Torsdag den 6. oktober 2011 var langt fra en helt almindelig dag på kontoret for vores idrætsfysiologer i ACTIVE testcenter. En normal dag byder som oftest på fysiologiske tests af eliteidrætsudøveres udholdenhed og kapacitet, – men på denne dag fik vi besøg af en Me-Mover og dens opfinder. Formålet var at få analyseret Me-Moverens potentiale som fremtidens kombination af transportmiddel og effektivt, konditionsfremmende redskab.

En Me-Mover – hvad er det?

Ikke siden Segway’en har noget køretøj vakt så stor opsigt på gader og stræder… En Me-Mover  er i modsætning til Segway en pedaldrevet grøn udgave, hvis eneste energikilde er den person, som transporterer sig på den. Det er et trehjulet køretøj med pedaler og kæde, som drøner af sted i gadebilledet lige så hurtigt som en cykel. Det er super skægt at køre på den – og det kan bedst beskrives som en mellemting mellem at løbe på løbehjul, køre på cykel og stå på ski. Check lige dette videoklip af Me-Moveren i action…

Me-Moverens testforløb

Me-Mover med fører placeres forsvarligt på testcentrets løbebånd, og der gennemføres submaximale tests samt all out test med måling af den maximale iltoptagelse. Me-Moverens potentiale kortlægges og måles ved detaljeret analyse af førerens fysiologiske præstation, og træningspotentialet sammenlignes herefter med fysisk aktivitet i løb og på cykel.

Konklusionen på testen blev, at det er lige så effektivt at køre på Me-Mover som på cykel og at løbe højintensitetsløb.  Hvis du er interesseret i detaljerne for den fysiologiske test, er du meget velkommen til at læse ACTIVE institutes performance rapport.

Vi på ACTIVE glæder os til, at Me-Moveren kommer ud i handlen… ! Den må blive et hit – og forhåbentlig komme til at bidrage til, at flere mennesker vil lade bilen stå – og vælge denne vanvittigt sjove transportform som et alternativ…

Om Morten Zacho

Morten Zacho er cand. scient. i Idræt fra Københavns Universitet. Frem til 2005 arbejdede han primært som videnskabelig medarbejder på Center for Muskelforskning på Rigshospitalet. Her var han bl.a. involveret i udarbejdelse af koncepter for træning og testning i ”motion på recept”-regi. Udover forskningsarbejdet har han arbejdet med formidling og rådgivning på en række forskellige felter. Bl.a. undervisning på universitetet, undervisning på kurser for fysioterapeuter, undervisning indenfor Forsvaret, foredrag og ikke mindst formidling via Motion-online.dk, som han startede i 2000. I forhold til mere ekstrem fysisk træning har jeg i perioder været rådgiver om fysisk træning for bl.a. Taekwondolandsholdet samt Jægerkorpset og Frømandskorpset. På ACTIVE Institute skal Morten forestå den daglige drift af testcenteret og bidrage til den fortsatte udvikling af nye koncepter indenfor testcenteret og ACTIVE Institute som helhed.

Om Ryan Godsk Larsen

Ryan har en uddannelsesmæssig baggrund som bachelor i idræt og kandidat i biomedicinsk teknik fra Aarhus Universitet. Efterfølgende har han gennemført sin Ph.D. uddannelse indenfor muskelfysiologi og magnetisk resonans spektroskopi ved University of Massachusetts Amherst, USA. Under det 5-årige ophold i USA har hans forskning primært fokuseret på at undersøge effekten af fysisk aktivitet på muskelmetabolismen, i både unge og ældre personer. Ph.D. afhandlingen har specifikt undersøgt effekten af kortvarig intervaltræning på metabolismen i både hvilende og arbejdende muskler.

Under uddannelsesforløbet har Ryan opnået stor erfaring med testning af personer i alle aldersgrupper. Ryan skal fortsætte arbejdet med præstationsoptimering hos de atleter, motionister og patientgrupper, der vil benytte testcentret til at optimere den fysiske træning.

For os på ACTIVE, har det også været en udbytterig oplevelse for Kurt Jensen og undertegnede at samarbejde med Mads, der har været meget åben overfor de principper og ideer vi har arbejdet efter.

