Region Midtjylland, Århus, Viborg og Herning Kommuner er gået sammen om eksperimentet Eventbaseret Innovation.

Med Eventbaseret Innovation vil parterne sætte fokus på deadline for EM for U21 i fodbold som driver for en række konkrete innovationsprojekter, som involverer samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner. Selve begivenheden skal på den måde fungere som en levende platform for lancering eller test af de nye teknologier, produkter eller services, som dermed også kan få del i den opmærksomhed, som et EM for U21 i fodbold vil skabe.

Tre grunde til succes

Det er ACTIVE institute, der står bag konceptet Eventbaseret Innovation. Det er blevet til på basis af en række mindre innovationsprojekter i forbindelse med sportsbegivenheder.

Det første projekt løb af stablen i forbindelse med VM i sejlads for ungdom i 2008. Her faciliterede ACTIVE institute mødet og samarbejdet mellem Sailing Aarhus, som var arrangører af stævnet, virksomhedheden TracTrac og Handelshøjskolen i Århus.

Projektet blev kaldt “Sportcasting 2.0 – tracking”. Formålet var at udvikle og afprøve en ny måde at formidle sejlsport via internettet. Konkret blev der skabt en webbaseret platform, som forenede kommunikation i form af chat og forum med kort-visualisering af sensordata fra GPS-enheder placeret på de både, som deltog i konkurrencen.

Projektet blev en overvældende succes. Det var der tre grunde til. For det første var der en klar deadline for projektet. D. 10. juli 2008 forventede verden livetracking som en helt ny mulighed for at følge med i et vigtigt sejlsportsstævne. Det gjorde, at deltagere i projektet arbejdede ekstremt målrettet på at få tingene til at lykkes inden for den tid, der var stillet til rådighed.

For det andet var selve begivenheden en fantastisk scene for launch af platformen. VM i ungdomssejlads var virkelighed og dermed også den virkelighed, hvor produktet skulle stå sin prøve. Med det udgangspunkt gav alle situationer mening og repræsenterede værdifuld erfaring for parterne i projektet.

For det tredje blev der skabt opmærksomhed på den nye platform. Den kom fra publikum, som var begejstrede over, at sejladserne nu pludselig kunne følges på en relevant og overskuelig måde. Men også trænere og sejlere var henrykte. De brugte trackingen til evaluering af performance. Endelig var den internationale sejlsportsorganisation (ISAF), meget opmærksomme på projektet. For ISAF var platformen et godt eksempel på, at det rent faktisk kan lade gøre at formidle sejlsport på en publikumsvenlig måde.

Flere vindere

På basis af VM i ungdomssejlads skabte projektet “Sportcasting 2.0 – tracking” en række vindere.

Sailing Aarhus vandt, fordi de foruden et velafviklet arrangement blev kendte for det event, som succesfuldt bragte live-tracking i stor skala ind i sejlsporten. Konkret har det betydet, at Sailing Aarhus og Århus som vært for større sportsbegivenheder står langt stærkere med henblik på at få nye store sejlsportsevents til området.

TracTrac vandt, fordi hele verden blev opmærksom på, at de stod bag den endelige leverance. Konkret betød det, at TracTrac kom i kontakt med folkene bag Volvo Ocean Race og sidenhen blev leverandører af tracking til Volvo Ocean Race, der er en af de mest prestigefyldte sejladser i verden.

Endelig vandt Handelshøjskolen, fordi de gennem projektet fik mulighed for at studere adfærd hos lead-users inden for digitale systemer rettet mod formidling af sport. Det blev til et paper som bl.a. blev præsenteret på European Marketing Academy Conference i 2009.

Fornyet tilgang til værdi

For værter, arrangører af sportsbegivenheder og sporten som sådan er Eventbaseret Innovation en mulighed for at arbejde med en fornyet tilgang til den værdi, en sportsbegivenhed repræsenterer.

Ud over den opmærksomhed, der genereres gennem en spektakulær sportsbegivenhed, udgør Eventbaseret Innovation nemlig et langt bedre grundlag for afkast af de investeringer, som f.eks. kommuner og regionen i forvejen skyder i det konkrete arrangement.

Yderligere investering i innovation baseret på en sportsbegivenhed kunne f.eks. foregå gennem offentlig-private partnerskaber. Det giver mening, hvis nye produkter, services og viden tillige bliver et resultat af forløbet.

Det er ganske enkelt en måde at geare udbyttet af både offentlige og private midler til innovationsprojekter og tillige en mulig vej frem, hvis sportsbegivenheder skal bruges til at skabe udvikling, som i nogle tilfælde rækker langt ud over den verden, som sporten repræsenterer.

