Kultur- og Fritidschef Freddie Davidsen, Formand for Kultur- og fritidsudvalget Steen Vindum, håndboldspiller Lina Rask (Silkeborg-Voel), Direktør i ACTIVE institute Klavs Madsen, orienteringsløber Søren Bobach (Silkeborg OK) og tidligere fodboldspiller Thomas Poulsen (SIF).

Silkeborg Kommune har mange elitesportsudøvere og ambitiøse klubber, der tiltrækker både danske og udenlandske udøvere.

I Silkeborg Kommune er man opmærksomme på behovet for at sikre og forbedre mulighederne for, at kommunens elitesportsudøvere kan indlede og gennemføre en videregående uddannelse uden at gå på kompromis med deres sportslige ambitioner, og derfor er Silkeborg Kommune en del af elitenetværket AU Elitesport.

Silkeborg Kommune har helt konkret lavet en samarbejdsaftale med ACTIVE institute, der skal synliggøre og styrke mulighederne for at være elitesportsudøver med en dobbelt karriere i Silkeborg Kommune.

Viceborgmester og formand for kultur- og fritidsudvalget, Steen Vindum er begejstret for samarbejdet.

”Vi er en kommune med mange elitesportsudøvere. Dette partnerskab er med til at sikre, at der gives optimale forhold for at kombinere en elitekarriere med en uddannelse. Det styrker klubbernes muligheder for at tiltrække interessante profiler og giver disse en fremtid, når den idrætslige karriere er slut.”

I praksis er det væsentligt at være i konstruktiv dialog med elitesportsmiljøet om mulighederne for at uddanne sig sideløbende med den sportslige karriere og herunder at udnytte den kulturelle værdi, der er forbundet med at sprede budskabet om elitesportsudøvere fra Silkeborg Kommune, som har succes med at kombinere uddannelse og elitesport.

Thomas Poulsen er et eksempel på en elitesportsudøver fra Silkeborg Kommune, som har gennemført en uddannelse (cand.oecon) på Aarhus Universitet samtidig med, at han var fuldtidsprofessionel fodboldspiller. Om sine studier har Thomas fortalt: ”Det var sejt at komme igennem, men så meget desto større var tilfredsstillelsen efterfølgende. Vi kan ikke alle blive fodboldkommentatorer, så uddannelsen har været min adgangsbillet til min nuværende arbejdsplads.” Thomas Poulsen ser meget positivt på elitesportsudøveres muligheder i Silkeborg Kommune:

”Silkeborg er faktisk en fantastisk sportsby med mange muligheder for elitesportsudøvere.”

Dansk mester i orienteringsløb, Søren Bobach fra Silkeborg OK læser fysik på Aarhus Universitet er meget positiv overfor Silkeborg Kommunes engagement i elitesportsudøvernes vilkår:

“Jeg synes, det er rigtig positivt, at Silkeborg Kommune samarbejder med AU Elitesport om at tydeliggøre elitesportsfolks muligheder for at tage en uddannelse samtidig med, at de kan dyrke deres sport. Det er vigtigt, at man viser, at det faktisk er muligt at kombinere to så vigtige ting som sport og uddannelse, og at det kan lade sig gøre, når man bor i Silkeborg. Jeg tror også, det er et vigtig skridt mod en større forståelse hos de enkelte klubber, at en udøver ønsker at uddanne sig samtidigt. Det styrker udøveren fremad og skaber sikkerhed, når man en gang er færdig med sin sport på eliteplan.”

Håndboldspilleren Lina Rask fra Silkeborg-Voel KFUM, som læser idræt og psykologi på Aarhus Universitet, glæder sig over flere elitesportsudøvere får mulighed for relevant rådgivning:

Med hjælp fra AU Elitesport er min uddannelsesplan blevet overskuelig. Det giver mig en tryghed i hverdagen, som gør mig i stand til at få det maksimale ud af både min sport og mit studie. Jeg har modtaget en meget kompetent vejledning, som har gjort mig i stand til at træffe nogle vigtige valg i forhold til min uddannelse. Den chance for at tale med folk, som både kender til sportens krav og uddannelsesverdenen, håber jeg, at alle med en drøm om en god karriere indenfor begge arenaer vil benytte.

Projektet afsluttet d. 1/9, 2011.

Resume:

Et samarbejde med mellem TV2, Aarhus Stiftidende (+ flere medier), Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, ACTIVE institute, organisationen bag EM for U21, Aarhus Kommune, lokale fodboldfans og borgere i Aarhus skal skabe et live-pulserende og involverende anderledes medietilbud som supplement til de traditionelle mediers dækning af UEFA U21-turneringen. Projektet og dækningen har udgangspunkt i Århus og har sit hovedfokus på formidling via mobile tjenester til mobile modtagere. Projektet er initieret i et samarbejde mellem Journalisthøjskolen og Active Institute. Projektet ledes af et team fra Journalisthøjskolen: Nils Mulvad, Kristian Strøbech og Mads Trolle, i samarbejde med Rasmus Johnsen fra ACTIVE institute.

Vi kalder projektet: #U21aarhus!