Sæsonen bød på flere gode resultater hvor især det overbevisende udbrud i ”Rund Um Köln” og resultatet i DM-linjeløb (Nr. 6 og bedste rytter uden for pro tour holdene) var markante præstationer. Derudover kørte Mads meget overbevisende i Post Cup’en hvor han sejrede i første afdeling og kørte flere gode placeringer hjem i de senere afdelinger.

Mads har kommenteret sin tilbagevenden til pro touren på cyclingworld, TV2 og Saxo Bank – SunGard web-sites.

På ACTIVE testcenter forventer vi at udbygge samarbejdet med Michael Skelde fra GLUD & MARSTRAND – LRØ rådgivning, for at sikre en fortsat talentudvikling, hvor vi kan skabe et bedre grundlag for at rytterne sikrer sig aftaler med pro tour holdene. Udviklingen i moderne cykelsport går i retning af, at man skal følge den enkelte rytters fysiologiske udvikling mere detaljeret for derigennem at kunne give den bedste individuelle træningsvejledning. Et sådant talentudviklingsprojekt er vigtigt for dansk cykling, eftersom det kun er U23 landsholdsryttere der har mulighed for at benytte Team Danmarks Testsystem og altså kun i en begrænset årrække. Med et decideret talentudviklingsprojekt kan talentarbejdet tilføres en ny dimension. Et samarbejde med Active Institute’s sportsfysiologer vil sikre en kontinuitet i talentudviklingsarbejdet, da Active Institute samarbejder med de sportsfysiologiske grupper hos Team Danmark og Institut for Idræt ved Århus Universitet.

På længere sigt håber vi at udbygge samarbejdet med andre af de danske A-ryttere og skabe et sponsor netværk der vil støtte den målrettede træning og testning vi har opbygget på ACTIVE.

“Hurtig muskelrestitution er en utrolig vigtig konkurrenceparameter for en cykelrytter, – ikke mindst i de spidsbelastede perioder af sæsonen, hvor det ene lange cykelløb afløser det andet.”

Allan Bo Andresen, sportsdirektør, Team Designa Køkken – Blue Water

Resultatet skal anvendes direkte af fødevareindustrien

Forskningsprojektet er sammensat af interessenter fra flere lejre, og såvel erhvervslivet som cykelsporten venter med stor interesse på forskernes resultater. Til forsøget har Arla Foods Ingredients specialfremstillet testprodukter, både en særlig valleprotein/kulhydrat sportsdrik og en proteinbar, der imødekommer kravene om kulhydrat/proteinsammensætning.

“Når Arla Foods Ingredients sælger valleproteiner til sportsernæring, har det afgørende betydning, at vi allerede fra dag ét kan dokumentere effekten af vores ingredienser. Derfor er samarbejdet med Aarhus Universitet, Team Designa Køkken – Blue Water og ACTIVE institute strategisk vigtig for vores forretningsudvikling.”

Anja Serena, ernæringsekspert, Arla Foods Ingredients

Fysiologiske “før-under og efter” tests

Samtlige ryttere på Team Designa Køkken – Blue Water vil i sæsonen 2010 dagligt indtage den skræddersyede sportsdrik og proteinbar. Et helt præcist billede af rytternes præstationsevne vil blive foretaget gennem de fysiologiske test på ACTIVE institutes testcenter i Århus, – før, under og efter undersøgelsesperioden. Under træningslejren vil rytterne blive delt op i to hold, hvor den ene halvdel skal skifte den skræddersyede drik ud med en traditionel kulhydrat sportsdrik, og den anden halvdel skal fortsætte med testproduktet. Herefter vil man kunne sammenligne cykelrytternes fysiologiske profiler og præstationsevne. Det vil især blive interessant at se, om rytterne der indtager den tilpassede kulhydrat/proteindrik oplever en fremmende effekt på deres præstationsevne set i forhold til gruppen af ryttere, der indtager den traditionelle sportsdrik.

Fredag den 23. april 2010 deltager ACTIVE testcenter i Aarhus Universitets afvikling af Forskningens Døgn. Temaet er “krop og kultur”. På ACTIVEs stand vil vi demonstrere, hvordan “menneskekroppens maksimale ydeevne” måles og forstås.