Projektet afsluttet d. 25/4, 2010.

Resume:

ACTIVE institute arbejder for tiden med udvikling af en model for Eventbaseret Innovation. Arbejdet omhandler fremstilling og test af en model for afdækning af innovationspotentialet i en større sportsbegivenhed. Resultatet præsenteres på en konference ultimo marts. Det er målet, at processen danner udgangspunkt for en række konkrete innovationsprojekter, hvor resultatet af projekterne lanceres eller testes i forbindelse med EM for U21 i fodbold i 2011. Projektet gennemføres i samarbejde med konsulentvirksomheden Seismonaut.

EM-slutrunden er UEFA’s næststørste efter Europamesterskabet for A-landshold og kampene i Danmark har fået et yderligere løft, fordi turneringen også tæller som kvalifikation til OL i London i 2012. EM-slutrunden tiltrækker massiv opmærksomhed. Eksempelvis blev U21 slutrunden i Holland i 2007 fulgt af 75 millioner tv-seere og 212.000 tilskuere, mens 163.000 tilskuere og hele 100 millioner tv-seere fulgte med, da Sverige var vært i 2009.

Formål:

Formålet med projektet er fire ting:

1. Udarbejdelse af model for afdækning af innovationspotentialet i en større sportsbegivenhed. Modellen skal testes med henblik på EM for U21 i fodbold i 2011.
2. Fremstilling af katalog over mulige innovationsprojekter i forbindelse EM for U21 i fodbold i 2011.
3. Afholdelse af konference, hvor resultatet præsenteres.
4. Evaluering og anbefalinger med henblik på fremtiden.

Målgruppe:

Virksomheder
Videninstitutioner
Eventarrangører
Kommuner/regioner

Partnere:

• Region Midtjylland
• Region Nordjylland
• Århus Kommune
• Viborg Kommune
• Herning Kommune

Resultat:

• Se konferencen Eventbaseret Innovation 2010
• Læs rapporten: U21 Innovation – hvordan EM bliver en skelsættende begivenhed

ACTIVE instituts rolle i projektet:

ACTIVE institute har været med i forbindelse med udvikling af koncept for og afvikling af konferencen Eventbaseret Innovation 2010. Derudover har vif være en del af arbejdet med design og afvikling af fokusgrupper og i forlængelse heraf udarbejdelse af idekatalog.

Projektperiode:

Anslået: 1/1, 2010 – 15/4, 2010

Proces:

Baggrund:

ACTIVE institutet introducerede i 2009 begrebet Eventbaseret Innovation. Som led i arbejdet med en udvikling af konceptet er Region Midtjylland samt hhv. Århus, Herning og Viborg Kommuner gået sammen om en proces rettet mod EM for U21 hold i fodbold i 2011.

I sin reneste form er Eventbaseret Innovation kombinationen af følgende tre elementer:

1. At bruge deadline for en større en (sports)begivenhed som driver i forbindelse med innovationsprocesser, som involverer virksomheder, videninstitutioner, uddannelser og/eller samfundet i øvrigt =>
2. At bruge denne sportsbegivenhed som en levende platform for lancering eller test af de nye teknologier, produkter og/eller services, som er resultatet af innovationsprocessen =>
3. At bruge opmærksomheden på sportsbegivenheden til også at skabe opmærksomhed på de nye teknologier, produkter og/eller services, som testes eller lanceres i forbindelse med begivenheden.

For arrangører af sportsbegivenheder og sporten som sådan er Eventbaseret Innovation en mulighed for at arbejde med en fornyet tilgang til den værdi, begivenheden repræsenterer.

Ud over den opmærksomhed, der genereres gennem en spektakulær sportsbegivenhed, udgør Eventbaseret Innovation et langt bedre grundlag for afkast af de investeringer, som f.eks. kommuner og regionen skyder i det konkrete arrangement.

Investering i innovation baseret på en sportsbegivenhed kunne f.eks. foregå gennem offentlig-private partnerskaber. Det giver mening, hvis nye produkter, services og viden tillige bliver et resultat af forløbet.

Afslutningsvis skal det nævnes, at Eventbaseret Innovation kan ses i relation til en vilkårlig større kulturbegivenhed. Nærværende projekt skal også ses i den sammenhæng.

Færdig betyder, at vi i dag har streamet hele 7 kampe. De ligge alle på ACTIVE institute’s kanal på Ustream.tv. Det betyder også, at holdet bag Sportcasting 2.0 – steaming projektet har været live i over 10 timer.

