Århus har netop fået sit eget fysiologiske testcenter på ACTIVE institute. Testcenteret er bygget op i et samarbejde mellem ACTIVE institute, Team Danmark og idrætsforskere på Aarhus Universitet. Alt udstyr i testcentret lige fra løbebånd og cykelergometer til iltoptagelsesudstyr er det ypperste på markedet, og det er gennemprøvet sammen med Team Danmarks testledere, så det er sammenligneligt med TDs testcentre i Odense og København. Både Team Danmark støttede atleter og et stigende antal eliteatleter fra Vestdanmark bliver testet og får individuel rådgivning på ACTIVE institute.

Hvad bliver man klogere på, når man bliver testet?

Det er præcise fysiologiske parametre, man bliver klogere på ved at gennemføre en udholdenhedstest: Kondital, maksimal iltoptagelse, maksimalpuls, løbeøkonomi, præcise aerobe træningsområder, mælkesyreprofil (laktatprofil) samt BMI, fedtprocent, fedtfrimasse, hæmoglobinkoncentration. Disse fysiske nøgletal giver sportsfysiologen de bedste forudsætninger for at rådgive i forhold til individuelle træningsbetingelser og i forhold til den enkelte sportsudøvers ambitioner.

Både for elite og motionister

Det er ikke kun eliteidrætsudøvere, der får udbytte af at gennemgå fysiologiske udholdenheds- og kondtionstests. Der kan være mange andre årsager til, at motionister på flere niveauer kan profitere af at blive klogere på sin egen fysiologiske profil. For forskellige individuelle sportsgrene kan der være forskellige motivationsfaktorer i spil. Hvis vi tager løbesporten som eksempel, kan entusiaster på forskellige niveauer have forskellige tilgange:

• En rutineret løber, der målrettet går efter at forbedre sin pr til de store maratonløb
• En stagneret rutineret løber, som mangler inspiration til at effektivisere sin træning og til at forbedre sin pr på 5 og 10 km
• Den trænede løber, der for første gang planlægger at gennemføre en halv-eller helmaraton
• Den nye eller trænede løber, der søger en ny dimension af motivationsfaktor, ud over hvad pulsuret kan give i den daglige træning

Under alle omstændigheder vil en komplet fysiologisk kortlægning af kroppens fysiske kapacitet åbne mulighed for målrettet – i sparring med ACTIVE institutes sportsfysiolog – at sammensætte en træningsstrategi, der forbedrer kroppens ydeevne. Det betyder i sidste ende, at sportsudøveren udnytter sine træningspas optimalt, og at han/hun opnår de bedste forudsætninger for at komme i mål med sine ambitioner.

Sådan foregår en fysiologisk udholdenhedstest…

Man guides gennem den fysiologiske test af en testleder, som er uddannet idrætsfysiolog.

Testen er to-delt. På enten løbebånd, kondicykel eller i romaskine bliver man først udsat for en “submaksimal test”, hvor man bliver udsat for 3-5 intervaller med stigende træningsbelastning. Undervejs får man målt sin puls, mælkesyreniveau i blodet samt bevægelsesøkonomi ved hver træningsbelastning.

Efter en pause på 10 minutter starter en ‘hard-core’ maxtest, hvor man på 3-8 minutter skal belastes så hårdt at, man kan bestemme maksimal puls og den maksimale iltoptagelseshastighed.

Nu er den egentlige test slut, hvorefter der er mulighed for at tage bad, mens testlederen regner de præcise nøgletal ud og forbereder en halv times feedback og træningsrådgivning baseret på testpersonens fysiologiske profil.

Hvis du er interesseret i at vide mere og undersøge, om en test er noget for dig, kan du læse historien om en motionists testoplevelse på ACTIVE institutes blog.

Du kan også læse mere om ACTIVE institutes fysiologiske testprodukter og priser i testcentrets brochure.

Region Midtjylland, Århus, Viborg og Herning Kommuner er gået sammen om eksperimentet Eventbaseret Innovation.

Med Eventbaseret Innovation vil parterne sætte fokus på deadline for EM for U21 i fodbold som driver for en række konkrete innovationsprojekter, som involverer samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner. Selve begivenheden skal på den måde fungere som en levende platform for lancering eller test af de nye teknologier, produkter eller services, som dermed også kan få del i den opmærksomhed, som et EM for U21 i fodbold vil skabe.