Mød os i Søauditorierne mellem kl. 13 og 18 – og prøv selv kræfter med din maksimale ydevne!

Århus har netop fået sit eget fysiologiske testcenter på ACTIVE institute. Testcenteret er bygget op i et samarbejde mellem ACTIVE institute, Team Danmark og idrætsforskere på Aarhus Universitet. Alt udstyr i testcentret lige fra løbebånd og cykelergometer til iltoptagelsesudstyr er det ypperste på markedet, og det er gennemprøvet sammen med Team Danmarks testledere, så det er sammenligneligt med TDs testcentre i Odense og København. Både Team Danmark støttede atleter og et stigende antal eliteatleter fra Vestdanmark bliver testet og får individuel rådgivning på ACTIVE institute.

Hvad bliver man klogere på, når man bliver testet?

Det er præcise fysiologiske parametre, man bliver klogere på ved at gennemføre en udholdenhedstest: Kondital, maksimal iltoptagelse, maksimalpuls, løbeøkonomi, præcise aerobe træningsområder, mælkesyreprofil (laktatprofil) samt BMI, fedtprocent, fedtfrimasse, hæmoglobinkoncentration. Disse fysiske nøgletal giver sportsfysiologen de bedste forudsætninger for at rådgive i forhold til individuelle træningsbetingelser og i forhold til den enkelte sportsudøvers ambitioner.

Både for elite og motionister

Det er ikke kun eliteidrætsudøvere, der får udbytte af at gennemgå fysiologiske udholdenheds- og kondtionstests. Der kan være mange andre årsager til, at motionister på flere niveauer kan profitere af at blive klogere på sin egen fysiologiske profil. For forskellige individuelle sportsgrene kan der være forskellige motivationsfaktorer i spil. Hvis vi tager løbesporten som eksempel, kan entusiaster på forskellige niveauer have forskellige tilgange:

• En rutineret løber, der målrettet går efter at forbedre sin pr til de store maratonløb
• En stagneret rutineret løber, som mangler inspiration til at effektivisere sin træning og til at forbedre sin pr på 5 og 10 km
• Den trænede løber, der for første gang planlægger at gennemføre en halv-eller helmaraton
• Den nye eller trænede løber, der søger en ny dimension af motivationsfaktor, ud over hvad pulsuret kan give i den daglige træning

Under alle omstændigheder vil en komplet fysiologisk kortlægning af kroppens fysiske kapacitet åbne mulighed for målrettet – i sparring med ACTIVE institutes sportsfysiolog – at sammensætte en træningsstrategi, der forbedrer kroppens ydeevne. Det betyder i sidste ende, at sportsudøveren udnytter sine træningspas optimalt, og at han/hun opnår de bedste forudsætninger for at komme i mål med sine ambitioner.

Sådan foregår en fysiologisk udholdenhedstest…

Man guides gennem den fysiologiske test af en testleder, som er uddannet idrætsfysiolog.

Testen er to-delt. På enten løbebånd, kondicykel eller i romaskine bliver man først udsat for en “submaksimal test”, hvor man bliver udsat for 3-5 intervaller med stigende træningsbelastning. Undervejs får man målt sin puls, mælkesyreniveau i blodet samt bevægelsesøkonomi ved hver træningsbelastning.

Efter en pause på 10 minutter starter en ‘hard-core’ maxtest, hvor man på 3-8 minutter skal belastes så hårdt at, man kan bestemme maksimal puls og den maksimale iltoptagelseshastighed.

Nu er den egentlige test slut, hvorefter der er mulighed for at tage bad, mens testlederen regner de præcise nøgletal ud og forbereder en halv times feedback og træningsrådgivning baseret på testpersonens fysiologiske profil.

Hvis du er interesseret i at vide mere og undersøge, om en test er noget for dig, kan du læse historien om en motionists testoplevelse på ACTIVE institutes blog.

Du kan også læse mere om ACTIVE institutes fysiologiske testprodukter og priser i testcentrets brochure.