Ny speaker, Jens Bonnevie, blev introduceret i dag. Jens er student fra sidste år og starter på Ålborg Universitet efter sommerferien. Jens klarede det rigtig godt og lagde ud sammen med Helle, som dog måtte forlade speakerboksen omkring kl. 11.00, da hun skulle på ferie.

Kl. 11.00 var tidspunktet, hvor Steven Iles trådte ind efter endt arbejde på havnen i Frederikshavn. Sammen bar Jens og Steven langt over 1000 mennesker fra USA, Brasilien, Peru, Polen, Finland, Sverige m.fl. gennem de resterende kampe – med sikker stemme, stort overblik og masser af entusiasme.

Vi havde absolut ingen tekniske problemer i dag. Alt kørte, som det skulle – big up til Ustream.tv og Streamfactory. Vi har fået et fantastik materiale ud af arbejdet med Dana Cup no. 1 og, synes jeg, en god fornemmelse af potentialet i live streaming i forbindelse med en begivenhed som denne.

Evaluering speakere:

Første dag gik godt, anden dag er gået mindst ligeså godt.

På ACTIVE institute har de fleste af os en del års erfaring med innovationsprojekter. Af samme grund har vi alle en sund respekt for den udfordring, der ligger i at gennemføre succesfulde innovationsprojekter. Det er – ikke overraskende – langt fra banalt at nå fra den gode idé til den meget omtalte faktura.

Personligt har jeg flere gange oplevet, at der i innovationsprojekter med mange deltagere – forskere, virksomheder og brugere – manglede fælles fodslaw. For tit har der været for lidt på spil for fællesskabet. For forskerne er det ikke voldsomt afgørende, om resultaterne kan publiceres på et givet tidspunkt, virksomhederne opererer ofte med en dagsorden, hvor innovationsprojektet er meget sekundært i forhold til den daglige forretning og bundlinien her og nu. Det har fremdriften – og i sidste ende også resultatet – af en del projekter lidt under.

I den kontekst er events interessante. Begivenheder, der samler stor opmærksomhed til et ganske specifikt tidspunkt, kan indgå i et næsten symbiotisk forhold med innovation. På den ene side vil event-arrangører, der byder sig til som værter for et arrangement, ofte have behov for at sandsynliggøre, at man kan tilføre begivenheden noget nyt, anderledes og innovativt, som andre potentielle værter ikke kan. Tænk bare på kapløbet om OL-værtskab; ser man lige bort fra elementer af korruption og politik, fylder det nyskabende ganske meget i kandidatbyernes tilbud. På den anden side udgør begivenheden en drivkraft for innovationen. Der er nu i mindre grad tale om “nice to have”, men mere “need to have”. Der er krav om levering af kvalitet til tiden! For alle deltagerne i et innovationsforløb betyder eventen, at der nu er noget meget konkret på spil i form af en deadline og krav til leverancen.

Eventbaseret innovation er særlig interessant i sportens verden – fordi sport i høj grad er drevet af events; mesterskabsfinaler, stævner, slutspil, olympiske lege osv. Og mange af disse events samler i et kort tidsrum meget store mængder af brugere; aktive, officials og tilskuere med store krav til begivenhedens afvikling – det hele skal bare klappe. Går det godt, er begejstringen stor, og i modsat fald er dommen hård. Man kan vel godt forestille sig reaktionen på, at leverandøren af bolde til et VM i fodbold i minutterne før åbningskampen annoncerer, at man har opdaget, at boldenes nye syninger næppe kan holde til 90 minutters spil og at mere en 1 milliard tilskuere sandsynligvis vil blive vidne til at bolden “taber pusten” undervejs i kampen…?

Omvendt er en stor event ikke bare en risiko og en ufravigelig deadline, som alle i et projekt må forholde sig til (læs f.eks. Martin Lys direktør sommerfugle forud for OL åbningsceremonien), det er også en fanstastisk udviklings-, test- og markedsføringsplatform (i bedste “always beta” ånd) for den proces, det produkt eller den service, som har været omdrejningspunktet for innovationen (læs f.eks. om Trac-trac’s succes). Eventen en udgangspunkt for at samle de rigtige interessenter, eksempelvis:

• Lead users (og almindelige brugere…) elitesportsfolk, der ser fordele ved brugen af f.eks. et innovativt produkt og dermed har interesse i at påvirke specifikationerne, arrangørerne som har interesse i at eksponere forbedre præstationer – eller blot skabe bedre rammer for de fans, der ønsker at følge atleterne på on-location og på afstand
• Forskere med stor, relevant viden i teknologien, i markedet eller i brugergruppen.
• Virksomheder der allerede befinder sig i eller ønsker at placere sig i det marked, der er knyttet til eventen og dermed er afhængige af en succesfuld lancering.
• Investorer; både dem der har interesse i at tiltrække events og dem der investerer i forretningsudvikling og ser potentialet i en event.