# = sociale medier (# som twitter-hashtag men i vores tilfælde sociale medier som fænomen)

U21 = det konkrete event.

aarhus = byen og dermed mere end “bare” x-kampe på stadion.

! = det er live – dvs. et “witness tag” (som foreslået af Jeff Jarvis i forbindelse med katastrofen i Japan): vi er til stede, hvilket differentierer vores dækning for al anden online buzz om begivenheden.

Formål:

• At sprænge grænserne for traditionel mediedækning af en stor international sportsbegivenhed.
• At skabe nye medieoplevelser via brug af lokale og globale medier og tjenester.
• At supplere sportsdækningen med en bredere palette af emner på mediedagsordenen.
• At dokumentere projekt og metoder undervejs i et format, som i sig selv er nyskabende.
• At engagere lokalbefolkningen i begivenhederne under turneringsforløbet.
• At etablere dialog og interaktion med fangrupper i deltagerlandene.
• At frigøre engagement, idekraft og handlemuligheder via samarbejde på tværs af roller, professioner og geografi.

Målgruppe:

Journalister, deltagere såvel som (potentielle) tilskuere. Det drejer sig om: a) de der er tilstede lokalt i eventperioden, b) de som følger eventen på afstand. Dækningen bliver primært på engelsk for at sikre et internationalt engagement og den bredest mulige dialogdeltagelse.

Partere:

Aarhus Kommune
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
UPDATE
ACTIVE institute

Under begivenheden samarbejder vi bl.a. med TV 2 Sporten og med Stiften.dk om en nyskabende tilgang til begivenheden via sociale og mobile medietjenester.

Kriterier for succes
Det skal opstilles og testes et sæt af roller og et produktionsflow, som gør det muligt at arbejde med kombinationen af mobiljournalister og stringere som den primær kilde til nyhedsformidling. Relevante online værktøjer og hardware skal testes. Derudover skal der opstilles og testes en eller flere modeller for kuratering/redigering samt formidling af det indhold, der produceres, og indholdet skal rent faktisk formidles med henblik på at nå ud til så mange mennesker som muligt. Endelig skal alle delelementer samles online og således være tilgængelig for alle med interesse i mobil journalistisk og nye måder at inddrage sociale medier i det journalistiske arbejde.

Resultat

Se resultatet på http://www.u21live.com

ACTIVE’s rolle
ACTIVE er kommet med ide og koncept, som i samarbejde med DMJX er blevet videreudviklet. Vi har desuden i samarbejde med DMJX fungeret som projekt og procesledere til og med afslutningen af EM for U21 i fodbold. Vi været rådgivere på valg af software herunder de tjenester, som blev brugt til at styre en organisation, som, da den var størst, talte ca. 180 mennesker. Vi har vi fungeret som rådgivere i forbindelse med valg af de tjenester, som blev brugt til selve formidlingen til omverdenen. Sidst men ikke mindst har vi stået for crash course i brug af Google Docs samt en række andre tjenester.

Baggrund:

#U21aarhus! teser:

1: Nye medier påvirker måden, hvorpå ”vi” dækker events.

2: Vi kan efterlade os positiv ”legacy” i relation til et EM for U21. Det sker i form af de første skridt på vejen til en tradition og ”best pratice” for inddragelse af en flerhed af stemmer. Det er noget, som (både) vi (og andre) kan tage med, lære af og bygge videre på med henblik på en mere nærværende, vedkommende, alsidig og kontinuerlig dækning af en (sports)begivenhed.

3: Vi kan være den hyperlokale forbindelse i nuet mellem det, der rent faktisk sker, og resten af verden.

4: Vi kan organisere formidlingen af EM for U21 som meget mere end nyhedsflowet omkring deltagerholdene eller det, der foregår, når spillerne er på banen. Perioden fra den 11. til 25. juni rummer meget mere og mange flere væsentligheder. Tilsvarende gælder perioden, som leder op til mesterskabet.

5: Vi kan strukturere et dataflow og en infrastruktur med udgangspunkt i mange forskellige digitale og mobile medietjenester og på den måde skabe en velorganiseret strøm af informationer. Denne strøm kan på den ene side supplere etablerede medier i deres dækning af EM for U21. På den anden side kan vi genere et tilnærmelsesvis live ”data-sæt”, som enhver kan trække på, remixe og filtrere med henblik på at uddrage væsentligheder fra og om EM for U21 i Aarhus.

6: Vi kan, med hundredvis af tilrejsende internationale pressefolk, udnytte, at en slutrunde udgør en ideel scene for et projekt, der vil bidrage med ny viden til et medielandskab i forandring. Udbredelsen af ekstremt alsidige og samtidig brugervenlige mobiltelefoner med netadgang er eksploderet, og det betyder, at den infrastruktur, som skal bære produktionen, kommunikationen og ambitionsniveauet i projektet, er til stede.

7: Vi kan opbygge en praksis, som gør det muligt at inddrage en kombination af a) internationale, nationale, lokale etablerede medier, b) organisationen bag EM for U21, c) Aarhus som vært for EM for U21, d) studerende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (og evt. Datalogisk Institut) og e) fodboldfans og borgere i Aarhus i en samlet ”live” dækning af begivenheden. Der er tale om en form for ”(new) media community”.

