder.

Gevinsten for medarbejderne er klar og veldokumenteret. Det er dejligt at røre sig – specielt sammen med andre, og det giver mere overskud i hverdagen.

Århus vil med disse løbefællesskaber og virksomhedernes velvilje i forhold til at inddrage arbejdstiden til løbe også samlet set fremstå som en mere attraktiv by at arbejde i, fordi medarbejdernes forhold og trivsel tages alvorligt.

Og det kan samtidig være en god forretning for virksomhederne, for meget tyder nemlig på, at den investering, som virksomhederne beslutter, vil blive tilbagebetalt med renter. Hvis man tør begynde at sætte tal på, hvor meget øget sundhed og trivsel blandt medarbejderne er værd i virksomhedens generelle økonomi, så viser flere nye studier, at der vil være et godt afkast eller ROI (Return on Investment). De penge, det koster virksomheden at lade medarbejderne bruge en del af arbejdstiden på at løbe eller motionere på anden vis, kan betale sig tilbage på flere måder.

Lavere sygefravær er den umiddelbare mulighed for gevinst og samtidig nemt at registrere og gøre op i kroner. Større velvære og trivsel samt forbedret arbejdsglæde og motivation hos medarbejderne er mere indirekte gevinster, der signalerer mulighed for større produktivitet, men målinger heraf må i højere grad involvere medarbejdernes egne tilbagemeldinger. Studier støtter dog her, at selvvurderet produktivitet korrelerer meget fint med objektive produktivitetsmålinger.

Mere arbejde af højere kvalitet er kort sagt det afkast, som virksomheder kan stilles i udsigt ved at investere i medarbejdernes sundhed.

At fremtiden er usikker og sundhedsfremme tager tid har været brugt som et argument mod sundhedsinvesteringer, men DHL Stafet året rundt eller langsigtet investering i medarbejdernes trivsel kan altså også udover at være et udtryk for social ansvarlighed og imagepleje også være god forretning.

På Grønløkkeskolen i Tranbjerg ved Århus har lærerne længe ærgret sig over, at det bliver vanskeligere at motivere eleverne til at være fysisk aktive, jo ældre de bliver. Således svarer udviklingen i motionsfrafaldet blandt teenagerne på skolen til den generelle udvikling i Danmark, hvor andelen af 13-15-årige, der regelmæssigt dyrker sport eller motion er faldet fra 88% i 1998 til 78% i 2007. Faldet er væsentligt større end for både de 7-9-årige og de 10-12-årige.

Derfor har skolen i fællesskab med ACTIVE institute, Århus Kommune, Endomondo og Aarhus Universitet udviklet projektet Mobil motion. Den grundlæggende idé er på projektbasis at bruge mobiltelefoner og GPS-baseret informationsteknologi i idrætstimerne, tværfagligt og i fritiden for at styrke såvel motionsniveauet som fagligheden hos skoleelever på vej ind i teenageårene.

Med involveringen af Aarhus Universitet ved Institut for Idræt og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole skal pilotprojektet indgå i en forskningsbaseret undersøgelse af, om aktiv inddragelse af mobiltelefonen og ny teknologi kan gøre det sjovere at motionere og dyrke idræt, samtidig med at lærerne kan følge med i elevernes motion og give motionslektier.

Projektet anvender Endomondo, som dels er en hjemmeside og dels er et program til mobiltelefonen. Grundlæggende er konceptet, at eleverne tager en mobiltelefon med GPS med sig, når de skal ud at løbe, gå, cykle eller dyrke en anden sportsgren, hvor de tilbagelægger en distance. Mens de er af sted, får de automatisk registreret (tracket) ruten samt en række data omkring turen. Registreringen sker uden manuelle overførsler til computeren og næsten “real time”. Telefonen kan enten sidde i en særlig holder på armen eller ligge i en lomme eller taske undervejs. Når eleverne kommer tilbage fra deres tur, kan de på deres personlige profil på hjemmesiden få et overblik over rute, distance, sluttid, gennemsnits- og tophastighed, kalorieforbrug, højdemeter m.m. Dermed får eleverne en komplet personlig træningslog, der automatisk opdateres, så man altid kan se status og fremgang siden sidst. Mens eleverne motionerer, kan de vælge at få mundtlige beskeder om hastighed og forventet sluttid ud fra de mål, de selv har defineret på telefonen inden turen.