Endelig er eventen også en kanal for massekommunikation til det marked innovationen vedrører. Således er eventen en uovertruffen kickstart for en kommercialisering og dermed et giant leap mod innovationens endemål; fakturaen.

Ovenstående er så teorien men vores første erfaringer på ACTIVE institute viser, at den virker i praksis. Sidste års projekt med launch af GPS tracking ved VOLVO Youth Sailing ISAF World Championship og introduktionen af streaming video ved semifinalerne ved DM i basket-ball er eksempler på at evenbaseret innovation virker. Afstanden fra idé til realisering afkortes, der skabes opmærksomhed langt ud over det sædvanlige og der kan meget hurtigt kapitaliseres på en succesfuld implementering.

Vi er overbevist om, at Danmark og ikke mindst Århus og Region Midtjylland med sine mange tværfaglige videncentre og innovationsmiljøer – og med fokus på at tiltrække forskellige kulturelle og sportslige events har gode muligheder for at dyrke den eventbaserede innovation og udnytte det innovative potentiale, der ligger deri. I den kommende tid vil vi arbejde med at dokumentere vores erfaringer og samle dem i nogle guidelines for optimal synergi mellem events og innovation. Mere om det i kommende posts. 

Der tales om web 2.0 som udtryk for en udvikling, der i forhold til tidligere fremmer brugerkreativitet, deling af information, samarbejde og funktionalitet og meget, meget mere – på nettet. Udvikling har allerede haft og vil fremover få endnu større betydning i Danmark og resten af verden.

Det er selvfølgelig ikke grebet ud af den blå luft. Undersøgelser viser, at 32% af de adspurgte Amerikanere mener at internettet er den mest troværdige ressource for nyheder og information. Den trykte presse fulgte efter med 22%, tv mediet med 21% og radio med 15%. I samme undersøgelse nævner 48% internettet som den primære nyhedskanal. Et år tidligere, var tallet 40%.

Tallene understøttes af tal, som viser, at avisoplaget på det amerikanske markeder det laveste siden 1946. Det skal sættes i forhold til, at befolkningstallet i samme periode er steget med 50%. Indtjeningen på det Amerikanske avismarked faldt i 2007 med et større beløb end tilfældet har været noget andet år siden 1950.

Dansk oplagskontrol melder ligeledes om styrtdyk. Hvis oplagsfaldet fortsætter i samme takt som lige nu vil Ekstra Bladet i 2017 nå ned på et månedligt oplag på under 50.000 eksemplarer. Dertil når B.T. i 2024. Af de tre morgenaviser bryder Berlingske 50.000-grænsen først i 2018, mens JP og Politiken følger lige efter i 2019. Det samlede avisoplag vil statistisk set være halveret, når vi når 2020 – men det vil i virkelighedens verden ske tidligere, fordi nogle titler helt vil dø, længe før de rammer et oplag på nul.

Nu og fremover vil brugerne have indhold når det passer dem og lige præcis det, der har deres interessere. Hertil kommer, at brugerne i større eller mindre omfang vil have mulighed for at komme med input eller deltage i mediestrømmen og i en del tilfælde selv være primære leverandører af indhold.

Behov for indsigt og deltagelse i den udvikling er påkrævet. Udviklingen på nettet finder sted og fremtidig succes på markedet afhænger af, hvorvidt man finder nøglen til omstilling.

Ikke desto mindre er det almindelig kendt, at både danske og udenlandske (sports)medier generelt lider af en manglende eller begrænset forståelse for de grundlæggende mekanismer, der driver brugernes engagement på nettet. Det er efter alt at dømme grunden til, at branchen har endog meget svært ved at ”knække koden” mht. afdækning og ibrugtagning af de forretningsmodeller, som for alvor kan realisere det kommercielle potentiale i brugernes til tider endda massive tilstedeværelse på nettet.

1. periode (første del)

1. periode (anden del)

2. periode

2. halvleg

Find desuden vores nyheds release på ACTIVE institutes kanal på itunes.

Stemningen op til og under var noget anderledes – positiv, fordi vi denne gang havde fået adgang til en stabil forbindelse til internettet. Det er nu en gang det, som driver værket.

Vi lå i gennemsnit på over 100 seere, dvs. rigtige seere og dermed folk, som selv har valgt at besøge siden og se basket ball og altså ikke mængden, som ser det, fordi det tilfældigvis er det, der er i tv den aften. Tallet holdes op mod, at det er første gang – og at kendskabet til, at det streames fra kampene er begrænset.