8: Vi kan basere en væsentlig del af sådan en praksis på princippet om ”åbne medier” og ad den vej formidle og kommunikere med udgangspunkt i ”byen Aarhus” og ikke ”et stadion” som vært for EM for U21.

9: Vi kan foruden en anderledes, alsidig og ”distribueret” sportslig vinkel tillige fokusere på Aarhus som centrum for viden og kultur.

Traditionelle medier er nødt til at sende sport, som flest seere gider at sluge, men med Internettet kan nichesport tilbydes helt nye muligheder.

Hej, hvem er du?
”Jeg er Steven Burvil.”
Hvad er din funktion i dag?
”Jeg skal være speaker til finalerne.”
Har du prøvet det før?
”Nej, det første gang det her.”
Hvordan har du det med det?
”Jeg er lidt nervøs, men det er vel alle.”
Har ud forberedt noget specielt?
”Ja, jeg har været inde på internettet for at se nogle klip med kommentatorer.”

Jeg er i Frederikshavn i forbindelse med projektet “Sportcasting 2.0 – streaming“. Jeg leder projektet, som er et samarbejde mellem ACTIVE institute og M-commerce projektet med base på Aalborg Universitet samt partnerne Bakken Bears, Dana Cup No.1 og Sailing Aarhus.

Formålet med projektet er at teste to forretningsmodeller baseret på interaktiv live streaming af niche-sport og i den forbindelse finde frem til en opstilling, som billigt og nemt gør det muligt at gennemføre selve streamingen. I dag gælder det fodbold i Frederikshavn.

Jeg står med mit billig-kamera fra Xacti i venstre hånd. Jeg er i færd med at filme et interview, som jeg selv gennemfører med den ene af dagens to speakere. Interviewet er et led i projektets dokumentation, som løbende foregår via videotjenesten Vimeo og ACTIVE institutes egen blog.

Produktionsholdet består af en tekniker og en kameramand samt kommentatorerne Steven, Helle og Jakob, der alle er frivillige fra fodboldklubben FFI. Steven er til daglig havnearbejder, Helle er salgsmedarbejder, mens Jakob laver lidt af hvert i forbindelse med et sabbatår efter gymnasiet.

Kammeramand og tekniker kom for lidt over en time siden. Med sig havde de hver deres rygsæk. De har brugt tiden på at stillet an og er nu færdige. Vi går i luften om en halv time.

Vi er klar, men Steven har ret: Vi er alle lidt nervøse. Dana Cup No. 1 er et stort stævne. Over 240 hold deltager fra over 20 forskellige nationer. De har spillet hele ugen, nu er det vores opgave at formidle finalerne til hundredevis af spændte bedsteforældre, forældre, søskende, venner og bekendte.

Over de næste otte til ti timer følger de med og deltager aktivt i begivenhedernes gang. De sidder i Indien, Canada, USA, Brasilien, Norge, Sverige … De har valgt at bruge deres tid på vores udsendelse og ikke alt mulig andet. Det forpligter, det står krystalklart for hele vores lille produktionshold.

Du er årets person
I Frederikshavn er vi et lyslevende eksempel på den udvikling, moderne internet repræsenterer.

Vi leverer indhold på baggrund af en opstilling, som enhver med en bredbåndsforbindelse har adgang til, og det koster (næsten) ingenting. Der er tilmed intet af det, vi gør, som ikke kan håndteres af amatører og frivillige.

Det er ekstremt nicheorienteret men ikke destomindre værdifuldt for et ekstremt veldefineret segment. Vi tyvstjæler brugere fra blandt andet de store tv-stationer. Det er ikke så mange, vi stjæler, men det er der til gengæld mange, der gør, og så bliver det til rigtig mange.

Vi gør præcis det, som er grunden til, at TIME magazine i 2006 valgt “You” eller “dig” som årets person. Det henviser til dig og mig, brugerne, som deltager og skaber indhold på sociale netværk, blogs, wikis og medie-deling sider.

Det er nye tider for os, som dyrker og interesserer os for sport og idræt. Det gælder også f.eks. de 15.000 lokale idrætsforeninger og godt to millioner mennesker, som er organiseret i DIF og DGI.

Derfor er fodbold i TV

Chris Anderson, chefredaktør for Wired Magazine, udkom i 2005 med den banebrydende artikel The Long Tail.

Skåret til benet gør artiklen opmærksom på, at al formidling er bestemt af fysiske omstændigheder eller det medie, der fungerer som bærer af det budskab, som formides. Det gælder også de budskaber, som formidles via det, vi til dagligt kalder for “medierne”.

Traditionelt tv og radio bestemt af, at relativt få udbydere har ”monopol” på båndbredden. Man har enten fået tildelt eller betalt for retten til at sende i et bestemt eller bestemte frekvensområder. Hertil kommer, at sendenettet kun giver i en relativ lokal udbredelse. Endelig har traditionelt tv og radio ikke har noget arkiv. Der er udsendelser og genudsendelser. Skal man noget andet i de tidsrum, er løbet kørt.