Tre grunde til succes

Det er ACTIVE institute, der står bag konceptet Eventbaseret Innovation. Det er blevet til på basis af en række mindre innovationsprojekter i forbindelse med sportsbegivenheder.

Det første projekt løb af stablen i forbindelse med VM i sejlads for ungdom i 2008. Her faciliterede ACTIVE institute mødet og samarbejdet mellem Sailing Aarhus, som var arrangører af stævnet, virksomhedheden TracTrac og Handelshøjskolen i Århus.

Projektet blev kaldt “Sportcasting 2.0 – tracking”. Formålet var at udvikle og afprøve en ny måde at formidle sejlsport via internettet. Konkret blev der skabt en webbaseret platform, som forenede kommunikation i form af chat og forum med kort-visualisering af sensordata fra GPS-enheder placeret på de både, som deltog i konkurrencen.

Projektet blev en overvældende succes. Det var der tre grunde til. For det første var der en klar deadline for projektet. D. 10. juli 2008 forventede verden livetracking som en helt ny mulighed for at følge med i et vigtigt sejlsportsstævne. Det gjorde, at deltagere i projektet arbejdede ekstremt målrettet på at få tingene til at lykkes inden for den tid, der var stillet til rådighed.

For det andet var selve begivenheden en fantastisk scene for launch af platformen. VM i ungdomssejlads var virkelighed og dermed også den virkelighed, hvor produktet skulle stå sin prøve. Med det udgangspunkt gav alle situationer mening og repræsenterede værdifuld erfaring for parterne i projektet.

For det tredje blev der skabt opmærksomhed på den nye platform. Den kom fra publikum, som var begejstrede over, at sejladserne nu pludselig kunne følges på en relevant og overskuelig måde. Men også trænere og sejlere var henrykte. De brugte trackingen til evaluering af performance. Endelig var den internationale sejlsportsorganisation (ISAF), meget opmærksomme på projektet. For ISAF var platformen et godt eksempel på, at det rent faktisk kan lade gøre at formidle sejlsport på en publikumsvenlig måde.

Flere vindere

På basis af VM i ungdomssejlads skabte projektet “Sportcasting 2.0 – tracking” en række vindere.

Sailing Aarhus vandt, fordi de foruden et velafviklet arrangement blev kendte for det event, som succesfuldt bragte live-tracking i stor skala ind i sejlsporten. Konkret har det betydet, at Sailing Aarhus og Århus som vært for større sportsbegivenheder står langt stærkere med henblik på at få nye store sejlsportsevents til området.

TracTrac vandt, fordi hele verden blev opmærksom på, at de stod bag den endelige leverance. Konkret betød det, at TracTrac kom i kontakt med folkene bag Volvo Ocean Race og sidenhen blev leverandører af tracking til Volvo Ocean Race, der er en af de mest prestigefyldte sejladser i verden.

Endelig vandt Handelshøjskolen, fordi de gennem projektet fik mulighed for at studere adfærd hos lead-users inden for digitale systemer rettet mod formidling af sport. Det blev til et paper som bl.a. blev præsenteret på European Marketing Academy Conference i 2009.

Fornyet tilgang til værdi

For værter, arrangører af sportsbegivenheder og sporten som sådan er Eventbaseret Innovation en mulighed for at arbejde med en fornyet tilgang til den værdi, en sportsbegivenhed repræsenterer.

Ud over den opmærksomhed, der genereres gennem en spektakulær sportsbegivenhed, udgør Eventbaseret Innovation nemlig et langt bedre grundlag for afkast af de investeringer, som f.eks. kommuner og regionen i forvejen skyder i det konkrete arrangement.

Yderligere investering i innovation baseret på en sportsbegivenhed kunne f.eks. foregå gennem offentlig-private partnerskaber. Det giver mening, hvis nye produkter, services og viden tillige bliver et resultat af forløbet.

Det er ganske enkelt en måde at geare udbyttet af både offentlige og private midler til innovationsprojekter og tillige en mulig vej frem, hvis sportsbegivenheder skal bruges til at skabe udvikling, som i nogle tilfælde rækker langt ud over den verden, som sporten repræsenterer.