[flickrset id="72157617946722663" thumbnail="square" overlay="true" size="medium"] [flickrset id="72157623135238653" thumbnail="square" overlay="true" size="medium"]

Men så skete der noget…  Synliggørelsen og bevidstliggørelsen omkring de fysiologiske detaljer, som bliver afdækket i en konditionstest – lige fra maksimal iltoptagelse, løbeøkonomi, laktatprofil, kortlægning af præcise aerobe arbejdsområder, fedtprocent og BMI – skulle komme til at få betydning for den træning, jeg siden gav mig i kast med. Vinduerne til at dyrke sport er i en småbørnsmors verden relativt begrænsede, men jeg var supermotiveret for at forbedre min form, og testen gav mulighed for at optimere på min træningsintensitet. Spinninghold 2 blev skiftet ud med det berygtede “spin3″ og dermed 75 minutters høj-intensiv fornøjelse på spinningcyklen. Distancen på løbeturene er sat op fra 5 til 10 km. i det omfang det er muligt, ligesom stepskoene bliver knyttet en gang om ugen her i vinterens sne og kulde.

Nyt resultat

Onsdag den 13. januar 2010 var datoen for min opfølgende test – hvor jeg skulle til eksamen på formkurven. På en fredag-eftermiddagløbetur før jul løb jeg sammen med kollegaerne op ad bakken ved Væddeløbsbanen, og der var ingen tvivl om, at dynamoen kørte bedre, end da vi trænede til DHL stafet i august – men hvor stor mon forbedringen ville være i kolde tal? På vægten står nålen på 5 kg. mindre end i marts 2009 – og min maksimale iltoptagelse er også gået frem, sådan at mit nye kondital nu ligger på 49,9. Dermed kan jeg glædes over en konditionsfremgang på 15%, -”bare” ved at gå lidt mere til stålet i de timer, jeg har mulighed for at investere i sport.

For mig har konditesten været en mega-motivator – sådan er det nok, når man ikke har spor imod at konkurrere med sig selv Og for at fastholde udfordringerne på udholdenhed må den næste milepæl være at nakke en halvmaraton i den kommende løbesæson….

[flickrset id="72157623135238653" thumbnail="square" overlay="true" size="medium"]

Klubber, deres trænere og deres eliteidrætsudøvere er pisket til at forholde sig til præstationsevnen her og nu, og vil ofte være under pres fra presse, investorer, sponsorer og fans. I planlægningen af træningen skal de vurdere tekniske, taktiske, mentale, sociologiske og fysiolgiske faktorer, når de skal basere fremtidige målsætninger på baggrund af tidligere resultater samt træningen i en kort el. lang forberedelsesperiode. De gør sig erfaringer under træning og konkurrencer, de reflekterer, de er blevet klogere, og med den bagage forsøger de at prioritere træningen og indfri deres målsætninger. Men hvor kloge er de egentlig blevet på den fysiske træning, som jo reelt er målbar? Er de blevet klogere, hvis de ikke har vished for, at evalueringen af den fysiske træning er god nok – når der ikke gøres forsøg på at måle og registrere træningsbelastning eller laves periodevise check af træningens effekt gennem felt- og laboratorietest?

Ofte hører man trænere og spillere stille det enkle spørgsmål:
”Hvad hjælper testning, når det alligevel ikke siger noget om hvordan jeg spiller”

Eksempler der ofte bliver brugt er en håndboldspiller, der på trods af meget lavt kondital alligevel er fast mand på landsholdet, eller en fodboldspiller der på trods af lav muskelstyrke og eksplosivitet alligevel starter i superligaen weekend efter weekend.

Hvad nytter testning så? – Når idrætsudøvere alligevel kan spille sig på et hold  uden at præstere særligt godt i en test?