Produktion og udsendelse af traditionel tv og radio er dyr. Indtægterne afhænger typisk af antallet af seere og lyttere. En relativ lokal udbredelse giver et relativt lokalt publikum. Derfor skal medierne bruge rigtig mange lokale seere for at få forretningen til at løbe rundt, og derfor giver det den bedste forretning at sende de udsendelser, som flertallet er villige til at absorbere.

Det er også grunden til, at traditionel tv og radio i lighed med andre traditionelle medier benytter en ret aggressiv markedsføring. Det sker, fordi et stort publikum med udgangspunkt i et relativt lokalt miljø konstant skal lokkes ind på den eller de få kanaler, som er afhængig af, at mange rent faktisk ser, lytter eller læser noget bestemt i bestemte tidsrum.

Det er altså ikke uden grund, at sendefladen inden for f.eks. sport udelukkende består af de ting, som hitter. I Danmark drejer det sig om topfodbold, håndbold og cykling. Når det kører er kapaciteten brugt. Når det er slut, er tiden gået. Vi skal i seng, på arbejde, handle og så videre.

Man taler også om “the fat head”, som er de ting, der genererer det antal seere, som gør det rentabelt, at producere det pågældende program. Det specielle ved traditionelle medier er, at de kun kan være omfattet af “the fat head”.

Internettet er løsningen

Internettet er underlagt nogle andre forhold end de traditionelle medier. Her er der er ingen, som har monopol på båndbredden. Sendenettet har en global udbredelse, ligesom det er muligt at finde og genfinde alverdens materiale. I det tilfælde hvor brugerne skal eller vil noget andet, kan de altid se, lytte eller læse på et senere tidspunkt.

Det hænger sammen med, at udgiften til produktionen og distribution er skalerbar. Det kan være stort og dyrt såvel som småt og meget billigt. Engagementet kan derfor udspringe af ønsket om at tjene penge, men ikke nødvendigvis. Det kan også være baseret på for eksempel ønsket om peer-recognition eller slet og ret lysten til at dele.

Billige produktionsmetoder og global udbredelse giver producenten adgang til et globalt publikum og dermed en langt bedre mulighed for at nå en kritisk masse af brugere selv inden for meget specialiserede områder.

Det gør samtidig, at forholdet mellem afsender og modtager udviskes. Afsender er ikke længere de få med uddannelsen, det dyre produktionsapparat og retten til frekvensområdet, men i princippet alle med forbindelse til internettet.

Det betyder, at internettet kan indeholde og rent faktisk indeholder ting, som mange af os ikke kan forholde os til og forstår. Indhold herunder levende billeder og lyd på internettet består både de ting, som hitter, og de som (absolut) ikke hitter. Her er altså både “the fat head” og “the long tail”.

Hvad skal der ske nu?

I Frederikshavn er det slut nu. Vi har uden nævneværdige problemer været live i mere end 12 timer. Steven, der har speaket det meste af dagen, rækker mig en vand og siger: Det var sgu sjovt, hvad skal der ske nu? Jeg smiler skævt og svarer: Det bestemmer du, du er årets person …

Men hvorfor er det interessant? Det har jeg tænkt en del over, og nedenstående er mit bedste bud. Deri ligger også, at det ikke nødvendigvis er det rigtige. Jeg mener, at det er forsøget værd. For mig at se, er det et led i at prøve at forstå samtiden. Here we go:

Det er efterhånden ved at gå op for de fleste, at nettet ikke bare er en sjov ting, men en reel udfordring med et kæmpe potentiale. Et samfund, som har et internet er på en række punkter fundamentalt anderledes end et samfund, som ikke har et.

Nettet er i færd med at udvide vores virkelighed i et omfang, der langt overgår det, der skete med udviklingen af bogtrykkerkunsten, sidenhen telegrafen og telefonen, optagelse af billeder, lyd, levende billeder, levende billeder og lyd og endelig broadcasting af en hver art.

Konsekvensen er blevet en hidtil uset forøgelse af vores mulighed for at udtrykke og organisere os. I dag kan alle med en simpel computer og en internetforbindelse producere, lagre, distribuere, dele og finde information når som helst om hvad som helst – og det bliver nemmere og nemmere.

Siden 2004 har man talt om “web 2.0“. Det er et forsøg på at beskrive karakteristika ved en modning af nettet og vores brug af nettet. Hvor udbredelsen af nettet op gennem 1990′erne var for de få, som i forhold til den brede befolkning brugte det som middel til at informere eller sælge dette og hint, har det efter dot-com boblens kollaps i 2001 i stigende grad udviklet sig i retning af hver-mands-aktivitet.

Som sådan dækker web 2.0 over en art “back to the future” for internettet. Oprindeligt var nettet tænkt som en størrelse, som forbinder mennesker med mennesker og mennesker til online data og applikationer.

Det er præcis den udvikling, som har fundet sted de seneneste otte år. I dag bruger vi nettet som en platform for etablering af nye og bedre forbindelser mellem mennesker og udnytter ovenikøbet i nogle tilfælde de former for kollektiv intelligens, som opstår i kølvandet på hele den udvikling. Som sådan taler man også om det sociale net.