Ifølge eMarketer brugte amerikanske annoncører i 2009 1,2 milliarder dollars på at være til stede på sociale tjenester. Det tal forventes at stige til 1,4 milliarder dollars i 2010. Markedsføring – nu via sociale medier, hvad nyt er der i det? Intet. Det nye bestå i forventningen om, at de 1,4 milliarder dollars ikke i samme grad vil bliver brugt på tilstedeværelse men på at opbygge og bevare relationen til brugerne.

Fokus på det sociale ved sociale tjenester er måske et elementer i en mere generel trend, som handler om, at flere og flere brands ikke ligefrem søger væk fra traditionelle måder at gøre tingene på, men i det mindste eksperimenterer med en model hvor de opbygger eget publikum i stedet for at “leje” sig ind foran publikum hos en anden leverandør af indhold. Sidstnævnte kunne være en avis, en tv-kanal og/eller en sportsbegivenhed eller turnering.

Et godt eksempel på den udvikling er Pepsi, som efter 23 år trækker sig fra sit engagement i Super Bowl. Det sker efter at firmaet de sidste 10 år har brugt over 120 millioner dollars alene på Super Bowl reklamer. I stedet bruger Pepsi sin energi på The Pepsi Refresh Project. Projektet gik i luften d. 13. januar og baserer sig på et filantropisk perspektiv serveret i Pepsi’s eget online web 2.0-agtigt miljø.

Således har man f.eks. fra d. 1. februar kunne indgive sine ideer til ting, som kan gøre det lokalsamfund, man er en del af, til et bedre sted at være. Andre brugere kan derefter stemme på ideer. De ideer, som får flest stemmer, sættes i værk, og det gilde betales af Pepsi, som på den måde regner med at bruge 20 millioner dollars på hundredvis af projekter.

Ok, – så hvad er det, der er på spil her? Vi skal tilbage til overskriften “Why Rent an Audience When You Can Buy Your Own?”. Pepsi har ganske enkelt valgt at bruge sine penge på at skabe forbindelse og dermed opbygge sit eget publikum snarere end at leje sig ind foran et Super Bowl publikum.

Er det en god ide? Det må tiden vise. Giver det mening? Ja, det vil jeg faktisk mene, det gør: rigtig god mening.

Som tingene ser ud i dag skal alle med interesse i at fastholde et publikum bruge krudt på at opbygge stærke relationer til de folk, som aftager det, man har at byde på. Det skal ses i lyset af, at de dage, hvor få sad på et meget dyrt apparat, som gjorde dem i stand til at formidle til et stort publikum, er forbi.

Det var dengang, hvor en-til-mange kommunikation udelukkende var envejskommunikation. TV, radio, aviser, bøger, magasiner m.v. – ingen af disse medier tillader direkte dialog med afsenderen, og det medie som gør og også gjorde dengang – nemlig telefonen – understøtter kun en-til-en kommunikation.

Det har internettet lavet om på. Foruden en-til-mange og en-til-en kommunikation tilfører internettet muligheden for mange-til-mange kommunikation. Netop derfor er en verden med et internet rent formidlingsmæssigt radikalt forskellig fra en verden uden et internet. Eller som Cley Shirky (nogenlunde) udtrykker det: Med internettet har vi fået den hidtil største stigning i menneskets evne til at udtrykke sig.

Det betyder også, at sociale tjenester som YouTube, Facebook, Twitter, Foursquare m.v., ikke tilfører internettet noget nyt, da internettet som sådan er et socialt medie – eller sagt på en anden måde: YouTube, Facebook, Twitter, Foursquare m.v. er eksempler på tjenester, der på godt og ondt forsøger at udnytte det, som dybest set er internettets styrke.

At vi i stigende grad rykker online, hvor vi mødes af tjenester, som understøtter internettets styrke, betyder, at klassisk en-til-mange kommunikation får dårligere og dårligere betingelser. En take-it-or-leave-it-sendeflade giver ganske enkelt mindre og mindre mening i en verden, hvor folk til enhver tid kan vende ryggen til – læse, se, lytte til og kommunikere med (alle) andre om noget andet og i den forbindelse måske oven i købet sige negative ting om den, der står der og galer i sin megafon.