Overraskende mange var aktive på chatten. Det generelle indtryk er, at folk ser det som det mest naturlige at kommentere ad den vej. Der var selvfølgelig nogle bøvehoveder imellem og dermed også beskidte kommentarer, men set over en bred kam var tonen munter. Det skal bemærkes, at vi også havde seere fra udlandet bl.a. Polen som også henvente sig konstruktivt på chatten.

Vi havde et enkelt nedbrud under vejs, det varede ca. 1 min. Pt. har vi ingen ide om, hvorfor det skete, men kan blot konstatere, at vi måtte genstarte for at få systemet til at køre.

Hermed følger optagelse af holdets evaluering af forløbet:

Speak:

Kamera:

Teknik:

Bakken Bears egne speakere, Christian Holst Haarsløv og Thonny Matern, har lavet en ”drejebog” over det, der forhåbentlig bliver slagets gang:

Hvornår går vi live?
Vi går live få minuttet inden præsentationen af spillerne. Man kunne selvfølgelig godt have noget optakt, men det bliver dræbende kedeligt uden indslag.

Skal vi have interview i pauserne?
Vi kunne godt have et interview med en assistenttræner i sidste del af halvlegspausen (vi undersøger, om det passer trænerteamet).

Hvordan håndterer vi overgange fra speak til interview (vi har kun ét kamera)?
Det bliver kunstigt, hvis en af speakerne forlader kommentatorbordet inden kampen er slut. Det kan jo også ske, at en kamp ender uafgjort og skal i overtid. I den situation vil vedkommende så være væk og pludselig komme tilbage, fordi post-game-interviews er udsat.

Vores bud er, at vedkommende, som skal interviewe folk, straks efter kampens afslutning løber ned på banen, mens co-speaker taler kampen “ned”.

Vi forsøger at aftale interviews med trænere på forhånd, så de ved, at der kommet en person ned efter kampen, som gerne vil tale med dem.

Derudover vil vi gå efter, at vedkommende, som interviewer får en “assistent” til at fange en spiller fra hvert hold og sende dem over til interview. Vi går efter at få en frivillig til at påtage sig den opgave. Det kan evt. være den samme person, som fodrer speakerne med statistik efter hver periode.

Derudover:
Produktionsholdet har arbejdet på en billige måde at få kontakt mellem speakerne arbejdet ind i setuppet forstået på den måde, at de skal kunne høre hinanden, når de speaker og når en af dem forlader kommentatorbordet og f.eks. bevæger sig ned på banen for at interviewe spillere og trænere. De har meldt, at de har styr på ønsker til lyd.

Sidst men ikke mindst har vi denne gang helt styr på vores internetforbindelse. Det viste sig, at der lige ved siden af det sted, hvor vi sidder befinder sig 25 mb i upload. Så denne gang burde vi være dækket ind.

Groft sagt knytter der sig en 80-20-regel til eksponering af sport. Den tid en given sportsbegivenhed tildeles i TV danner første del af en hyperbel eller svarende til det, som er markeret med rødt, i nedenstående figur. Y-aksen repræsenterer popularitet og x-aksen repræsenterer mængden af sportsbegivenheder eller – om man vil – mulige produkter.

Den røde del kaldes hovedet og udgør ca. 20 procent af de sportsbegivenheder, der finder sted. Resten eller ca. 80 procent dækkes ikke. Denne del kaldes for “den lange hale” eller “the long tail“. Tilsvarende gør sig gældende for radio, aviser, dagblade osv.

Det er grunden til, at man inden for broadcasting kan tale om “long tail sports” forstået som al sport, der ikke (i tilstrækkelig grad) er tilgængelig via traditionelle medier, men ikke desto mindre har et publikum. Long tail sports er således ikke kun de mindre populære idrætsgrene, som af den grund ikke opnår eksponering, men enhver sportsbegivenhed, der ikke opnår eksponering.

I forhold til long tail sports giver internettet og nye medier en situation, hvor et i virkeligheden langt mere differentieret felt af sportsgrene og interessenter kan eksponeres uafhængigt af de traditionelle medier og i nogle tilfælde også på en mere spændende og tilskuerengagerende måde. Set i det lys melder sig to spørgsmål:

1. Repræsenterer long tail sports et marked og dermed en mulighed for at opdyrke nye forretningsmodeller?
2. Kan der udvikles en platform, som på en relevant, brugervenlig, tilpasningsdygtig og scalerbar måde gør det muligt at broadcaste long tail sports?