Folket rykker nemlig online. Tendensen understøttes af tal fra Danmarks Statistik, som for nylig offentliggjorde en undersøgelse som viser, at nettjenester med brugerskabt indhold (f.eks. sociale netværkstjenester og blogs) er mere populære end nogensinde. Faktisk anvender hver anden danske internetbruger sociale netværkstjenester såsom f.eks. FaceBook.

Tilsvarende billede tegner sig ikke overraskende globalt. Nielsen Online afslører i en undersøgelse, at sociale netværk og blogs nu er den fjerde mest populære online-aktivitet foran f.eks. personlig e-mail. Sociale netværkstjenester besøges dagligt af 67% af den globale online-befolkning. Den tid folk bruger på online sociale netværk stiger tre gange så hurtigt som det samlede tidsforbrug og tegner sig nu for næsten 10%.

Sidste skud på stammen i udviklingen af et sprog, som beskriver udviklingen er begrebet om “web meets world” eller “web squared“. Web squared indeholder alt, hvad web 2.0 indeholder, men med web squared siger man også, at internettet rykker tættere på os og vise versa.

En forudsætning er udbredelsen af sensorer og det mobile net. Vi medtager bogstavelig talt en løbende mulighed for at optage og sende data. Anno 2009 sker det som regel ved hjælp af en såkaldt smartphone, og som jeg indledte med: Flere og flere skifter deres almindelige mobiltelefon ud med en smartphone.

Web squared – eksempel:
I skrivende stund er state of the art inden for smartphones Apples iPhone. En ting er det fysiske design, som de fleste er enige om overgår alt, hvad der findes på markedet. Noget helt andet er brugergrænsefladen, som i den grad er tænkt og designet på en måde, som gør den nem og intuitiv at bruge.

Sidstenævnte betyder, at man for første gang kan tale om, at teknologien er blevet så tilpas uinteressant, at den så at sige er krøbet i baggrunden til fordel for en regulær og alsidig brug af enheden.

I analogi til den menneskelige organisme, kan man sige, at en iPhonen har “øjene” (kamera), “ører” (mikrofon), “stedsans” (GPS), “bevægelsessans” (accelerometer) og “retningssans” (kompas). Alle dele og kombinationen af dem kan kobles på nettet via standard forbindelser. I en hvis forstand kan man sige, at den, som bruger en iPhone, får muligheden for at koble dele af sit medfødte sesoriske apparatur til nettet.

Der findes nemlig et hav af programmer til iPhonen og således også programmer, som skal gøre det nemmere, sjovere og mere interessant at beskæftige sig med sport. En del af dem baserer sig på online data og dataopsamling. Imidlertid er paradigmet på maksimal udnyttelse af nettets muligheder lige nu Google søgeprogram til iPhone.

Programmet gør det muligt at søge ved hjælp af talegenkendelse. Det fungerer på den måde, at man ind i telefonens mikrofon f.eks. siger “fitnesscenter”. Efterfølgende præsenteres en række resultater.

Resultaterne er afstemt svarende til den lokation, man befinder sig på. Det betyder, at man ikke bare præsenteres for en række mere eller mindre tilfældige fitnesscentre, men dem som ligger f.eks. i gå afstand fra den pågældende position.

Det er væsentligt, for det er et konkret eksempel på, hvad der menes med “web squared”. Tid og sted er noget af det mest fundamentale ved vores situation. Det vil sige, at et internet, som er afstemt vores lokation, er et internet, som er afstemt det, vi er, nemlig mennesker, som til enhver tid befinder sig et bestemt sted i en bestemt situation.

Søgeresultatet er kun i ringe omfang en konsekvens af noget, der foregår i selve telefonen. Langt størstedelen foregå i “skyen”. Data sendes via telefonen fra bruger og ud på nettet, hvor det behandles af søgemaskinen, som sender svar tilbage.

I det konkrete tilfælde er det et udkom af et samspil mellem tre databaser. Det drejer sig om data vedrørende tale, geografiske data og data om lokale campingpladser.

Men ikke nok med det. Når man bruger Googles talebaserede søgemaskine, bidrager man helt automatisk med data om forholdet mellem sprog, accent og dealekt, hvor man befinder sig, og de ting man i virkeligheden er ude efter.

Det foregår bl.a., når man “hjælper” maskinen. Sidstnævnte sker, når maskinen præsenterer et forkert resultat. De færreste opgiver men bruger i stedet tekstfeltet til at skrive det, man sagde. Når det sker korrelerer maskinen det, man skriver, med det man sagde og opbygger dermed, i takt med at flere og flere “hjælper” den, evnen til at præsentere det rigtige resultat baseret på det, man siger.

Men helt grundlæggende kan man sige at web squared er et udtryk for, at vi bliver bedre og bedre til at skabe og konfigurere nettet, som i konsekvens heraf bliver mere og mere sensibelt over for de ting, vi foretager os, og derfor bedre og bedre til at “forstå” og fodre os med de ønsker og behov, vi har.