Ved at leje sig ind foran et fremmed publikum er man den, der står og galer i megafonen, – er det det eneste man gør, reducerer man sig selv og sit budskab til en kommunikationsform, som kun gav mening dengang, da verden vitterlig, vitterlig så helt anderledes ud.

So, fordi internettet eksisterer, handler moderne formidling af brands mere og mere om også at opbygge, bevare og udbygge relationer til sine interessenter. Derfor tror jeg, at Pepsi’s træk er en god ide og derfor tror jeg, at vi vil se flere og flere, der vil gøre som Pepsi.

Opdateret d. 14/2: Jeff Jarvis sætter det på spidsen:

ACTIVE institute arbejder for tiden med udvikling af en model for Eventbaseret Innovation. Arbejdet omhandler fremstilling og test af en model for afdækning af innovationspotentialet i en større sportsbegivenhed. Resultatet præsenteres på en konference ultimo marts. Det er målet, at processen danner udgangspunkt for en række konkrete innovationsprojekter, hvor resultatet af projekterne lanceres eller testes i forbindelse med EM for U21 i fodbold i 2011. Projektet gennemføres i samarbejde med konsulentvirksomheden Seismonaut.

EM-slutrunden er UEFA’s næststørste efter Europamesterskabet for A-landshold og kampene i Danmark har fået et yderligere løft, fordi turneringen også tæller som kvalifikation til OL i London i 2012. EM-slutrunden tiltrækker massiv opmærksomhed. Eksempelvis blev U21 slutrunden i Holland i 2007 fulgt af 75 millioner tv-seere og 212.000 tilskuere, mens 163.000 tilskuere og hele 100 millioner tv-seere fulgte med, da Sverige var vært i 2009.

Formål:

Formålet med projektet er fire ting:

1. Udarbejdelse af model for afdækning af innovationspotentialet i en større sportsbegivenhed. Modellen skal testes med henblik på EM for U21 i fodbold i 2011.
2. Fremstilling af katalog over mulige innovationsprojekter i forbindelse EM for U21 i fodbold i 2011.
3. Afholdelse af konference, hvor resultatet præsenteres.
4. Evaluering og anbefalinger med henblik på fremtiden.

Målgruppe:

Virksomheder
Videninstitutioner
Eventarrangører
Kommuner/regioner

Partnere:

• Region Midtjylland
• Region Nordjylland
• Århus Kommune
• Viborg Kommune
• Herning Kommune

Projektperiode:

Anslået: 1/1, 2010 – 15/4, 2010

Proces:

Baggrund:

ACTIVE institutet introducerede i 2009 begrebet Eventbaseret Innovation. Som led i arbejdet med en udvikling af konceptet er Region Midtjylland samt hhv. Århus, Herning og Viborg Kommuner gået sammen om en proces rettet mod EM for U21 hold i fodbold i 2011.

I sin reneste form er Eventbaseret Innovation kombinationen af følgende tre elementer:

1. At bruge deadline for en større en (sports)begivenhed som driver i forbindelse med innovationsprocesser, som involverer virksomheder, videninstitutioner, uddannelser og/eller samfundet i øvrigt =>
2. At bruge denne sportsbegivenhed som en levende platform for lancering eller test af de nye teknologier, produkter og/eller services, som er resultatet af innovationsprocessen =>
3. At bruge opmærksomheden på sportsbegivenheden til også at skabe opmærksomhed på de nye teknologier, produkter og/eller services, som testes eller lanceres i forbindelse med begivenheden.

For arrangører af sportsbegivenheder og sporten som sådan er Eventbaseret Innovation en mulighed for at arbejde med en fornyet tilgang til den værdi, begivenheden repræsenterer.

Ud over den opmærksomhed, der genereres gennem en spektakulær sportsbegivenhed, udgør Eventbaseret Innovation et langt bedre grundlag for afkast af de investeringer, som f.eks. kommuner og regionen skyder i det konkrete arrangement.

Investering i innovation baseret på en sportsbegivenhed kunne f.eks. foregå gennem offentlig-private partnerskaber. Det giver mening, hvis nye produkter, services og viden tillige bliver et resultat af forløbet.

Afslutningsvis skal det nævnes, at Eventbaseret Innovation kan ses i relation til en vilkårlig større kulturbegivenhed. Nærværende projekt skal også ses i den sammenhæng.