Og svaret er også relativt enkelt – hvis du ikke er systematisk i din testning, giver du ikke dig selv eller de atleter har ansvaret for, de mest optimale betingelser for den bedste udvikling. Idrætsudøvere kan reagere meget forskelligt på træning og med gennemførelse af regelmæssige test skabes gennemsigtighed for træneren og udøveren. Dermed får man de bedste muligheder for at optimere den enkeltes potentiale gennem individuel fysisk træning. Store talenter kan risikere at de ikke udvikler deres fysik optimalt, når man som træner og udøver undlader at optimere og individualisere den fysiske træning på baggrund af præcise testmetoder. Testning skaber altså grundlaget for at håndbold- eller fodboldspilleren med det lave kondital og den lave muskelstyrke i højere grad kan arbejde hen mod at forbedre deres fysik og blive endnu stærkere spillere for deres respektive hold.

Team Danmarks direktør, Michael Andersen, har tidligere udtrykt sit syn på anvendelse af test: ”Tests er i dag et rigtigt godt hjælpemiddel, når man skal optimere sin træning. Hvordan optimeres formtopning, og hvordan optimeres restitution?”.

Er det kun landshold og TEAM DANMARK kandidater der finder det nødvendigt at investere i sådanne målinger?

Det bliver spændende at følge, hvorvidt danske  spillere, cheftrænere og fysiske trænere er modne til at bruge laboratorie test – og om elitesatsende danske klubber vil komme med samme klare udmeldinger i deres arbejde med at skabe optimale forhold for den nationale elite…………..

Active testcenter gennemfører i øjeblikket udholdenhedstest med  nogle af de bedste junior eliteløbere fra Dansk Orienterings-Forbund, der trænes af juniorlandstræner Lars Lindstrøm. Testene er et led i den samarbejdsaftale der er indgået med Team Danmark, hvor Team Danmark kan benytte testcentrets faciliteter i løbet af året.

Ved testene  måler vi indledningsvist løbernes kropssammensætning (højde, vægt, fedtprocent, fedtfri vægt og hæmoglobinkoncentration) når de er i hvile. Efterfølgende gennemføres den egentlige udholdenhedstest på løbebånd, hvor vi måler  pulsfrekvens, løbeøkonomi samt koncentrationen af mælkesyre i blodet ved tre til fem forskellige løbehastigheder, der ligger lige under og lige over løbernes intensitet under konkurrence. Hver løbehastighed gennemføres over 5 min og denne del af testen tager altså 15-25 min og indledes med 10-15 min opvarmning. Denne del af testen benævnes som , den submaksimale test, fordi testen foregår ved hastigheder der er noget lavere end den maksimale løbehastighed. Under testen er løberen tilkoblet iltoptagelsesmåler via slange og ansigtsmaske. I den afsluttende maksimale test registrerer vi løbstiden til udmattelse når løberene løber med høj hastighed, hvor hældningen på løbebåndet gradvist øges (juniorherrene løber typisk 18 km/t og juniordamerne typisk 16 km/t). Under testen måles den maksimale iltoptagelse (kondition), laktatkoncentration og pulsfrekvens.

Testene gennemføres som regel 2-3 gange om året. En gang i begyndelsen af grundtræningsperioden i november/december, en gang i marts og en gang i maj/juni måned, hvilket er kort tid inden juniorverdensmesterskaberne. Testene her i Århus gennemføres med de løbere der er bosiddende i det midt- og nordjyske område, således at de kan gennemføre testene tæt på deres træningsmiljø.

Juniorlandstræner, Lars Lindstrøm, har sammen med Team Danmarks testleder, Kurt Jensen, været stærkt medvirkende til at testene gennemføres i Århus, og derudover ser Lars meget gerne en udvikling af testsystemet, der anvendes af orienteringsløberne. Internationale orienteringskonkurrencer foregår ofte i tunge og kuperede terræntyper. Siden midten af firserne har orienteringsløberne derfor udført systematisk styrketræning ved siden af deres almindelige udholdenhedstræning. Muskelstyrken kan selvfølgelig måles gennem traditionelle muskelstyrkemålinger, men indtil videre har udfordringen været at finde en test, som giver en god kobling til funktionelle egenskaber under løb. Det kan derfor være interessant at udvikle den nuværende submaksimale test således, at den kommer til at foregå med hældning på løbebåndet, og løberen dermed skal løbe op ad bakke ved gradvist stigende hastigheder. Lars Lindstrøm har yderligere uddybet sin brug og ønsker til testning i den seneste udgave af Active Match.