Fremover er det ikke kun de ting, vi skriver, som har betydning for de data, vi modtager. Det vil tillige være det sted, vi befinder os og har befundet os, de ting, vi gør og har gjort, siger og har sagt osv., som får betydning. Med tiden vil det tillige være de folk, vi kender, og de steder de befinder sig og har befundet sig, gør, har gjort, siger, har sagt osv., som får betydning. Lyder det vildt? Det er vildt, men det er sådan, det er – so get used to it!

“Nettet“ og vores brug af nettet er kommet for at blive. En verden af sport befinder sig i en ny situation. Der er behov for indsigt og dansk deltagelse i udfoldelsen af potentialet, når nettet møder den verden, vi alle sammen befinder os i – den virkelige verden.

Det der med ”alle data, som interesserer og fortæller noget om sport” skal tages helt bogstaveligt, for der kan vitterlig være tale om data, som fortæller noget om meget forskellige ting.

Det bringer mig videre til ”body computing”, som man har talt om siden 2007 og formentlig længere end det. 2007 var snarere året, hvor den første udgave af Body Computing Conference løb af stablen, og det har den netop gjort for tredje gang.

Hjertelægen Leslie Saxon indledte i 2007 konferencen med at sige: “Forestil dig en verden, hvor du, når du tænder din computer, surfer på internettet og tjekker YouTube, samtidig tjekker din eller dine familiemedlemmers sundhedstilstand.” Ved samme lejlighed definerede Saxon ”body computing” som:

”Med body computing menes implanterede trådløse enheder, der sender data i realtid om kroppen til læger, patienter og pårørende.”

Hvis det er rigtigt, vil jeg mene, at Saxon glemte ”optag” i sin definition. Optag af data er ganske enkelt en forudsætningen for, at noget kan fortælle noget om noget – f.eks. kroppen.

Dernæst vil jeg mene, at der ikke kan ske så meget ved at sætte ”implantat” i parentes, hvilket betyder, at jeg pt. har svært ved at se, hvorfor “wearable computers” eller “on-body computers” ikke kan være indeholdt i definitionen.

Tilsvarende gælder mht. ”realtid”. Data behøver ikke formidles i realtid. Det kan vel også ske efter en begivenhed, så længe data stammer fra kroppen og det, man gør med kroppen. I så fald bliver definitionen til:

”Trådløse (hvad enten de er implanteret eller ej) enheder, der optager og sender data i realtid eller post festum om kroppen til læger, patienter og familie”.

For mig at se er der heller ikke nogen god grund til at begrænse modtageren til at være læger, patienter og familie, så længe personen, der lægger krop til, tillader spredning af data. Dermed ender jeg med en definition, som lyder nogenlunde således:

”Med body computing menes trådløse enheder, der optager og sender data i realtid eller post festum om kroppen til læger, patienter, familie eller hvem som helst, hvis personen giver tilladelse til det.”

I den udgave er body computing et element i Sportcasting 2.0 nærmere bestemt den del, der handler om produktion og deling af data om sin egen kropstilstand – bredt betragtet.

Det behøver ikke at være vildt og voldsomt. I 2009 kan enheden være en smartphone. Her skal man huske på, at smartphones har ”synssans” (kamera), den har ”høresans” (mikrofon) flere og flere har ”stedsans” (GPS), ”bevægelsessans” (accelerometer), ”retningssans” (kompas). Sidst men ikke mindst har den forbindelse til internettet.

Det er interessant, fordi flere og flere af os dermed render rundt med en dims, der kan sanse noget i retning af det, vi sanser om os selv og samtidig har forbindelse til internettet. Det adderer til den del af Sportcasting 2.0, som handler om, at vi hver især er vi vores eget (potentielle) medie outlet, hvor data optages, formidles og deles via the world wide web.

En af de ting, der blev introduceret på dette års udgave af Body Computing Conference, var en prototype af det der kaldes ”Iphone heart rate monitor”.

Det, at en iPhone eller en anden enhed kan optage og præsentere pulsfrekvens, er ikke noget nyt. Det var interessant, lige da det kom frem, men blev ret hurtigt totalt uinteressant for de fleste af os. Det blev det, fordi de data bare er data om os selv, og hvor fedt er det?

I forhold til det er ”iPhone heart rate monitor” et add-on til sociale relationer. Her præsenteres det som en spilmulighed, hvor man deler sin pulsfrekvens i realtid via Facebook, Twitter, SMS eller noget helt fjerde f.eks. i forbindelse med, at man deler billeder, hvor pulsfrekvensen siger noget om modpartens reaktion på billedet.

Lyder mærkeligt – ja, ”iPhone heart rate monitor” gør. Det er misvisende, for det handler jo netop ikke om pulsfrekvens, men om muligheder for spil i en scocial kontekst.

Ellers ikke synes jeg ikke, at det lyder mærkeligt. Man deler jo så meget med venner, bekendte … verden, så hvorfor ikke pulsfrekvens? Er det relevant i forbindelse med Sportcasting 2.0 – i aller højeste grad, og det vil jeg forsøge at skrive noget om på et senere tidspunkt.

Men kan det nu også passe, det dermed forholdet mellem body computing og Sportcasting 2.0 eller er det bare mig, der tror, at jeg har set lyset, spørger jeg mig selv – hvad mener du?