ACTIVE institute er et utroligt spændende initiativ, som jeg glæder mig rigtig meget til at stå i spidsen for. Selv om ACTIVE institute kun har eksisteret i en kort periode, så har man allerede formået at skabe et dynamisk miljø med en række spændende projekter.

Jeg ser frem til at være med til at videreudvikle ACTIVE institute sammen med en stab af faglig kompetente medarbejdere. De brænder for deres fag og yder en stor indsats i det daglige, og jeg glæder mig til at vi sammen kan fortsætte den positive udvikling ACTIVE institute er inde i.

Gennem mit daglige virke som institutleder på Institut for Idræt ved Aarhus Universitet har jeg et indgående netværk og kendskab til idrættens organisationer, forskningsmiljøerne og flere virksomheder der ønsker at arbejde innovativt med udviklingen af fysisk aktivitet, i eliteidrætten såvel som i et sundhedsmæssigt perspektiv .

De første to år har i høj grad handlet om gennem udadvendte aktiviteter at få tegnet en profil af ACTIVE institute som et naturligt omdrejningspunkt for innovation mellem forskning og erhvervsliv på områder relateret til sport, motion og sundhed.

Vores website vidner om succes’en på dette område, og nu begynder vi at kunne kapitalisere på det arbejde. ACTIVE institute ses i stigende grad, både i ind- og udland, som en attraktiv samarbejdspartner. Jeg er også overbevist om, at ACTIVE udfylder en funktion, hvis potentiale slet ikke er udfoldet endnu.

Et af de mest interessante initiativer som ACTIVE vil spille en rolle indenfor, er konkretiseringen af visionen for Sportsbyen Marselis, som vil skabe endnu en forankring af byens forskningsmæssige og erhvervsfaglige kompetencer, på samme måde som IT-byen Katrinebjerg, Agro Food Park og Navitas er tænkt.

Jeg vil fremover koncentrere mig om ledelsen af konsulentvirksomheden Seismonaut, som iøvrigt er projektpartner med ACTIVE institute på et projekt om innovation i forbindelse med afviklingen af U21 EM i fodbold i 2011. Jeg kan kontaktes på peter@seismonaut.dk.

Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke ACTIVE institutes medlemmer, kunder og samarbejdspartnere for en spændende og inspirerende tid. Jeg ser frem til at følge de tiltag, der vil udspringe af ACTIVE’s fortsatte virke.

Lad os tage den del, der handler om sociale medier. For ikke så længe siden var jeg en del af en samling, hvor en af oplægsholderne slog på, at man endnu ikke har fundet en forretningsmodel, som indfrier potentialet for indtjening inden for sociale medier. Vedkommende nævnte Facebook og gjorde opmærksom på, at de endnu ikke tjener penge.

Det er ikke rigtigt, og det talte vi om, og nu skriver jeg det også, – så satser jeg på, at læseren kan ane konturerne af noget, som også får betydning i sportens verden.

Facebook tjener faktisk penge og det har de gjort i et stykke tid, og de forventer, at det bliver endnu bedre i 2010. I 2009 har de tjent deres penge på annoncer, som vi kender dem, selfserving ads, aftalen med Microsoft og sidst men ikke mindst “virtual gifts” – bemærk, at det fra 2009 blev muligt at købe viruelle effekter via Facebook applicationer.

Det der med betaling på Facebook er interessant. Lige nu fungerer det i forbindelse med flere ting. F.eks. kan man, når en af facebookvennerne har fødselsdag, købe en virutel gave, som så sendes til vennens profilside. Man kan også donere til velgørende formål via Facebook Causes. Og så kan man f.eks. købe virtuelle hegn m.v. gennem Zynga’s Farmville. Jep, 75 millioner mennesker verden over er optaget af at bygge sin egen virtuelle gård. Facebook er indgangen.

Meget tyder på, at Facebook er godt i gang med at positionere sig selv som mikrobetalingsservice med henblik på den (online) verden, som findes uden for Facebook.