For at styrke den sociale dimension omkring de sportslige aktiviteter bruges konkurrence som en del af motivationen. Eleverne kan derfor selv sende hinanden udfordringer via et community på hjemmesiden, eksempelvis ”hvem forbrænder flest kalorier på tværs af alle sportsgrene”, eller ”hvem cykler flest km”. Fra centralt hold vil der løbende i og imellem klasserne blive igangsat mere officielle konkurrencer, hvor til der vil være sportsrelaterede præmier. Endelig kan eleverne følge hinandens aktiviteter og sende opmuntrende beskeder til hinanden undervejs via hjemmesiden.

Med Flintholm station rundt om hjørnet er nærheden til den kollektive trafik med til at understøtte visionen om et bæredygtigt byggeri og at tiltrække besøgende fra resten af byen.

ACTIVE institute er af Hou+Partnere blevet bedt om at deltage som underrådgivere i tegnestuens team, der sammen forsøger at opnå prækvalificering i projektkonkurrencen indledt af Frederiksberg Kommune. Holdet tæller:

Totalrådgiver Hou + Partnere Arkitekter | Arkitektur og Landskab
Underrådgiver Atelier Oslo | Arkitektur
Underrådgiver Strunge Jensen | Rådgivende ingeniører
Underrådgiver Lars Ørtoft | Rådgivende ingeniør | Bæredygtighed
Underrådgiver ACTIVE Institute | Idræt, motion og fysisk aktivitet
Underrådgiver Kaspar Schröder | Video og Rum

ACTIVE institutes fokusområde vil i udviklingen af KU.BE særligt placere sig indenfor:
1) Brugerinddragelse som permanent (blivende) mulighed – også via sociale medier
2) Mulighed for såvel organiseret som selvorganiseret fysisk aktivitet og bevægelse
3) Plads til regelbunden aktivitet OG legende aktivitet.
4) Stedet skal være et værested, mødested og samlingssted – i det hele taget tage højde for sociale
udvekslinger og relationer på flere niveauer.

Projektkonkurrencen forventes afsluttet medio 2010. Åbningen af Frederiksbergs nye Kultur- og Bevægelseshus finder efter planen sted i løbet af 2012.

Idrætslivet er tæt forbundet med civilsamfundet, der i form af fællesskaber, organisationer og sociale bevægelser udenfor både stat og marked er baseret på sociale relationer og netværk.

Værdien af de sociale netværk kan betegnes social kapital og bevirker i sin essens, at sociale kontakter og relationer kan forbedre livskvalitet og produktivitet – individuelt såvel som kollektivt.

Grundlæggende præmis i idéen om social kapital er, at social kapital på samme måde som andre kapital- eller magtformer kan muliggøre udvikling, der ikke var mulig uden. Social kapital udgør på den måde konkrete eller potentielle ressourcer for både den enkelte og for samfundet.

Det afhænger af typen af relation, om værdien af de sociale relationer primært rettes mod den enkelte (forstået som en værdi, man har i kraft af sine relationer og netværk) eller mod samfundet generelt (forstået som sammenhængskraft, social integration, normer og generel tillid).

Det særligt interessante for idrætten er, at idrætsaktivitet ofte finder sted i en åben arena, hvor deltagelse primært er baseret på interesse for aktiviteten, og derfor kan deltagerne mødes på tværs af sociale, kulturelle og økonomiske skel. Det betyder, at idrætten rummer en unik mulighed for at skabe social kapital, der både giver den enkelte deltager brugbare personlige kontakter og samtidig skaber generel tillid og gensidighed mellem forskellige befolkningsgrupper.

Den sociale kapitalform har som investeringsområde indtil for få år siden generelt været overset eller overstrålet i betydning af andre kapitalformer som økonomisk (fx penge) og kulturel (fx (ud)dannelse) kapital. Nu ses derimod en tiltagende anerkendelse af den værdi, vi som individer og som samfund kan have af, at vi er involveret i gode sociale relationer og netværk.

Dette indlæg står som en opfordring til investering i idrættens sociale kapital med henblik på at understøtte dannelsen af sociale relationer og netværk, der fremmer deltagernes livschancer og samtidig smører samfundets handlekraft. Denne investering kan finde sted hos enkeltpersoner, virksomheder, idrætsorganisationer og offentlige enheder.