UDviklingen
ACTIVE institute har fokus på potentialet i udendørs motionskultur, for der er tegn i stjerne, sol og måne på, at vores motionskultur er på vej ud. I dag regnes der fx i den danske restaurationsbranche med mere end 80 udedage mod 50-60 for blot få år siden. Der investeres samtidig i højere grad i tilpasninger af byer og natur med henblik på at understøtte ophold og aktiviteter i det fri. UDviklingen passer danskerne godt, for de vil gerne opholde sig mere udendørs, og mange vil også gerne være fysisk aktive udendørs.

Inspirationen til den tiltagende udendørs (motions)kultur kan komme fra ferier og andre ophold i Sydeuropa eller Østen, fra mildere klima eller noget helt tredje.

Erhvervslivet for længst har fået færten af potentialet, og jeg er ikke i tvivl om, at vi stadig kun har set begyndelsen i strømmen af nye produkter som udekøkkener, varmelamper, vejrbestandige havemøbler, trampoliner og transportable svimmingpools er en del af. Danskerne kommer i fremtiden til at bruge mange flere penge på produkter, der kan understøtte deres trang til ophold og (motions)aktiviteter i det fri.

ACTIVE cities for quality of Life
Jan Gehl, der er stadsarkitekt i København, anbefaler byplanlæggere at tage menneskerne og deres aktiviteter i byen mere seriøst fremover – faktisk præcis lige så seriøst, som de/vi hidtil har taget biltraffikken i byerne.

Gil Penalosa, der generaldirektør i organisationen Walk and Bike for Life, sætter tingene yderligere på spidsen. Ifølge Penalosa har vi nemlig i løbet af de sidste 80 år i højere grad bygget byer med tanke på bilers mobilitet end på børns leg og glæde – og de to koncepter er ikke forenelige.

Penalosa gør sig selv til talsmand for en ny prioritering i udviklingen af byens rum og liv med sin påstand om, at en bys økonomiske konkurrencedygtighed mere end noget andet afhænger af indbyggernes livskvalitet.

Folkesundhed er ofte et argument i forbindelse med udvikling af nye aktivitetsmuligheder, men den kan ikke forklare det hele. Der er også andre faktorer på spil, når flere og flere bliver optaget af udendørs aktiviteter.

Leg (højt) på dagsordenen
Odense Kommune har ændret byens overordnede vision til “At leve er at lege”. Odense vil være kendt som legens by, for som de siger “Uden leg, intet liv”. Leg er kreativitet og innovation, og byens indbyggere og ideer skal have de bedste muligheder for udfoldelse.

Legen tillægges stor betydning og bør efter min mening (som jeg ikke er alene om) også tildeles både mere og bedre plads i det offentlige udendørs rum.

Udendørs motionskultur
Det er positivt for rammerne for udendørs motion, når større byer ønsker at blive mere aktive byer – eksempelvis at blive cykelbyer, men det er indbyggernes evne til og motivation for at bruge rammerne, der er afgørende for den kulturelle forandring, som reelt kan retfærdiggøre, at byen kan kalde sig legende, aktiv, sund eller cyklende.

Derfor er den vilje til udendørs motion, som en stadig større del af befolkningen med sine handlinger udviser, helt afgørende for den fortsatte udvikling af de offentlige arealer og vores fælles udendørs motionskultur.

Med joggerne, stavgængerne, skaterne, havetrampolinspringerne og mange andre er der sket en forandring i danskernes motionskultur, som har nedbrudt grænserne og normerne for, hvilke aktiviteter vi kan gennemføre udendørs – offentligt såvel som privat.

Motionsløb landet over er stor vækst – i 2008 deltog mere end 500.000 danskere i registrerede motionsløb, og i 2009 bliver tallet endnu højere. Tilsvarende byder flere idrætsforeninger og kommercielle aktører ind med fitnesstræning i det fri. Hello fitness er med sine stejle vækstkurver et udtryk for, at der er et marked for fitnesstræning på hold i naturen – og dermed i sig selv også et eksempel på en forstærket udendørs motionskultur.

Har jeg ret?
Min påstand vil her opsummerende og afslutningsvis være, at udendørs motionskultur er et voksende fænomen, som vi endnu kun har set begyndelsen af. Øget indtagelse og aktivering af det udendørs rum virker som en mere og mere sikker vej til øget fysisk aktivitet – og til øget sundhed, leg, innovation og livskvalitet.

På Grønløkkeskolen i Tranbjerg ved Århus har lærerne længe ærgret sig over, at det bliver vanskeligere at motivere eleverne til at være fysisk aktive, jo ældre de bliver. Således svarer udviklingen i motionsfrafaldet blandt teenagerne på skolen til den generelle udvikling i Danmark, hvor andelen af 13-15-årige, der regelmæssigt dyrker sport eller motion er faldet fra 88% i 1998 til 78% i 2007. Faldet er væsentligt større end for både de 7-9-årige og de 10-12-årige.

Derfor har skolen i fællesskab med ACTIVE institute, Århus Kommune, Endomondo og Aarhus Universitet udviklet projektet Mobil motion. Den grundlæggende idé er på projektbasis at bruge mobiltelefoner og GPS-baseret informationsteknologi i idrætstimerne, tværfagligt og i fritiden for at styrke såvel motionsniveauet som fagligheden hos skoleelever på vej ind i teenageårene.