Her kommer Facebook Conncet ind i billedet. Således kunne Hitwise i september i år berette, at antallet af websteder, som benytter Facebook Connect, vokser hurtigt, og at en række prominente websteder herunder CNN.com, NBC.com, ABCNews.com, Hulu, WashingtonPost.com, The Huffington post (og … sporten.dk) benytter sig af Facebook Connect.

Set fra brugers synsvinkel er fordelen ved Faceook Connect, at man bliver i stand til at bruge sit Facebook login som adgang til den side, som benytter Facebook Connect og tilmed får mulighed for at dele links og kommentarer m.m. direkte fra siden med sine venner på Facebook.

For indholdsleverandøren er det en fordel, fordi folk bare er mere engageret, når de kan dele det de ser, hører og læser med venner og bekendte. Men det spændende kommer den dag, hvor vi alle har (virtuelle) penge stående på vores Facebook konto og tilmed uden nævneværdig besvær er i stand til at bruge de penge til at betale for services andre steder på nettet. Det bliver formentlig også den dag, hvor Facebook for alvor begynder at tjene penge.

Når store mediehuse tænder på Facebook Connect, er en af grundene efter alt at dømme, at man i lighed med alle de andre kan se, at netop Facebook forstået som mikrobetalingsservice kan være nøglen til betaling for det indhold – f.eks. de online (sports)nyheder – som lige nu ikke koster noget – til stor fortrydelse for de samme mediehuse.

Alt i alt tjente Facebook i omegnen af 500 mill dollars i 2009. Så der er gang i noget og en del af planen involverer planen om at tjene (en masse) penge.

Men så skete der noget…  Synliggørelsen og bevidstliggørelsen omkring de fysiologiske detaljer, som bliver afdækket i en konditionstest – lige fra maksimal iltoptagelse, løbeøkonomi, laktatprofil, kortlægning af præcise aerobe arbejdsområder, fedtprocent og BMI – skulle komme til at få betydning for den træning, jeg siden gav mig i kast med. Vinduerne til at dyrke sport er i en småbørnsmors verden relativt begrænsede, men jeg var supermotiveret for at forbedre min form, og testen gav mulighed for at optimere på min træningsintensitet. Spinninghold 2 blev skiftet ud med det berygtede “spin3″ og dermed 75 minutters høj-intensiv fornøjelse på spinningcyklen. Distancen på løbeturene er sat op fra 5 til 10 km. i det omfang det er muligt, ligesom stepskoene bliver knyttet en gang om ugen her i vinterens sne og kulde.

Nyt resultat

Onsdag den 13. januar 2010 var datoen for min opfølgende test – hvor jeg skulle til eksamen på formkurven. På en fredag-eftermiddagløbetur før jul løb jeg sammen med kollegaerne op ad bakken ved Væddeløbsbanen, og der var ingen tvivl om, at dynamoen kørte bedre, end da vi trænede til DHL stafet i august – men hvor stor mon forbedringen ville være i kolde tal? På vægten står nålen på 5 kg. mindre end i marts 2009 – og min maksimale iltoptagelse er også gået frem, sådan at mit nye kondital nu ligger på 49,9. Dermed kan jeg glædes over en konditionsfremgang på 15%, -”bare” ved at gå lidt mere til stålet i de timer, jeg har mulighed for at investere i sport.

For mig har konditesten været en mega-motivator – sådan er det nok, når man ikke har spor imod at konkurrere med sig selv Og for at fastholde udfordringerne på udholdenhed må den næste milepæl være at nakke en halvmaraton i den kommende løbesæson….

Den 11. februar kl. 12-16 har ACTIVE institute arrangeret møde mellem forskningsenhederne fra henholdsvis MarselisborgCentret og Institut for Idræt (gruppen for Biologisk Idrætsteori) med henblik på udveksling af viden om igangværende forskningsprojekter inden for behandling og rehabilitering.

Via “Sportcasting 2.0 – streaming” er det lykkedes projektet at demonstrere en model, der gør det muligt at live-streame sportsbegivenheder billigt og nemt. Det betyder at selv niche-sportsbegiverheder, potentielt kan nå ud til et stort globalt publikum, da man frem for TV transmission kan formidle begivenheder på nettet bl.a. via mobile platforme – hvilket åbner op for et væld af nye forretningsmodeller inden for ”long tail sports”.

Jeg vil overveje af streame oplægget via min mobiltelefon – mere om det senere.