KOSTVEJLEDNING




For mange atleter vil der i perioder af deres karriere være behov for en professionel kostvejledning, der kan sikre den rigtige kropssammensætning samtidig med at der trænes optimalt.
I nogle boldspil og andre tekniske idrætsgrene er en høj kropsvægt vigtig for den optimale præstationsevne samtidig med at det er en fordel for atleten at fedtprocenten holdes på et lavt niveau – det gælder f.eks. i håndbold og i visse af sejlsportens bådklasser. Vi kan hjælpe dig med at øge din kropsvægt el. fastholde den på et stabilt niveau, hvor fedtprocenten ikke bliver for høj.
I visse udholdenhedsidrætsgrene er det en fordel at have en relativ lav kropsvægt, og en lav fedtprocent for at kunne præstere optimalt i konkurrencen. Det gælder især for idrætsgrene som løb og cykling samt eksempelvis i letvægtsroning. Vi kan hjælpe dig med at reducere din kropsvægt el. fastholde den på et stabilt niveau, hvor fedtprocenten ikke bliver for lav.
Team Danmarks sportsmedicinske Team i Århus er placeret sammen med Active Testcenter på Institut for Idræt. Vi samarbejder med Lene Bundgaard, der er Team Danmarks sportsdiætist her i Århus.
Lene Bundgaard kan hjælpe dig med at:
- optimere din kost
- reducere el. øge din kropsvægt
- ændre din kropssammensætning, så du øger din muskelmasse
- forebygge og behandle jernmangel
- forebygge og behandle spiseforstyrrelser
- sammensætte optimal kost og træning i forhold til allergi, intolerance, diabetes etc.
Priser for rådgivning og foredrag:
1 times kostvejledning: 635,-kr
½ times kostvejledning: 350,-kr
Udfærdigelse af individuel kostplan: 400,-kr
Måling af kropssammensætning: 500,-kr
Foredrag og kurser om ernæring, spiseforstyrrelser, og madlavning, hvor der fokuseres på enten eliteudøveres eller motionisters behov. Priserne afhænger af varighed og omfang af foredraget.
Tlf: 7021 8196
Mobil: 4060 8943
Mail: lb@teamdanmark.dk