Med involveringen af Aarhus Universitet ved Institut for Idræt og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole skal pilotprojektet indgå i en forskningsbaseret undersøgelse af, om aktiv inddragelse af mobiltelefonen og ny teknologi kan gøre det sjovere at motionere og dyrke idræt, samtidig med at lærerne kan følge med i elevernes motion og give motionslektier.

Projektet anvender Endomondo, som dels er en hjemmeside og dels er et program til mobiltelefonen. Grundlæggende er konceptet, at eleverne tager en mobiltelefon med GPS med sig, når de skal ud at løbe, gå, cykle eller dyrke en anden sportsgren, hvor de tilbagelægger en distance. Mens de er af sted, får de automatisk registreret (tracket) ruten samt en række data omkring turen. Registreringen sker uden manuelle overførsler til computeren og næsten “real time”. Telefonen kan enten sidde i en særlig holder på armen eller ligge i en lomme eller taske undervejs. Når eleverne kommer tilbage fra deres tur, kan de på deres personlige profil på hjemmesiden få et overblik over rute, distance, sluttid, gennemsnits- og tophastighed, kalorieforbrug, højdemeter m.m. Dermed får eleverne en komplet personlig træningslog, der automatisk opdateres, så man altid kan se status og fremgang siden sidst. Mens eleverne motionerer, kan de vælge at få mundtlige beskeder om hastighed og forventet sluttid ud fra de mål, de selv har defineret på telefonen inden turen.

For at styrke den sociale dimension omkring de sportslige aktiviteter bruges konkurrence som en del af motivationen. Eleverne kan derfor selv sende hinanden udfordringer via et community på hjemmesiden, eksempelvis ”hvem forbrænder flest kalorier på tværs af alle sportsgrene”, eller ”hvem cykler flest km”. Fra centralt hold vil der løbende i og imellem klasserne blive igangsat mere officielle konkurrencer, hvor til der vil være sportsrelaterede præmier. Endelig kan eleverne følge hinandens aktiviteter og sende opmuntrende beskeder til hinanden undervejs via hjemmesiden.

Med Flintholm station rundt om hjørnet er nærheden til den kollektive trafik med til at understøtte visionen om et bæredygtigt byggeri og at tiltrække besøgende fra resten af byen.

ACTIVE institute er af Hou+Partnere blevet bedt om at deltage som underrådgivere i tegnestuens team, der sammen forsøger at opnå prækvalificering i projektkonkurrencen indledt af Frederiksberg Kommune. Holdet tæller:

Totalrådgiver Hou + Partnere Arkitekter | Arkitektur og Landskab
Underrådgiver Atelier Oslo | Arkitektur
Underrådgiver Strunge Jensen | Rådgivende ingeniører
Underrådgiver Lars Ørtoft | Rådgivende ingeniør | Bæredygtighed
Underrådgiver ACTIVE Institute | Idræt, motion og fysisk aktivitet
Underrådgiver Kaspar Schröder | Video og Rum

ACTIVE institutes fokusområde vil i udviklingen af KU.BE særligt placere sig indenfor:
1) Brugerinddragelse som permanent (blivende) mulighed – også via sociale medier
2) Mulighed for såvel organiseret som selvorganiseret fysisk aktivitet og bevægelse
3) Plads til regelbunden aktivitet OG legende aktivitet.
4) Stedet skal være et værested, mødested og samlingssted – i det hele taget tage højde for sociale
udvekslinger og relationer på flere niveauer.

Projektkonkurrencen forventes afsluttet medio 2010. Åbningen af Frederiksbergs nye Kultur- og Bevægelseshus finder efter planen sted i løbet af 2012.

Færdig betyder, at vi i dag har streamet hele 7 kampe. De ligge alle på ACTIVE institute’s kanal på Ustream.tv. Det betyder også, at holdet bag Sportcasting 2.0 – steaming projektet har været live i over 10 timer.

Ny speaker, Jens Bonnevie, blev introduceret i dag. Jens er student fra sidste år og starter på Ålborg Universitet efter sommerferien. Jens klarede det rigtig godt og lagde ud sammen med Helle, som dog måtte forlade speakerboksen omkring kl. 11.00, da hun skulle på ferie.

Kl. 11.00 var tidspunktet, hvor Steven Iles trådte ind efter endt arbejde på havnen i Frederikshavn. Sammen bar Jens og Steven langt over 1000 mennesker fra USA, Brasilien, Peru, Polen, Finland, Sverige m.fl. gennem de resterende kampe – med sikker stemme, stort overblik og masser af entusiasme.

Vi havde absolut ingen tekniske problemer i dag. Alt kørte, som det skulle – big up til Ustream.tv og Streamfactory. Vi har fået et fantastik materiale ud af arbejdet med Dana Cup no. 1 og, synes jeg, en god fornemmelse af potentialet i live streaming i forbindelse med en begivenhed som denne.

Evaluering speakere:

Første dag gik godt, anden dag er gået mindst ligeså godt.