TEST – UDHOLDENHED
Kort uddybning af testpakken for udholdenhedsatleter:
-
Progressive submaksimal test, hvor vi registrerer arbejdsbelastningen (effekt el. løbehastighed) og måler iltoptagelse, laktatkoncentration (mælkesyre) og pulsfrekvens under 3-5 stigende belastninger, hvor hver belastning varer 5 min. Testen indledes med 10 min opvarmning og varer derfor 25-35 min ialt. Målingerne fastlægger din puls- og laktatprofil samt bevægelsesøkonomi/nyttevirkning og substratforbrænding (forholdet mellem fedt og kulhydrat forbrænding) ved belastninger over og under din konkurrenceintensitet. Testen sikrer en optimal fastlæggelse af dine træningsintensiteter, og evaluererer om du har haft den ønskede specifikke træningsfremgang i din idrætsgren.
Cykelryttere bør medbringe deres cykel således at cykelergometret (kondicyklen) kan indstilles efter personlige mål.
-
Konditionstest: I den maksimale test registrerer vi arbejdsbelastningen (effekt el. løbehastighed) og måler iltoptagelse, laktatkoncentration og pulsfrekvens under en maksimal belastning der varer 3-8 minutter (for cykling præcis 5 min). Målingerne fastlægger din maksimale puls og laktatkoncentration, hvor den maksimale pulsfrekvens er afgørende for fastlæggelse af træningsintensiteter. Testen giver dig status på din generelle udholdenhed målt som din kondition (kondital), og evaluerer hvordan dit niveau ligger i forhold til andre atleter der konkurrerer internationalt eller nationalt i samme idrætsgren.
-
Sprint-test for cykelryttere er et supplement til konditionstesten og den progressive test, hvor der gennemføres 4 meget korte sprint (5 sek. med forskellig pedalfrekvens (kadance)), hvor din maksimale effekt under sprintcykling måles. Testen giver dig status på dine sprintegenskaber i forhold til andre atleter, og dermed en indikation på din evne til at afslutte effektfuldt i sprintopgør.
-
Testen indeholder også en bestemmelse af din kropssammensætning, hvor højde, vægt, BMI, fedtfri vægt, fedtprocent og din hæmoglobinkoncentration fastlægges. Testen giver dig status på din kropssammensætning og et godt udgangspunkt hvis du ønsker at holde en stabil vægt og muskelmasse, eller arbejder med vægtreduktion og bevarelse af muskelmassen.
Pages: 1 2
